Registreringsafgift af tysk indregistreret bil og motorcykel - dobbeltdomicil

Sagen omhandlede spørgsmålet, hvorvidt klagerens tysk indregistrerede personbil og motorcykel var registreringspligtige til Danmark. Klageren, der var fuldt skattepligtig til Danmark, var pr. 15. april 2005 meldt fraflyttet til en adresse i Tyskland, men var ansat som langturschauffør ved to danske firmaer. Klageren blev observeret kørende i Danmark i de tysk indregistrerede køretøjer, hvilket førte til beslaglæggelse af køretøjerne af politiet.

SKAT havde anset køretøjerne for registreringspligtige i Danmark, jf. Registreringsafgiftsloven § 1 og § 4, med henvisning til, at klageren reelt boede og opholdt sig i Danmark. SKATs vurdering var baseret på masteoplysninger fra klagerens telefon, observationer, bankhævninger og det faktum, at klagerens lejlighed i Tyskland ikke bar præg af at være en permanent bolig. SKAT mente, at adresseflytningen til Tyskland var proforma.

Klagerens advokat påstod principalt, at køretøjerne ikke var registreringspligtige, da klageren reelt havde boet i Tyskland siden april 2005 og derfor var berettiget til tysk indregistrering. Advokaten forklarede, at klageren som langturschauffør ofte overnattede i lastbilen og opretholdt en dansk adresse som overnatningssted i forbindelse med arbejde for danske vognmænd. Det blev bestridt, at masteoplysninger og bankhævninger dokumenterede ophold i Danmark, og det blev anført, at politiets fund af personlige effekter i Danmark var naturligt, da klageren var påbegyndt en transport.

Landsskatterettens vurdering af bopælsforhold

Landsskatteretten henviste til Lov om registrering af køretøjer § 2 (tidligere Færdselsloven § 72, stk. 1) om registreringspligt og Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 7 og § 8, stk. 2 vedrørende bopæl. Da klageren havde bopæl i både Danmark og Tyskland, var Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 10 om dobbeltdomicil afgørende. Retten fastslog, at klagerens erhvervsmæssige tilknytning var til Danmark, da han var ansat ved danske vognmænd. Der var ingen oplysninger, der underbyggede en privat tilknytning til Tyskland, da klageren boede alene og havde venner i begge lande.

Det afgørende kriterium blev derfor, om klageren opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår, jf. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 10, stk. 2. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation eller sandsynliggjort, at han havde opholdt sig uden for Danmark i mindst 180 dage pr. kalenderår siden april 2005. På baggrund af klagerens uændrede erhvervsmæssige tilknytning til Danmark og politiets oplysninger, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse om registreringspligt. Køretøjerne var anvendt i Danmark, og der var ingen oplysninger om, at kørslen var omfattet af fritagelsesbestemmelserne i Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. kapitel 6.

Den subsidiære påstand om nedsættelse af den afgiftspligtige værdi blev ikke behandlet af Landsskatteretten, da dette spørgsmål henhører under Motorankenævnet, jf. Skatteforvaltningsloven § 7.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens tysk indregistrerede personbil og motorcykel var registreringspligtige til Danmark. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering af klagerens bopælsforhold og hjemsted i henhold til gældende lovgivning.

Retten lagde til grund, at:

• Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark og ansat som langturschauffør ved to danske firmaer, hvilket etablerede en erhvervsmæssig tilknytning til Danmark.
• Der ikke forelå oplysninger, der gav grundlag for at antage, at klagerens private tilknytning var til Tyskland, da klageren boede alene, og havde venner og familie i begge lande.
• Afgørende for, om klageren i afgiftsmæssig henseende skulle anses for hjemmehørende i Danmark, var, om klageren opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for et kalenderår, jf. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. § 10, stk. 2.
• Klageren ikke havde fremlagt oplysninger, der dokumenterede eller sandsynliggjorde et ophold uden for Danmark i mindst 180 dage pr. kalenderår siden den 15. april 2005.

Landsskatteretten fandt, at der på baggrund af klagerens uændrede erhvervsmæssige tilknytning til Danmark og sagens øvrige oplysninger, herunder politiets observationer og masteoplysninger, ikke var grundlag for at ændre SKATs afgørelse. Køretøjerne var ubestridt anvendt til kørsel i Danmark, og der var ingen oplysninger, der indikerede, at kørslen var omfattet af fritagelsesbestemmelserne i Bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. kapitel 6.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at den var uden kompetence til at tage stilling til den subsidiære påstand om nedsættelse af den anslåede afgiftspligtige værdi, da dette spørgsmål henhører under Motorankenævnet som første klageinstans, jf. Skatteforvaltningsloven § 7. Denne del af klagen blev derfor oversendt til Motorankenævnet.