Landsskatterettens afgørelse om rette indkomstmodtager af konsulentvederlag og konkurrenceklausul samt aktieavance

Sagen drejede sig om rette indkomstmodtager af vederlag for konsulentarbejde og forlængelse af en konkurrenceklausul, samt den skattemæssige behandling af en skattefri virksomhedsomdannelse og aktiesalg. Klageren var hovedanpartshaver i H2 ApS, som var stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse af den personligt drevne opfindervirksomhed "H3". Klageren havde tidligere stiftet H1 ApS ved apportindskud af en opfindelse.

Sagens kerne

I 2003 indgik klageren en investeringsaftale vedrørende H1 ApS, som inkluderede en konkurrenceklausul, for hvilken klageren modtog 3.500.000 kr. Østre Landsret afgjorde i SKM 2009.773 ØL, at dette vederlag skulle beskattes som erhvervsindkomst under virksomhedsordningen. I 2004 blev konkurrenceklausulen forlænget mod et vederlag på 1.000.000 kr., og en konsulentaftale blev indgået, hvor H3 (senere H2 ApS) skulle yde konsulentbistand mod månedlige betalinger og et engangsbeløb på 7.137.097 kr. SKAT anså oprindeligt disse vederlag som personlig indkomst for klageren og mente, at aktierne i H1 A/S var personligt ejet og derfor ikke kunne indgå i den skattefrie virksomhedsomdannelse.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at selskabet H2 ApS var rette indkomstmodtager af vederlagene for forlængelse af konkurrenceklausul og konsulentvirksomhed. Det blev anført, at vederlaget for forlængelse af konkurrenceklausulen skulle behandles på samme måde som hovedvederlaget, der af Østre Landsret var anerkendt som erhvervsindkomst. Klageren argumenterede, at konsulentvirksomheden opfyldte kriterierne for at være en selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder drift fra egne lokaler, selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet, ingen ansættelseslignende krav, og drift for egen regning og risiko. Der blev henvist til retspraksis, herunder TfS 2005.955 H og TfS 1998.485 H, der understøtter, at personligt knyttede aktiviteter kan drives i selskabsform. Klageren gjorde endvidere gældende, at aktierne i H1 A/S, erhvervet som "idéaktier" som led i opfindervirksomheden, skulle kunne indgå i den skattefri virksomhedsomdannelse.

SKATs indstilling

SKAT ændrede efterfølgende sin indstilling og anerkendte, at virksomhedsomdannelsen kunne ske skattefrit, og at vederlagene for tilknytning til H1 ApS, konsulentarbejde og forlængelse af konkurrenceklausul kunne indgå i virksomheden H3 og dermed i selskabet H2 ApS. SKAT anerkendte også, at aktierne i H1 A/S kunne indgå i den skattefri virksomhedsomdannelse, idet aktiver, der besiddes med henblik på erhvervsmæssigt samarbejde, kan indgå i ordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1 og SKM2001.633.LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste i det hele til SKATs efterfølgende indstilling af 8. marts 2010. Dette medførte, at de påklagede forhøjelser af klagerens indkomst blev nedsat til det selvangivne.

Konkret blev følgende forhøjelser nedsat til 0 kr.:

• Vederlag for tilknytning til selskabet H1 ApS samt vederlag for konsulentarbejde (oprindeligt forhøjet med 7.749.097 kr.).
• Vederlag for forlængelse af konkurrenceklausul (oprindeligt forhøjet med 1.000.000 kr.).
• Fortjeneste ved salg af aktier i H1 A/S ejet under 3 år (oprindeligt ansat til 1.203.772 kr.).
• Fortjeneste ved salg af aktier i H1 A/S ejet i 3 år eller mere (oprindeligt ansat til 2.669.753 kr.).

Begrundelse for afgørelsen

Landsskatteretten anerkendte, i overensstemmelse med SKATs indstilling, at:

• Virksomhedsomdannelsen af klagerens personligt drevne virksomhed H3 til selskabet H2 ApS pr. 1. januar 2004 kunne anerkendes som skattefri i henhold til lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Dette var baseret på Østre Landsrets afgørelse for 2003 (SKM 2009.773 ØL) og cirkulæret om lov om skattefri virksomhedsomdannelse, der tillader aktiver som aktier, der besiddes med henblik på erhvervsmæssigt samarbejde, at indgå i omdannelsen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1.
• Vederlagene for tilknytning til H1 ApS, konsulentarbejde (7.137.097 kr.) og forlængelse af konkurrenceklausul (1.000.000 kr.) kunne indgå i virksomheden H3 og dermed i selskabet H2 ApS som følge af virksomhedsomdannelsen. Dette var i tråd med Østre Landsrets tidligere afgørelse vedrørende det oprindelige vederlag for konkurrenceklausulen.
• Anparternes samlede anskaffelsessum i H2 ApS blev anerkendt som selvangivet med 166.444 kr.
• Den selvangivne personlige indkomst på 90.000 kr. skulle kun forhøjes med 22.000 kr. vedrørende "idéaktier", hvilket resulterede i en samlet personlig indkomst på 112.000 kr.
• Opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen blev anerkendt som selvangivet med 19.451 kr.

Landsskatteretten fandt således, at de omstridte indtægter og aktier var korrekt behandlet som en del af den erhvervsmæssige virksomhed og den skattefri virksomhedsomdannelse.