Landsskatteretten om skønsmæssig forhøjelse af moms og fradrag for biludgifter i advokatvirksomhed

Sagen omhandler en advokatvirksomheds momstilsvar for perioden op til ophør den 31. december 2005. Klagen vedrører SKATs skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen og nedsættelse af købsmomsen.

SKAT havde forhøjet salgsmomsen med 25.600 kr. på baggrund af uafstemte indsætninger på klagerens og ægtefællens bankkonti, som blev anset for uindtægtsført omsætning. Klageren havde bogført en omsætning på 75.388 kr. ekskl. moms, men SKAT fandt yderligere indsætninger på 161.732 kr. Efter en delvis anerkendelse af klagerens forklaringer (omprioritering og salg af lam), fastholdt SKAT en forhøjelse på 128.000 kr. ekskl. moms, svarende til 25.600 kr. i moms. SKAT begrundede den skønsmæssige ansættelse med klagerens manglende indsendelse af fyldestgørende regnskabsmateriale, herunder klientkonto, jf. Skattekontrolloven § 6, stk. 6 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Klageren påstod forhøjelsen bortfaldt og henviste til, at de omtvistede indsætninger kunne afstemmes til hævninger på klientkontoen, og at beløbene delvist stammede fra omprioritering af ejendom og salg af sommerhus. Klageren dokumenterede specifikt, at 50.000 kr. var en overførsel fra ægtefællens konto til klientkontoen og ikke omsætning. Landsskatteretten fandt, at dette beløb ikke udgjorde omsætning og nedsatte derfor forhøjelsen med 10.000 kr. i moms. Den resterende del af forhøjelsen på 15.600 kr. blev stadfæstet, da klageren ikke havde dokumenteret de øvrige indsætninger.

Købsmoms for biludgifter

SKAT havde nedsat købsmomsen med 8.906 kr. vedrørende en ny bil købt i juni 2005. Klageren havde fratrukket købsmoms på 9.677 kr. SKAT skønnede, at 85 pct. af bilens kørsel var privat (30.000 km ud af 35.000 km årligt), herunder kørsel mellem hjem og arbejde samt yderligere privat kørsel. SKAT godkendte kun fradrag for 25 pct. af de erhvervsmæssige biludgifter, svarende til 771 kr. SKAT anførte, at klageren ikke havde dokumenteret dieseludgifter med grundbilag, og at et beløb på 1.546 kr. fra bilag 60 ikke var fradragsberettiget.

Klageren påstod, at købsmomsen skulle godkendes som angivet. Klageren henviste til en tidligere aftale med Skattevæsenet om at acceptere 50 pct. af transportudgifterne som private, hvilket var godkendt i 2003. Klageren anførte desuden, at bilens brændstofforbrug var nærmere 8-9 km/liter end de 20 km/liter, som SKAT havde skønnet. Landsskatteretten bemærkede, at momsregistrerede virksomheder kun kan foretage fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til den fradragsberettigede brug, jf. Momsloven § 38, stk. 2. Retten fandt, at der ikke var givet en fremadrettet, retsbeskyttet tilkendegivelse om den tidligere 50 pct. fordeling. Da klageren ikke havde ført kørselsregnskab, blev SKATs skøn over kørselsfradraget anset for at kunne finde anvendelse og blev ikke fundet fejlagtigt eller åbenbart urimeligt. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse vedrørende købsmomsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte SKATs skønsmæssige forhøjelse af salgsmomsen med 10.000 kr., så den samlede forhøjelse blev 15.600 kr. Dette skyldtes, at klageren dokumenterede, at 50.000 kr. af de indsatte beløb stammede fra en overførsel fra ægtefællens konto til klientkontoen og dermed ikke udgjorde yderligere omsætning. For den resterende del af forhøjelsen på 15.600 kr. fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde dokumenteret indsætningerne, og det blev anset for godtgjort, at der var tale om yderligere omsætning.

Vedrørende købsmomsen stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om at nedsætte fradraget med 8.906 kr. Klageren havde ikke ført kørselsregnskab, og selvom klageren tidligere havde fået godkendt en 50 pct. fordeling af biludgifter, var der ikke givet en fremadrettet, retsbeskyttet tilkendegivelse herom. SKATs skøn over privat kørsel, baseret på kørsel mellem hjem og arbejde samt yderligere skønnet privat kørsel, blev ikke anset for at være fejlagtigt eller åbenbart urimeligt i henhold til Momsloven § 38, stk. 2.