Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2021/1 SF.L L 38
Dato
8. oktober 2021
Vedtaget
24. november 2021
Ikraft
28. november 2021
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Børne- og Undervisningsministeriet
Dette lovforslag har til formål at ophæve § 20 i lov om kommunale internationale grundskoler. Denne paragraf indeholder en revisionsbestemmelse, som pålægger børne- og undervisningsministeren at fremsætte et forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Med ophævelsen af denne bestemmelse fjernes den lovfæstede pligt til at revidere loven på et bestemt tidspunkt.
Loven om kommunale internationale grundskoler trådte i kraft fra skoleåret 2015/16 og gav kommuner mulighed for at etablere internationale grundskoletilbud. Loven indeholdt en bestemmelse om, at den skulle revideres. En evaluering i 2018 viste dog, at ingen kommuner endnu havde benyttet sig af muligheden, hvorfor revisionsbestemmelsen blev udskudt til folketingsåret 2021-22.
En ny evaluering, gennemført i maj 2021, har vist en ændret situation:
Da loven nu er begyndt at blive anvendt, vurderes det ikke længere at være hensigtsmæssigt med en obligatorisk revision på nuværende tidspunkt.
Lovforslaget består af en enkelt materiel ændring:
Konsekvensen er, at der ikke længere er et lovkrav om, at ministeren skal fremsætte et revisionsforslag. Loven bliver dermed permanent i sin nuværende form, indtil Folketinget eventuelt beslutter andet.
Selvom den lovpligtige revision fjernes, vil Børne- og Undervisningsministeriet fortsat følge lovens virkninger. Det forudsættes, at ministeriet vil gennemføre en ny evaluering af loven om tre til fem år. Formålet med denne fremtidige evaluering vil være at vurdere, om lovens indhold og udformning fortsat er hensigtsmæssig, og om der er opstået ønsker om ændringer fra kommunerne, efterhånden som flere får erfaring med ordningen.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2021.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedloven heller ikke gør det.

En ny omfattende vidensopsamling kortlægger folkeskolens faglige udvikling, elevernes trivsel og lærernes kompetencer i perioden 2014-2020.
Dette lovforslag er en opfølgning på regeringens finanslov for 2025 og har til formål at gennemføre politisk prioriteret opgavebortfald og administrative forenklinger på Børne- og Undervisningsministeriets område. Forslaget medfører en reduktion i statslig administration svarende til 15,0 fulde årsværk i 2025. Det indebærer en række ændringer i eksisterende love for at strømline processer, afskaffe visse tilsynsopgaver og råd samt harmonisere klage- og vedtægtsregler på tværs af uddannelsessektoren.
Børne- og Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse konkluderer, at de nationale mål for folkeskolen fra reformen endnu ikke er opfyldt.
En ny evaluering viser, at ulovligt fravær i folkeskolen er faldet siden 2018, og færre elever har nu et bekymrende højt fravær.
Lovforslaget indebærer en nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) ved at ophæve kapitel 2 i loven. Centerets videns- og rådgivningsopgaver vil fremover blive varetaget som en del af Børne- og Undervisningsministeriets almindelige opgaver. Den Nationale Klageinstans for Mobning, som hidtil har været en del af DCUM, overføres til Børne- og Undervisningsministeriet (forventeligt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), indtil klageinstansen udløber den 31. juli 2027. Desuden ophæves det lovbestemte statslige tilsyn med overholdelsen af undervisningsmiljøloven, og ansvaret for at fastsætte regler om undervisningsmiljørepræsentanter præciseres til at ligge hos den minister, hvorunder den pågældende uddannelsesinstitution henhører.
Lovforslaget medfører betydelige ændringer for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af bortfald af finansiering fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det præciseres, at evalueringer uden for Børne- og Undervisningsministeriets område skal finansieres af vedkommende ministerium. EVAs bestyrelsessammensætning ændres, så den fremover inkluderer repræsentanter fra KL (grundskoleområdet), FGU Danmark (ungdomsuddannelser), rektorer for erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter (samspil mellem ungdoms- og videregående uddannelser), elevorganisationer (børns og unges trivsel, læring og dannelse), Børne- og Kulturchefforeningen (dagtilbudsområdet) samt en medarbejdervalgt repræsentant. Repræsentantskabet for EVA ophæves. En række love under Uddannelses- og Forskningsministeriet (f.eks. universitetsloven, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser) udgår af EVAs obligatoriske evalueringsområde, mens lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne inkluderes. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om kvalitetsudvikling og akkrediteringsvurderinger i EVA-loven ophæves, da disse nu reguleres i de specifikke uddannelseslove.
Det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen afskaffes, herunder tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbud. Dette betyder, at Børne- og Undervisningsministeriets adgang til at påbyde kommunalbestyrelser at udarbejde handlingsplaner og til at nedlægge folkeskoler bortfalder. Rådet for Børns Læring nedlægges ved at ophæve §§ 57-57 c i folkeskoleloven. Den årlige udpegning af folkeskoler med bekymrende kvalitet videreføres dog, men uden et lovbestemt statsligt tilsyn. Kommunalbestyrelsens ansvar for at følge op på skolernes kvalitet fastholdes.
Det statslige kvalitetstilsyn med kommunale internationale grundskoler afskaffes. Lovforslaget indeholder desuden lovtekniske ændringer vedrørende skolernes inddragelse i kommunens kvalitetsrapport og skoleudviklingssamtaler.
For gymnasiale uddannelser begrænses klageadgangen for elever og kursister på private institutioner for gymnasiale uddannelser. Klageadgangen for både gymnasiale uddannelser og den forberedende grunduddannelse (FGU) begrænses fremover til retlige spørgsmål.
Der indføres obligatoriske standardvedtægter for friskoler og private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler samt private institutioner for gymnasiale uddannelser. Dette skal forenkle tilsynet med skolernes vedtægter og sikre en mere ensartet praksis. Skolerne får en frist til at bringe deres vedtægter i overensstemmelse med de nye standarder.
Ikrafttrædelsen af regionsrådenes beføjelser til at fastsætte kapacitet for optag på det gymnasiale område fremrykkes fra 1. juli 2026 til 1. juli 2025. Dette gør det muligt for regionerne at påbegynde arbejdet med kapacitetsfastsættelse for skoleåret 2026/27 tidligere.
Loven træder i kraft den 1. april 2025, dog træder ændringerne vedrørende undervisningsmiljøloven, EVA, frie skoler og dagtilbudsloven i kraft den 1. juli 2025. Klagesager indgivet til Dansk Center for Undervisningsmiljø før 1. juli 2025 færdigbehandles af Børne- og Undervisningsministeriet. Der er specifikke overgangsregler for EVAs bestyrelsessammensætning, klager på gymnasieområdet og vedtægtsbestemmelser for frie skoler.
Dette lovforslag har til formål at udskyde en planlagt revision af lov nr. 278 af 26. marts 2019. Revisionen, som oprind...
Læs mereLovforslaget udmønter den politiske aftale "Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse". Formålet er at give f...
Læs mereLovforslag: Forlængelse af frihedsgrader i folkeskolen vedrørende skoledagens længde og lærerkvalifikationer for 2024/25