Landsskatteretten om fradrag for rådgiverudgifter ved aktiekøb og rette udgiftsbærer

Sagen omhandler H1 ApS' anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2004 med henblik på fradrag for advokat- og revisorudgifter på 8.076.747 kr., afholdt i forbindelse med køb af aktier i H2 A/S. Skat havde afslået genoptagelsen, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.

H1 ApS, et helejet datterselskab af H3, Inc., erhvervede H2 A/S i oktober 2004. Forud for salget havde H2 A/S engageret finansiel rådgiver G1 og juridiske rådgivere G2 og G4 samt revisor G3 til at bistå i salgsprocessen, herunder værdiansættelse, udarbejdelse af salgsmateriale og forhandling med potentielle købere. De samlede transaktionsomkostninger blev aftalt at skulle fratrækkes aktieprisen, hvilket reducerede den endelige købspris. Selvom udgifterne oprindeligt blev faktureret til og afholdt af H2 A/S, blev hovedparten (8.076.747 kr.) efterfølgende omposteret til H1 ApS.

En tidligere klage fra H2 A/S vedrørende fradrag for disse udgifter blev behandlet af Landsskatteretten i 2008 (j.nr. 05-01354), hvor fradrag blev nægtet med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da udgifterne blev anset for at vedrøre selskabets indkomstgrundlag.

Anmodningen om genoptagelse for H1 ApS blev indgivet i januar 2008, med henvisning til Højesterets domme i SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR. Disse domme ændrede praksis, så visse rådgivningsudgifter ved aktieerhvervelse kunne fradrages efter Ligningsloven § 8J, stk. 1, mens kun udgifter til selve aktiekøbets berigtigelse skulle tillægges anskaffelsessummen efter Ligningsloven § 8J, stk. 3.

Skat afviste genoptagelsen med den begrundelse, at H2 A/S var den rette udgiftsbærer, da ydelserne var typiske sælgeromkostninger, og aftalerne med rådgiverne var indgået, før H1 ApS var stiftet og før H3 var identificeret som køber. Skat anførte, at omposteringen af udgifterne efter salget, hvor selskaberne ikke længere var uafhængige parter, ikke kunne ændre på, hvem der var rette udgiftsbærer.

H1 ApS' repræsentant argumenterede for, at den faktiske fordeling af udgifterne afspejlede, hvilket selskab der reelt havde gavn af rådgivningen. Det blev fremført, at hovedparten af udgifterne var afholdt af sælger på vegne af køber, og at den oprindelige aftale med rådgiverne skyldtes, at H1 ApS endnu ikke var stiftet, samt den daværende (forkerte) retstilstand. Repræsentanten mente, at Skat tidligere havde accepteret H1 ApS som rette udgiftsbærer. Subsidiært blev det anført, at en del af udgifterne skulle tillægges aktiernes købesum efter Ligningsloven § 8J, stk. 3, og den resterende del fradrages direkte efter Ligningsloven § 8J, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skats afslag på genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2004.

Retten bemærkede, at en skattepligtig kan få ændret sin ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, hvis der fremlægges nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter. Højesterets domme i SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR ændrede retstilstanden vedrørende fradrag for advokat- og revisorudgifter i forbindelse med aktieerhvervelse, idet visse udgifter kunne fradrages efter Ligningsloven § 8J, stk. 1, mens kun udgifter til selve aktiekøbets berigtigelse skulle tillægges anskaffelsessummen efter Ligningsloven § 8J, stk. 3. Som følge heraf udsendte Skat genoptagelsescirkulære SKM2008.102.

Det afgørende for Landsskatteretten var spørgsmålet om rette omkostningsbærer. Cirkulæret SKM2008.102, pkt. 13, fastslår, at en virksomhed ikke kan fratrække udgifter efter Ligningsloven § 8J, stk. 1 (eller aktivere dem efter stk. 3), hvis den ikke er rette omkostningsbærer. Retten fandt, at udgifterne til G1, G2 m.fl. primært var afholdt af H2 A/S med henblik på dette selskabs undersøgelser i relation til et eventuelt salg af dets aktier og til bestyrelsens lovpligtige redegørelse i henhold til § 7 i daværende fondsbørsbekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999. Aftalen med G1 var indgået forud for kontakten med H3.

Landsskatteretten konkluderede, at H2 A/S havde afholdt udgifterne på egne vegne og derfor måtte anses for rette omkostningsbærer. Det forhold, at anskaffelsessummen for aktierne blev reduceret med omkostningerne forud for det offentlige købstilbud, kunne ikke føre til et andet resultat. For så vidt angår udgiften til advokatfirmaet G4, fandt retten, at bevisbyrden for at opnå et skattemæssigt fradrag ikke var løftet alene med henvisning til, at udgiften primært vedrørte udarbejdelsen af overdragelsesdokumenterne.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at pålægge Skat at genoptage H1 ApS' skatteansættelse for 2004.