Tillæg for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse af varebil - Affald på genbrugsplads

Sagen omhandler Skattecentrets afgørelse om tillæg for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse af en varebil, en Mercedes-Benz ML 400, som klageren ejede og anvendte i sin virksomhed med udlejning af bebølsesejendomme. Køretøjet var registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, men Skattecentret anså det for anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt fra anskaffelsestidspunktet.

Sagens baggrund

Klageren driver virksomhed fra sin bopæl, hvor varebilen også var parkeret uden for normal arbejdstid. Klageren er desuden hovedaktionær i et selskab, der driver virksomhed med opførelse af bygninger, renovation og udlejning af ejendomme. For 2007 var klageren beskattet af fri bil stillet til rådighed af den personligt drevne virksomhed.

Skattecentret traf klageren på en genbrugsplads en søndag i november 2007, hvor han afleverede affald. Ifølge Skattecentret var der et barn med i bilen, og affaldet bestod af plastsække med engangssodavandsdåser og gammelt tøj. Klageren oplyste først, at affaldet var fra virksomheden, men erkendte senere, at det var blandet privat og erhvervsmæssigt affald.

Klagerens argumenter

Klagerens revisor og advokat bestred, at klageren havde udtalt, at affaldet var privat. De forklarede, at affaldet stammede fra en renovering af en udlejningsejendom, og at sønnen var med for at hjælpe med aflæsningen, eller fordi klageren passede ham den pågældende dag. Formålet med kørslen var erhvervsmæssig bortskaffelse af affald. Det blev fremført, at klageren ikke var forpligtet til at føre kørebog for gulpladebiler efter en lovændring i 2002, der ophævede denne pligt for biler omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 4.

Skattecentrets argumenter

Skattecentret fastholdt, at varebilen var anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt. De henviste til:

• Tilstedeværelsen af en passager (sønnen), der ikke var ansat i virksomheden.
• Klagerens oprindelige udtalelse på genbrugspladsen om blandet privat og erhvervsmæssigt affald, som blev overværet af en politiassistent.
• En formodning om privat benyttelse, da virksomheden drives fra klagerens bopæl, og bilen er parkeret der uden for normal arbejdstid, samt at der var tale om en luksusvarebil uden særlig indretning.

Skattecentret ønskede at opkræve privatbenyttelsesafgift tilbage til den 1. januar 2005, med henvisning til Vægtafgiftsloven § 2, stk. 2 og 3 og forældelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten annullerede delvist Skattecentrets afgørelse. Afgørelsen blev annulleret for perioden forud for den 11. marts 2005, mens den blev stadfæstet for perioden fra den 11. marts 2005 og frem.

Flertallets begrundelse (to retsmedlemmer, herunder retsformanden)

Flertallet fandt, at varebilen med rette var anset for blandet privat og erhvervsmæssigt anvendt i henhold til Vægtafgiftsloven § 2, stk. 1 og 3. Begrundelsen var som følger:

• Virksomheden drives fra klagerens privatadresse, og bilen formodes at være parkeret der uden for arbejdstid, hvilket skaber en formodning for privat rådighed.
• Det var ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at varebilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt.
• Observationen af klageren med sin søn i bilen og affald af privat karakter på genbrugspladsen understøttede privat anvendelse. De fremlagte bilag og forklaringer dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at affaldet vedrørte den erhvervsmæssige virksomhed.
• Det blev ikke tillagt afgørende vægt, at klageren i 2007 havde fri bil til rådighed, da husstanden bestod af to personer.

Vedrørende efteropkrævning af tillægsafgift med tilbagevirkende kraft bemærkede flertallet:

• Vægtafgift og tillægsafgift kan opkræves med tilbagevirkende kraft inden for Skatteforvaltningsloven.
• Den ordinære treårsfrist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 for varsling af afgiftstilsvar var udløbet for perioden forud for den 11. marts 2005.
• Skattecentrets afgørelse omtalte hverken den ordinære frist eller hjemmelen til og grundlaget for en ekstraordinær fastsættelse efter Skatteforvaltningsloven § 32.
• Denne mangel blev anset for væsentlig og havde betydning for klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen. Afgørelsen var derfor partielt ugyldig for perioden forud for den 11. marts 2005.

Mindretallets begrundelse (et retsmedlem)

Mindretallet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring om, at varebilen udelukkende havde været anvendt erhvervsmæssigt. Begrundelsen var som følger:

• Klageren havde fri bil til rådighed.
• De fremlagte bygge- og ibrugtagningstilladelser vedrørende ejendommen, hvorfra affaldet stammede, understøttede klagerens forklaring.
• Sønnens deltagelse i transporten ændrede ikke kørslens karakter, idet det var oplyst, at moderen var forhindret i at passe sønnen, og forældres generelle omsorgspligt blev fremhævet.
• SKATs egne noteringer i spørgeskemaet kunne ikke tillægges særskilt betydning imod klagerens benægtelse.

Mindretallet stemte for at ændre afgørelsen i sin helhed, så varebilen i den omhandlede periode udelukkende blev anset for erhvervsmæssigt anvendt i overensstemmelse med registreringen.