Ulovligt kommunalt krav om linjedræn ved lovliggørelse af ændret adgang

En borger klagede over, at en kommune som betingelse for at lovliggøre en ændret adgang til en offentlig vej krævede etablering af et linjedræn. Ændringen bestod i, at et græsareal på borgerens grund var blevet erstattet med flisebelægning, hvilket ifølge kommunen medførte øget afledning af overfladevand til vejarealet.

Sagens kerne

Kommunen mente, at den øgede afstrømning af vand fra den flisebelagte indkørsel var en menneskeskabt afledning, som skulle håndteres på egen grund. Kommunen henviste til Lov om offentlige veje m.v. § 49, stk. 4 som hjemmel til at stille vilkår om linjedræn af vejtekniske og færdselsmæssige årsager. Borgeren fandt kravet urimeligt, da ingen andre i området havde et lignende påbud.

Vejdirektoratets juridiske vurdering

Vejdirektoratet vurderede, at kommunens krav om et linjedræn var ulovligt. Direktoratet fastslog, at ændring af belægning på egen grund fra græs til fliser ikke kan karakteriseres som "tilledning" af vand i henhold til Lov om offentlige veje m.v. § 82. Vandet, der løber fra ejendommen, betragtes fortsat som naturlig afstrømning, selvom overfladen er menneskeskabt.

Det er vejmyndighedens ansvar i henhold til Lov om offentlige veje m.v. § 8 at sikre, at vejens afvandingssystem kan håndtere normale nedbørsmængder samt naturlig afstrømning fra højereliggende arealer, herunder private ejendomme. Kommunen havde ikke leveret en saglig og konkret begrundelse for, hvorfor et linjedræn var påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige hensyn.

Afgørelse

Vejdirektoratet ophævede kommunens vilkår om etablering af linjedræn som værende uden lovhjemmel. Den retlige lovliggørelse af den ændrede adgang blev dog opretholdt.

Vejdirektoratet ophæver vilkåret om linjedræn som ulovligt. Lovliggørelsen af den ændrede adgang opretholdes.