Opkrævning af told og moms efter manglende afslutning af T1-forsendelse

Sagen omhandlede en opkrævning af told og importmoms mod et selskab, der var hovedforpligtet for en T1-forsendelse af elektronik til Sverige. Opkrævningen skyldtes utilstrækkelig dokumentation for forskriftsmæssig afslutning af forsendelsen.

Sagens forløb

Den 23. august 2007 afsendte selskabet 148 kolli elektronik som T1-varer fra Danmark til Sverige. Bestemmelsestoldstedet var en toldekspedition i Sverige. Da der ikke blev modtaget en afslutningsmeddelelse fra bestemmelsestoldstedet, anmodede Skattecentret selskabet om dokumentation for, at forsendelsesproceduren var ophørt. Selskabet redegjorde for, at varerne blev nægtet modtagelse i Sverige, returneret til Danmark, og derefter – ved en fejl – gensendt under et nyt T1-dokument, som blev korrekt afsluttet i Sverige. Selskabet fremlagde dokumentation for, at de omtalte varer var modtaget af den svenske modtager og afsluttet under det nye forsendelsesdokument.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret opkrævede told og importmoms på i alt 314.206 kr. med henvisning til, at selskabet som hovedforpligtet var forpligtet til at overholde bestemmelserne om fællesskabsforsendelse, jf. EF-Toldkodeksens artikel 96. Centret anførte, at forsendelsen ikke var afsluttet forskriftsmæssigt, og at den efterfølgende forsendelse skulle betragtes som en selvstændig forsendelse. Toldskyld var derfor opstået efter EF-Toldkodeksens artikel 203 og 204.

Klagerens argumenter

Selskabet nedlagde principal påstand om nedsættelse af told- og momskravet til 0 kr. med den begrundelse, at der var fremlagt behørig dokumentation for forsendelsesprocedurens ophør efter Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 365, stk. 2. Subsidiært anførtes det, at toldskyld ikke var opstået efter EF-Toldkodeksens artikel 204, stk. 1, jf. Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 859, stk. 2, da misligholdelsen ikke havde haft reelle følger. Selskabet argumenterede for, at varerne faktisk var frembudt og angivet til en toldprocedure i Sverige, og at der var identitet mellem de oprindeligt og efterfølgende afsendte varer. Fejlen skyldtes en kommunikationsfejl og ikke forsøg på toldunddragelse eller åbenbar forsømmelighed. Vedrørende moms bestred selskabet at være importør og dermed debitor for momskravet, jf. Momslovens § 12, stk. 1 og Momslovens § 46, stk. 4.

Forsendelsesdetaljer

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at varerne omfattet af forsendelsesdokument nr. [...2] ikke var frembudt for toldmyndighederne på det bestemmelsessted, der var angivet i forsendelsesangivelsen, i forbindelse med den oprindelige transport. Retten fandt, at den fremlagte dokumentation for, at varerne efterfølgende var blevet frembudt for de svenske toldmyndigheder og derefter indfortoldet, ikke kunne anses for bevis for ophør af den oprindelige forsendelsesangivelse. Dette skyldes, at Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksens artikel 365, stk. 2 forudsætter, at varerne som afslutning på den oplyste transport faktisk er frembudt for det angivne bestemmelsestoldsted. Der forelå derfor ikke bevis for forsendelsesprocedurens ophør efter denne bestemmelse, og forsendelsesproceduren kunne herefter ikke anses for ophørt, jf. EF-Toldkodeksens artikel 92, stk. 1.

Retten bemærkede dog, at varerne omfattet af forsendelsesdokument nr. [...2] kom retur til [virksomhed3] i [adresse1], og at varerne efterfølgende blev omfattet af et nyt forsendelsesdokument, som blev frembudt for de svenske toldmyndigheder. Under disse omstændigheder fandt retten, at det var godtgjort, at der ikke havde været risiko for, at varerne som følge af den manglende afslutning af forsendelsesdokument nr. [...2] var overgået til det økonomiske kredsløb i EU. Der var således hverken opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1 eller momsskyld efter Momslovens § 12, stk. 2.

Den påklagede opkrævning af told og importmoms på i alt 314.206 kr. blev derfor nedsat til 0 kr.