Landsskatteretten nedsætter skønsmæssig forhøjelse for taxavognmand trods bogføringsmangler

Sagen omhandler en taxavognmand, hvis indkomst for årene 1998-2001 blev forhøjet skønsmæssigt af skattemyndighederne. Grundlaget for forhøjelsen var, at vognmandens regnskabsmateriale, herunder trafikbøger og kassebog, blev anset for at være mangelfuldt og upålideligt. Skattemyndigheden kunne derfor ikke lægge regnskabet til grund for skatteansættelsen.

Skattemyndighedernes begrundelse

For indkomstårene 1998 og 1999 baserede skattemyndigheden sit skøn på en analyse af trafikbøgerne. Analysen viste, at der i mange tilfælde var en "negativ ventetid", hvilket betød, at den registrerede omsætning ikke var tilstrækkelig til at dække både den kørte distance og den forventede ventetid ifølge takstregulativet. Dette blev tolket som et tegn på udeholdt omsætning.

For 2000 og 2001 var skønnet baseret på, at faktureret kreditkørsel til faste kunder for henholdsvis 247.522 kr. og 181.662 kr. ikke ansås for at være indtægtsført i trafikbøgerne.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at de skønsmæssige ansættelser var ugyldige, da de var baseret på uforståelige beregninger og begreber som "negativ ventetid". Han mente, at selvom hans bogføring måske ikke fulgte alle regler, betød det ikke, at der var udeholdt indkomst. Han forklarede, at hans kundekreds bestod af faste kunder med kredit, hvilket påvirkede hans kørselsmønster og belægningsprocent.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at regnskabsmaterialet var behæftet med så væsentlige mangler, at skattemyndigheden var berettiget til at tilsidesætte det og foretage en skønsmæssig ansættelse. Manglerne omfattede bl.a. manglende trafikbøger, ufuldstændige oplysninger i de eksisterende bøger og en kassebog, der ikke var ført og afstemt korrekt.

Retten anerkendte dog, at skattemyndighedernes skøn var forbundet med betydelig usikkerhed. Derfor blev de skønsmæssige forhøjelser nedsat for alle fire indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Formaliteten

Landsskatteretten fastslog, at den kan efterprøve, om skattemyndigheden med rette har tilsidesat et regnskab og foretaget en skønsmæssig ansættelse, samt vurdere grundlaget for og rimeligheden af det udøvede skøn. Klagerens påstand om, at afgørelserne var ugyldige på grund af sproglige mangler, blev afvist, da der ikke var godtgjort sagsbehandlingsfejl af en sådan karakter.

Realiteten

Landsskatteretten fandt, at skattemyndigheden var berettiget til at tilsidesætte klagerens regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrollovens § 5. Begrundelsen var, at regnskabsgrundlaget ikke opfyldte kravene i bl.a. Skattekontrollovens § 1 og § 3.

Retten lagde vægt på følgende mangler:

• Kassebogen var ikke ført og afstemt dagligt, og posteringer var ikke i kronologisk rækkefølge.
• Tre trafikbøger manglede.
• De eksisterende trafikbøger manglede lovpligtige oplysninger om vagters start/slut, timekørsel og fastpriskørsel.
• Det var ikke dokumenteret, at taxametret var anvendt ved kørsel til fast pris, hvilket burde have medført differencer på kontroltælleren.

Vurdering af skønnet for 1998-1999: Landsskatteretten var enig med skattemyndigheden i, at den beregnede "negative ventetid" i et betydeligt antal dage indikerede, at der havde været omsætning uden om taxametret. Klageren havde ikke godtgjort, at dette skyldtes fejl ved taxametret. På grund af den generelle usikkerhed ved skattemyndighedens beregningsmetode nedsatte retten dog forhøjelsen for 1998 og annullerede den for 1999.

Vurdering af skønnet for 2000-2001: For disse år var skønnet baseret på faktureret kørsel, som skattemyndigheden ikke mente var indtægtsført. Retten fandt det ikke dokumenteret, at alle de omstridte fakturaer var blevet indtægtsført. Da det dog ikke kunne udelukkes, at nogle fakturaer var udstedt på baggrund af taxabonner og dermed registreret, blev forhøjelserne nedsat skønsmæssigt.

Endelig fastsættelse af forhøjelser