Fradrag for tab på huslejetilgodehavende til nærstående uden inddrivelsesforsøg

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om fradrag for et tab på 114.000 kr. vedrørende et huslejetilgodehavende. Selskabet, der driver virksomhed med investering i og udlejning af fast ejendom, havde udlejet en ejendom til hovedaktionærens svigermor i perioden 1. januar 2003 til 30. september 2006. For indkomståret 2006 indtægtsførte selskabet 54.000 kr. i husleje, men dette beløb, samt et tidligere tilgodehavende på 60.000 kr. fra perioden 1. marts til 31. december 2005, var ikke betalt. Det samlede tilgodehavende på 114.000 kr. blev nedskrevet til 0 i årsrapporten for 2006 og udgiftsført som tab.

SKAT afviste fradraget med henvisning til, at selskabet ikke havde taget skridt til at inddrive tilgodehavendet i den 19 måneder lange periode, hvor huslejen ikke var betalt, og ej heller efterfølgende. SKAT vurderede, at den ydede henstand med betalingen ikke var erhvervsmæssigt begrundet, men derimod skyldtes familieforholdet til svigermoderen. Derfor kunne der ikke gives fradrag for tab i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets repræsentant påstod, at fradraget skulle godkendes, idet det ikke var usædvanligt, at en lejer skulle have penge tilbage for for meget betalt husleje. Hovedaktionæren forklarede, at svigermoren havde betalt for meget i leje, og at huslejen derfor blev sat ned med tilbagevirkende kraft. I stedet for tilbagebetaling fik hun lov til at 'bo beløbet op'. Repræsentanten argumenterede for, at det ikke kunne komme selskabet til skade, at lejeren var hovedaktionærens svigermor, og at den reducerede lejebetaling var fastsat på baggrund af kommunens beregninger og en mæglervurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for tab på huslejetilgodehavende på 114.000 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at selskaber, fonde og foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, som udgangspunkt skal medregne tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Kursgevinstloven § 3, jf. Kursgevinstloven § 2.

Det fremgår af praksis, herunder ligningsvejledningen afsnit E.B.2.6.5., at såfremt en fordrings uerholdelighed ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, kan det alene under særlige omstændigheder anses for sandsynliggjort efter en konkret vurdering, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt.

Landsskatteretten fandt, at det hverken var dokumenteret eller sandsynliggjort, at der havde foreligget en fordring af en sådan størrelsesorden, der kunne anses for tabt i det omhandlede indkomstår. Hovedaktionærens forklaring kunne ikke ændre herpå. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for tab på debitor med 114.000 kr. som selvangivet.