Landsskatteretten om fradragsret for 'prepayment fee' ved førtidig indfrielse af syndikeret lån

Sagen drejede sig om fradragsret for en "prepayment fee" på 1.500.000 kr., som H1 ApS (tidligere H2 ApS) afholdt i 2005 ved førtidig indfrielse af et syndikeret lån. Selskabets hovedaktivitet var drift og udvidelse af H3-ejendommen. Lånet på 200.000.000 kr. blev optaget i 2003 fra et bankkonsortium til finansiering af ejendomskøbet. Låneaftalen indeholdt en bestemmelse om, at førtidig indfrielse ville medføre et "prepayment fee" på enten 1,25% eller 1% af det indfriede beløb, afhængigt af indfrielsestidspunktet. Da lånet blev indfriet i 2005, udgjorde gebyret 1% af hovedstolen, svarende til 1.500.000 kr.

Skattecenterets afgørelse

Skattecenteret nægtede fradrag for "prepayment fee" på 1.500.000 kr., men godkendte fradrag for renteudgiften på 689.755 kr. Skattecenteret argumenterede, at "prepayment fee" ikke var en sædvanlig låneomkostning, da den ikke forfaldt ved låneoptagelsen. De fandt heller ikke, at det var en fradragsberettiget renteudgift i henhold til Statsskatteloven § 6, litra e, med henvisning til UfR 2003.2539 H. Skattecenteret mente, at udgiften var et tab på gæld, der skulle indfries til en forud fastsat overkurs, og at lånet var omfattet af Kursgevinstloven § 7, stk. 2, da den pålydende rente var lig med eller højere end mindsterenten (2% i perioden 1. juli - 31. december 2005). Da lånet var optaget til kurs 100, men indfriet til 201.500.000 kr. (inkl. fee), var der tale om en forudbestemt overkurs.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at "prepayment fee" var fradragsberettiget. Det blev anført, at gevinst og tab på gæld som udgangspunkt medregnes i den skattepligtige indkomst jf. Kursgevinstloven § 6. Klageren argumenterede, at "prepayment fee" skulle kvalificeres som en låneomkostning, der skulle tillægges indfrielsessummen, hvorved der opstod et fradragsberettiget kurstab på 1.500.000 kr. efter Kursgevinstloven § 6. Alternativt skulle det anses for et kurstab opstået ved indfrielsen. Klageren bestred, at der var tale om et lån til en forud fastsat overkurs i henhold til Kursgevinstloven § 7, stk. 2. Det blev fremhævet, at lånet ved ordinær indfrielse skulle tilbagebetales til kurs 100 (200.000.000 kr.). Det forhold, at "prepayment fee" kun forfaldt ved ekstraordinær indfrielse inden en bestemt dato (31. december 2005), og at lånet løb til 2014, betød, at det ikke var givet ved stiftelsen, at der ville opstå et kurstab. Derfor var det ikke en forud fastsat overkurs. Klageren afviste relevansen af UfR 2003.2539 H, da sagen ikke omhandlede "prepayment fee" som rente, men som låneomkostning/kurstab, og dommen vedrørte fysiske personer uden fradragsret for tab på lån i danske kroner.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecenterets afgørelse og nægtede fradrag for "prepayment fee" på 1.500.000 kr. Retten henviste til Kursgevinstloven § 6 om medregning af gevinst og tab på gæld, og Kursgevinstloven § 7, stk. 2 om tabsfradragsbegrænsning for gæld i danske kroner med pålydende rente lig med eller højere end mindsterenten, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs. Med henvisning til lovbemærkningerne, der definerer en forud fastsat overkurs som et tab, der kan forudses ved udstedelsen af lånet, fandt Landsskatteretten, at det ved udstedelsen af det syndikerede lån kunne forudses, at der ville opstå et tab, hvis lånet blev indfriet førtidigt inden den 31. december 2005, da dette ville udløse "prepayment fee". Derfor fandt retten, at fradragsbegrænsningsreglen i Kursgevinstloven § 7, stk. 2 fandt anvendelse, og nægtede fradrag for kurstabet på 1.500.000 kr.