Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten om skattefrihed ved salg af ejendom med ændret vurderingsstatus

Dato

6. oktober 2009

Hoved Emner

Ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Ejendomsavancebeskatning, Parcelhusreglen, Stuehusreglen, Landbrugsejendom, Beboelsesejendom, Bindende svar, Arealoverførsel, Ejendomsvurdering

Sagen omhandlede en anmodning om bindende svar vedrørende skattefrihed ved salg af en landbrugsejendom, der var ejet i lige sameje af klageren og dennes ægtefælle siden 1985. Ejendommen, beliggende Y1-vej, Y1-by, havde et samlet grundareal på 140.660 m2 med et stuehus fra 1877. Den var oprindeligt vurderet som en landbrugsejendom (type 05).

Klageren havde tidligere drevet et mindre fårehold til landskabspleje, og var momsregistreret med landbrugsvirksomhed indtil 2004. Virksomheden havde i perioden 1994-2004 udelukkende haft negative resultater:

ÅrKr.
1994-719
1995-2.631
1996-2.448
1997-3.024
1998-3.044
1999-3.278
2000-3.522
2001-4.504
2002-4.736
2003-4.979
2004-4.979

Der var ingen tinglyst landbrugspligt på ejendommen, og klageren og ægtefællen havde haft bopæl på ejendommen siden 1983. Y1-by Kommune havde udtalt, at der ikke kunne udstykkes fra ejendommen.

Skattecentrets oprindelige afgørelse

Skattecentret havde oprindeligt besvaret spørgsmål 1 med "nej", hvilket medførte, at spørgsmål 2 bortfaldt. Skattecentret mente, at ejendommen på afståelsestidspunktet skulle anses for en landbrugsejendom, primært fordi jordens værdi var dominerende (ca. 75% af ejendommens værdi), og der tidligere havde været drevet erhvervsmæssig virksomhed. Skattecentret henviste til Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, hvorefter kun fortjenesten på stuehuset med tilhørende grund og have ville være skattefri.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at begge spørgsmål skulle besvares med "ja". Han argumenterede for, at ejendommen opfyldte betingelserne i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 (parcelhusreglen) for skattefrihed. Hovedargumenterne var:

  • Det afgørende for den skattemæssige rubricering er ejendommens fremtræden på salgstidspunktet, jf. TfS 2003.266 H.
  • Ejendommen havde ingen landbrugsmæssig eller erhvervsmæssig karakter på salgstidspunktet; der var ingen produktionsbygninger, dyr eller maskiner.
  • Over halvdelen af arealet var ubrugeligt (gamle brunkulslejer), og resten var beplantet eller vildtvoksende.
  • Der var ingen landbrugspligt på arealerne.
  • Den vurderingsmæssige status som landbrugsejendom var ikke afgørende, da der ikke forelå en aktuel landbrugsmæssig benyttelse, jf. TfS 2003.148 DEP.
  • Betingelserne i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 var opfyldt, da ejerne havde beboet ejendommen i hele ejerperioden, og det ikke var muligt at udstykke til selvstændig bebyggelse, selvom grundarealet var over 1400 m2.
  • Hvis hele ejendommen kunne sælges skattefrit, kunne en del af den også sælges skattefrit, jf. TfS 2000.829 LR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattecentrets svar på spørgsmål 1 og 2 til "ja".

Landsskatteretten fandt, at den ændrede ejendomsvurdering, der klassificerede ejendommen som en bebølsesejendom (kode 01) pr. 24. juni 2009, kunne tillægges vægt, selvom den var fremkommet efter afgivelsen af det bindende svar. Dette blev begrundet med, at oplysningen var udefrakommende og ikke under klagerens kontrol, at det ville påføre klageren unødige ekstraomkostninger at se bort fra den, og at det ikke stred mod formålet med bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 21.

Da ejendommen ifølge den ændrede vurdering havde karakter af et almindeligt parcelhus, og det var erklæret, at der ikke kunne ske selvstændig udstykning, ændrede Landsskatteretten svaret på spørgsmål 1 til "ja". Dette betød, at hele ejendommen kunne sælges skattefrit i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.

I forlængelse heraf blev spørgsmål 2 også besvaret bekræftende, idet en arealoverførsel fra ejendommen til en naboejendom ligeledes ville være omfattet af skattefriheden, jf. fast praksis som TfS 2000.829 LR.

Lignende afgørelser