Landsskatteretten om arbejdsudleje og indeholdelsespligt for polsk arbejdskraft

Sagen omhandlede et selskabs pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) for polske arbejdere, der var ansat via et engelsk selskab, G1 Ltd. Skattecentret havde anset selskabet for indeholdelsespligtigt med i alt 36.060 kr. for indkomståret 2007, idet de vurderede, at der var tale om arbejdsudleje frem for en entreprisekontrakt.

Sagens faktiske omstændigheder

Selskabet, der driver svineproduktion, havde indgået en kontrakt med G1 Ltd. om udførelse af opgaver som pasning af grise, vask og vedligehold af maskiner og stald. Kontrakten beskrev G1 Ltd. som en selvstændig entreprenør, der skulle levere "komplette løsninger" inklusive arbejdskraft, materialer og tilsyn, og at G1 Ltd. bevarede alle tilsyns- og instruktionsbeføjelser. En samlet entreprisesum på 72.000 kr. ekskl. moms var anført for perioden 21. juni til 21. august 2007.

Ved en uanmeldt kontrol i september 2007 fandt SKAT, at de polske arbejdere indgik i selskabets faste bemanding. En repræsentant for selskabet oplyste, at arbejderne blev lejet på timebasis, og at selskabet stillede bolig til rådighed. Fakturaer fra G1 Ltd. bekræftede en timepris på 90 kr. ekskl. moms, og selskabet havde bogført udgifterne under kontoen "Vikarordning".

Skattecentrets argumentation

Skattecentret argumenterede for, at kontrakten ikke afspejlede de reelle forhold. De fremhævede, at arbejdet var almindeligt staldarbejde, ikke et byggeprojekt, og at instruktionsbeføjelserne reelt lå hos selskabet. Der var ingen økonomisk risiko for G1 Ltd., da vederlaget var timebaseret, og selskabet sørgede for bolig og arbejdsplads. Skattecentret mente, at selskabet bevidst havde forsøgt at omgå reglerne om indeholdelse af A-skat ved at maskere arbejdsudleje som en entreprisekontrakt. SKAT oplyste desuden, at G1 Ltd. ikke havde fast driftssted i Danmark, men kunne ikke videregive yderligere oplysninger grundet tavshedspligt, jf. Skatteforvaltningsloven § 17.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant nedlagde principal påstand om, at Skattecentrets afgørelse var ugyldig på grund af væsentlige formalitetsfejl, idet SKAT ikke havde partshørt selskabet om oplysninger vedrørende G1 Ltd.'s skattemæssige status i Danmark, jf. Forvaltningsloven § 19. Repræsentanten argumenterede for, at G1 Ltd. havde ledelsens sæde eller fast driftssted i Danmark, hvilket ville gøre G1 Ltd. til en dansk arbejdsgiver med pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag efter de almindelige regler, og dermed fritage selskabet for indeholdelsespligten. Dette blev underbygget af en række momenter, herunder at G1 Ltd. var momsregistreret i Danmark, havde dansk telefonnummer, og at betalinger skete til en dansk bankkonto.

Subsidiært påstod selskabet, at kontrakten var en gyldig entrepriseaftale, ikke arbejdsudleje. De fremhævede, at G1 Ltd. ifølge kontrakten bar den økonomiske risiko for arbejdsresultatet, herunder fejl og mangler, og havde principalansvaret for de ansatte. De henviste til, at G1 Ltd. bevarede alle tilsyns- og instruktionsbeføjelser, og at selskabet ikke kunne holdes ansvarlig for eventuelle tab.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten vurderede, at spørgsmålet om arbejdsudleje skulle afgøres først, da dette var afgørende for sagens udfald. Retten var enig med Skattecentret i, at arbejdsforholdet mellem selskabet og G1 Ltd. måtte anses for arbejdsudleje. Denne vurdering byggede på flere momenter:

• Afregning på timebasis: Fakturaerne viste, at der blev afregnet for den anvendte arbejdskraft på timebasis, hvilket modsagde en fast entreprisesum.
• Instruktionsbeføjelse: Selskabet blev anset for at have haft den reelle instruktionsbeføjelse over de polske arbejdere, da de indgik på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere på gården.
• Indkvartering: Selskabet havde indkvarteret de polske arbejdere.

Da forholdet blev karakteriseret som arbejdsudleje, fandt Landsskatteretten, at eventuelle oplysninger om G1 Ltd.'s skattepligtsforhold i Danmark (fast driftssted eller ledelsens sæde) ikke havde betydning for sagens afgørelse. Dermed blev klagerens påstand om ugyldighed på grund af manglende partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, afvist.

De udenlandske arbejdstagere blev herefter anset for begrænset skattepligtige til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Selskabet var derfor pligtig til at indeholde A-skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Endvidere var selskabet pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1, da der ikke forelå dokumentation for, at de udenlandske arbejdstagere var omfattet af social sikring i deres hjemlande.

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse i sin helhed.