Momspligt ved salg af vinduer og døre til danske kunder med afhentning i Tyskland

Sagen omhandler en efteropkrævning af moms på i alt 1.169.709 kr. for perioden 1. september 2006 til 22. november 2007. Efteropkrævningen vedrører klagerens salg af vinduer og døre til danske kunder, hvor varerne er blevet afhentet af kunderne i Tyskland.

Klageren driver virksomhed med salg af vinduer, døre og havestuer fra adresser i Danmark. Klageren har indgået en aftale med en tysk købmand om levering af varer til både danske og tyske kunder fra et tysk forretningssted, hvor klageren råder over et kontor- og lagerlokale. Klageren har et tysk momsnummer. Kunder kan henvende sig til både det danske og det tyske forretningssted. Hvis varerne vedrører det tyske forretningssted, modtager kunden en faktura med den tyske adresse og det tyske momsnummer, og betaling sker kontant i Tyskland ved afhentning. Kunderne sørger selv for transporten af varerne fra Tyskland til Danmark.

De solgte varer produceres uden for Danmark, enten i Tyskland eller Polen. Varer produceret i Tyskland kommer aldrig til Danmark, medmindre en dansk forbruger køber og afhenter dem i Tyskland. Varer produceret i Polen køres gennem Danmark på vej til Tyskland for ompakning, hvilket dog kun gælder for ca. 25 % af de samlede leverancer. SKAT og klageren var enige om opgørelserne af det påståede afgiftsgrundlag.

Skattecentrets argumentation

Skattecentret efteropkrævede dansk moms med henvisning til Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 14, stk. 1, nr. 2. De anførte, at klagerens leveringsmodel ikke var i overensstemmelse med Skatterådets bindende svar i SKM2006.530 og SKM2007.758. Disse afgørelser skærpede praksis for grænsehandel og krævede, at:

• Klageren skulle etablere et samarbejde med en virksomhed, der faktisk havde etableret et forretningssted i Tyskland, hvilket SKAT mente ikke var opfyldt, da klagerens tyske momsregistrering blot bestod af et lager til udlevering.
• Handelsaftalen skulle indgås direkte mellem den danske køber og den tyske samarbejdspartner, hvilket klageren ikke opfyldte, da klageren forestod ordrebekræftelse og fakturering.

SKAT argumenterede, at leveringsstedet i en sådan situation var i Danmark, selv for varer der aldrig fysisk havde været i Danmark før kundens transport. Den skærpede praksis blev anvendt fra 1. september 2006, da SKM2006.530 blev offentliggjort den 31. august 2006.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at der ikke skulle ske efteropkrævning af moms. Det afgørende var, i hvilket land levering skete, og om en eventuel forsendelse til slutbrugeren påbegyndtes i Danmark. Klageren henviste til Momsloven § 14, Momssystemdirektivets artikel 32 og 6. momsdirektivs artikel 8, som alle fastslår, at leveringsstedet er der, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Da varerne i intet tilfælde var i Danmark på tidspunktet for transportens påbegyndelse (enten i Polen eller Tyskland), kunne der ikke statueres afgiftspligt i Danmark.

Klageren anførte, at momsloven skal fortolkes i lyset af EU-direktiverne, som ubetinget kræver forrang. Klageren henviste også til Vestre Landsrets dom SKM2007.403, som ifølge klageren ikke gav hjemmel til dansk afgiftspligt i en lignende sag. Klageren mente desuden, at Skatterådets afgørelser i SKM2006.530 og SKM2007.758 ikke var relevante, da de vedrørte situationer, hvor varerne havde været placeret i Danmark, og at afgørelserne i øvrigt gik ud over gældende ret. Endelig henviste klageren til det skærpede legalitetskrav om klar lovhjemmel for opkrævning af moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om efteropkrævning af moms.

Landsskatterettens begrundelse

Retten lagde til grund, at den påklagede afgørelse udelukkende vedrørte salg af vinduer og døre til danske kunder. Det afgørende for momspligten i Danmark var, om levering af varerne fandt sted i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten henviste til EF-Domstolens dom af 8. februar 1990 i sag C-320 (Shipping and Forwarding Enterprise Safe BV), der fastslår, at begrebet "levering af et gode" omfatter enhver overdragelse af et materielt gode, der bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet, uanset national ret om ejendomsret.

Ud fra en samlet vurdering af det oplyste handelsforløb fandt Landsskatteretten, at de endelige aftagere af varerne opnåede retten til som ejere at råde over varerne allerede efter henvendelsen hos klageren i Danmark. Dette blev begrundet med, at:

• Køberne indgik aftale om køb af varer i Danmark efter specifikke mål.
• Klageren forestod ordrebekræftelse og fakturering til de danske kunder.
• Der skete ikke et salg fra klageren til en selvstændig virksomhed i Tyskland, som derefter videresolgte varen til den danske køber.
• Det forhold, at den danske virksomhed også var momsregistreret i Tyskland, var ikke tilstrækkeligt til at sidestille med et sådant salg.

På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at reglen i Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1 (om momsfritagelse ved levering til et andet EU-land, når erhververen er momsregistreret der), ikke fandt anvendelse i forhold til nærværende situation.

Retten henviste desuden til de kriterier for grænsehandel, der er fastslået i Vestre Landsrets dom SKM2007.403 samt Skatterådets afgørelser SKM2006.530 og SKM2007.758. Disse afgørelser fastslår, at en forudsætning for at anvende grænsehandelskonceptet er, at der etableres et samarbejde med en virksomhed, der faktisk har etableret et forretningssted i Tyskland.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattecentrets afgørelse.