Skattepligt af kontante overførsler og refusioner til hovedanpartshaver

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren, der var hovedanpartshaver i H1 ApS og H2 A/S, skulle beskattes af kontante overførsler og refusioner af udgifter. Endvidere blev det drøftet, om afgørelsen var ugyldig som følge af tilsidesættelse af officialprincippet.

Klageren stiftede H1 ApS i december 2003 og lånte 1 mio. kr., hvoraf en del blev anvendt til stiftelsen, og resten blev udlånt til holdingselskabet. Holdingselskabet købte derefter aktierne i H2 A/S. Betalinger for aktierne og andre udgifter fandt sted via driftsselskabet (H2 A/S), da holdingselskabet ikke havde bankkonti. SKAT modtog kontroloplysninger, der indikerede, at klageren havde modtaget 1,3 mio. kr. i løn fra driftsselskabet.

Klageren hævdede, at de 1,3 mio. kr. var et konsulenthonorar til holdingselskabet for hans arbejde, som derefter skulle udbetales til ham som afdrag på et lån. Han forklarede, at manglende fakturaer og formelle aftaler skyldtes fejl, og at beløbene var bogført på mellemregningskonti. Han argumenterede for, at der ikke var grundlag for at fiksere løn i hovedaktionærforhold.

Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af kontante overførsler (51.000 kr. i 2004 og 45.000 kr. i 2005) samt en række refusioner af udgifter, herunder hoteludgifter i Y1-by, parkeringsudgifter, rejseudgifter, fortærings- og repræsentationsudgifter, IT-udstyr, julefrokost, kontorhold og gaver. Nævnet begrundede dette med manglende dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige karakter og manglende opfyldelse af bogføringslovens krav.

Klageren fastholdt, at alle refusioner vedrørte erhvervsmæssige udgifter afholdt i driftsselskabets interesse og derfor ikke var skattepligtige. Han henviste til, at hoteludgifter i Y1-by burde anses som rejseudgifter, da hans arbejde var internationalt, og han ikke havde fast bopæl der. Han anførte også, at manglende underbilag og uafklarede poster skyldtes, at regnskabsmaterialet var afleveret til kurator, og at ligningsmyndigheden havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at indhente yderligere oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse som ugyldig på grund af manglende opfyldelse af officialprincippet. Retten henviste til, at afgørelsen var truffet efter indhentelse af bilagsmateriale og kontroloplysninger fra både andre myndigheder og klageren personligt.

Materielt fastslog Landsskatteretten, at klagerens samlede årsindtægter, med visse undtagelser, er skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4. Bevisbyrden for, at afholdte udgifter er erhvervsmæssige og har en konkret og direkte tilknytning til driftsselskabets indkomsterhvervelse, påhviler klageren, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De fremlagte bilag ændrede ikke ved dette.

Kontante overførsler

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende de kontante overførsler på henholdsvis 51.000 kr. i 2004 og 45.000 kr. i 2005. Da klageren ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om afdrag på gæld (manglende låneaftaler, gældsbreve mv.), blev beløbene anset for skattepligtige som løn i henhold til Statsskatteloven § 4, da de alene var foretaget på baggrund af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Rejseudgifter (hotel og fortæring)

Klageren blev ikke anset for at være på rejse i henhold til Ligningsloven § 9 A, stk. 1, da han som hovedaktionær i selskabet med fast adresse i Y1-by ikke kunne anses for tidsbegrænset ansat, og H2 A/S ikke var en midlertidig arbejdsplads. Derfor var klageren ikke berettiget til fradrag for udgifter til ophold og kost, og de udbetalte refusioner var skattepligtige.

Repræsentationsudgifter, julefrokost og gaver

Landsskatteretten fandt, at bilagene for repræsentationsudgifter ikke opfyldte formkravene om angivelse af deltagere og formål, jf. ligningsvejledningen afsnit E.B.3.7. Selvom navne blev oplyst efterfølgende, manglede formålet. Udgifterne blev derfor anset for private og skattepligtige som løn i henhold til Statsskatteloven § 4. Dette gjaldt også for julefrokosten, hvor deltagerkredsen var delvist privat, og for gaver, hvor den erhvervsmæssige tilknytning ikke var dokumenteret.

Kontorhold, IT-udstyr og parkering

Disse udgifter blev ligeledes anset for private og skattepligtige som løn i henhold til Statsskatteloven § 4, da klageren ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort deres erhvervsmæssige karakter.

Ikke dokumenterede udgifter

Da klageren ikke kunne dokumentere udgifter til USA-rejse (2.566 kr.), flybilletter (8.600 kr.), rejseafregning (bilag 7353 på 29.989 kr.) samt uafklarede poster (17.585 kr. i 2004 og 77.815 kr. i 2005), blev disse beløb anset for skattepligtige som løn, jf. Statsskatteloven § 4, da han havde fået refunderet beløbene af driftsselskabet.

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelser for begge indkomstår.