Vejlovens § 49 kan ikke bruges til at pålægge bygherre at betale for omlægning af offentlig vej

Slagelse Kommune har anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse vedrørende fortolkningen af Vejlovens § 49, stk. 6. Sagen udspringer af et stort erhvervsudviklingsprojekt, "Megacenter Vest", hvor en bygherre ønsker at opføre ca. 30.000 m² bebyggelse. Projektet nødvendiggør en omlægning og ombygning af den offentlige kommunevej Gårdagervej, herunder flytning af dens tilslutning til den overordnede kommunevej Korsørvej.

Kommunen ønskede at vide, om de med hjemmel i Vejlovens § 49 kunne pålægge bygherren at afholde udgifterne til denne omlægning af den offentlige vej og etablering af den nye vejtilslutning.

Vejdirektoratets juridiske analyse

Vejdirektoratet fastslår, at udgangspunktet i Vejlovens § 8 er, at vejmyndigheden (kommunen) selv afholder udgifterne til anlæg og vedligeholdelse af sine offentlige veje. Vejlovens § 49 udgør en undtagelse, der giver vejmyndigheden mulighed for at pålægge en ansøger om en ny vejadgang at betale for visse nødvendige foranstaltninger.

Specifikt giver Vejlovens § 49, stk. 5 og 6 hjemmel til at kræve betaling for trafiksikkerhedsmæssige og trafikafviklingsmæssige foranstaltninger som midterrabatter, kanalisering og lyssignaler, når disse er en direkte og nødvendig følge af den nye adgang. Kravet om betaling er dog underlagt et proportionalitetsprincip, hvor udgifterne skal stå i et rimeligt forhold til de fordele, ansøgeren opnår.

Konklusion

Vejdirektoratet konkluderer, at bestemmelsen ikke kan strækkes til at omfatte en generel ombygning eller flytning af en offentlig vej. Baseret på en ordlydsfortolkning og tidligere praksis (Vejdirektoratets udtalelse af 20. februar 2008 – j.nr. 08/02070) omfatter bestemmelsen ikke arbejder som etablering af ny vejkasse, udvidelse af befæstet areal eller flytning af en hel vejstrækning.

Kravet kan kun rettes mod foranstaltninger i den umiddelbare tilknytning til selve adgangspunktet og kan ikke udstrækkes til at omfatte regulering af det omkringliggende offentlige vejnet.

Kommunen har derfor ikke hjemmel i Vejlovens § 49 til at kræve, at bygherren betaler for omlægningen af Gårdagervej. Vejdirektoratet henviser i stedet kommunen til at vurdere mulighederne i reglerne om vejbidrag i Vejlovens kapitel 4 (§§ 26-39) for at finansiere vejarbejdet.

Vejdirektoratet udtaler, at Vejlovens § 49, stk. 5 og 6 ikke giver en kommune hjemmel til at pålægge en bygherre at afholde udgifterne til en omlægning af en offentlig kommunevej, herunder etablering af en ny vejtilslutning til en anden offentlig kommunevej. Bestemmelsen omfatter kun trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i den umiddelbare tilknytning til en ny adgang og kan ikke udstrækkes til generel ombygning eller flytning af vejnettet. Vejdirektoratet henviser i stedet til reglerne om vejbidrag i Vejlovens kapitel 4.