Garantibonus kunne ikke medregnes til opfyldelse af månedligt lønkrav i forskerskatteordningen

Sagen omhandlede, hvorvidt en klager opfyldte vederlagskravet i kildeskatteloven for at være omfattet af forskerskatteordningen fra 1. februar 2006. Klageren havde en månedsløn, der lå under det krævede minimumsbeløb, men argumenterede for, at en årlig garantibonus skulle medregnes for at opfylde kravet.

Klagerens lønforhold var som følger:

Klageren var ifølge en bonusaftale sikret en årlig garantibonus svarende til en månedsløn. Klagerens repræsentant argumenterede for, at denne garantibonus reelt var en 13. månedsløn, der burde periodiseres og henføres til de 12 måneder, den vedrørte. Dermed ville det månedlige vederlagskrav være opfyldt. Argumentet var, at der var tale om en forud aftalt og garanteret del af lønnen, som blev optjent løbende.

SKAT afviste dette med henvisning til, at vederlagskravet skulle være opfyldt hver måned, og at klagerens faktiske månedlige lønudbetaling var for lav.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren ikke opfyldte det månedlige vederlagskrav i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 5.

Retten lagde til grund, at klagerens månedlige løn i den relevante periode var 61.272 kr., mens det lovpligtige krav for 2006 var 63.696 kr. pr. måned.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at klagerens garantibonus måtte anses for at være en resultatorienteret bonusordning. Retten fandt, at klageren først erhvervede en endelig ret til bonussen på opgørelsestidspunktet, typisk ved årets udgang. Derfor kunne bonussen ikke anses for at være et beløb, som klageren optjente løbende hver måned.

Afgørende var, at vederlaget skal være optjent måned for måned, og det er ikke tilstrækkeligt, at det gennemsnitlige vederlag over en periode opfylder mindstekravet. Da garantibonussen ikke blev anset for månedligt optjent, kunne den ikke medregnes til opfyldelse af det månedlige vederlagskrav.