Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for uselvangivne renter fra fællesejet konto

Sagen omhandler en klager, der blev beskattet af 50 % af renteindtægterne fra to bankkonti for indkomstårene 2001-2005. Klageren, som var samboende med sin partner og havde to fællesbørn, havde ikke selvangivet sin andel af renterne. Kontiene var registreret i samleverens navn, men med en kode, der angav flere ejere.

SKAT havde i første omgang beskattet samleveren af 100 % af renterne. En tidligere afgørelse fra Landsskatteretten fastslog dog, at kontiene var ejet i fællesskab af parret og deres børn, og at samleveren kun skulle beskattes af 50 %. På baggrund af denne afgørelse varslede SKAT en forhøjelse af klagerens indkomst med de resterende 50 % af renterne. Dette skete dog efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.

Klageren påstod, at ansættelsen var ugyldig, da SKAT havde haft kendskab til forholdene og ikke havde handlet inden for fristerne. Spørgsmålet var derfor, om SKAT var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Renteindtægter for de pågældende år

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse.

Retten lagde til grund, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, og at denne frist var overskredet for indkomstårene 2001-2005. Varsel om ændring for 2005 skulle have været sendt senest 1. juli 2007, men blev først sendt 1. august 2007.

Landsskatteretten fandt dog, at SKAT var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Begrundelsen var, at klageren ved ikke at selvangive renteindtægterne havde handlet mindst groft uagtsomt. Dette havde bevirket, at SKAT havde foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag.

Retten fastslog, at SKAT først fik det fornødne grundlag for at foretage ansættelsen efter Landsskatterettens kendelse vedrørende klagerens samlever den 30. marts 2007. Først i forbindelse med den sag blev dokumentation for kontohavernes identitet fremlagt.

Da SKATs varsel blev afsendt den 1. august 2007, var det inden for 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, efter SKAT fik kundskab om forholdet. Ansættelsen blev derfor anset for gyldigt foretaget.

Endelig fandt retten, at skattekravet ikke var forældet efter den dagældende Forældelseslovs § 3, da SKAT havde været i undskyldelig uvidenhed om de faktiske forhold, som kravet kunne støttes på.