Momsfradrag for arbejdskraft fra udenlandsk selskab: Omvendt betalingspligt og fejlfakturering

Sagen omhandler en dansk landbrugsvirksomheds (klageren) ret til momsfradrag for leverancer af arbejdskraft fra et engelsk selskab, G1 Limited. Skattecentret havde nægtet fradraget med den begrundelse, at momsen var fejlagtigt faktureret, idet der var tale om arbejdsudleje, som er omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt.

Klageren havde indgået underentreprisekontrakter med det engelske selskab om pasning og høst af afgrøder samt vask og vedligehold af maskiner og stald. Kontrakterne beskrev G1 Limited som en selvstændigt virkende tredjemand, der leverede komplette løsninger, inklusiv arbejdskraft og materiel. Afregningen skete på timebasis, og klageren havde betalt den fakturerede moms til det engelske selskab.

Skattecentret argumenterede for, at ydelserne var arbejdsudleje, hvorfor den danske hvervgiver (klageren) i henhold til Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 selv skulle have beregnet og afregnet dansk moms. Da det engelske selskab fejlagtigt havde opkrævet og faktureret dansk moms, kunne klageren ikke fratrække denne moms i henhold til Momsloven § 56, stk. 3. Skattecentret henviste til, at en berigtigelse af den fejlagtigt opkrævede moms kun kunne ske ved, at det engelske selskab udstedte en kreditnota og tilbagebetalte momsen, jf. Momsloven § 52, stk. 7.

Klagerens repræsentant påstod, at fradrag skulle godkendes, idet klageren havde betalt den fakturerede moms, og det engelske selskab angiveligt havde afregnet den til SKAT i Danmark. Klageren mente, at dette opfyldte en af skattecentrets egne nævnte muligheder for at undlade regulering af den fejlagtigt opkrævede moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse om at nægte klageren fradrag for moms af leverancer af arbejdskraft fra et engelsk selskab.

Begrundelse for afgørelsen

Retten fandt, at de ydelser, klageren havde modtaget fra det engelske selskab, skulle karakteriseres som levering af arbejdskraft i henhold til Momsloven § 15, stk. 2, nr. 6. Denne vurdering byggede på flere faktorer:

• Afregningen var sket på timebasis for den anvendte arbejdskraft.
• Klageren blev anset for at have haft instruktionsbeføjelsen over de polske arbejdere, idet disse indgik på lige fod med klagerens øvrige medarbejdere på gården.
• De polske arbejdere havde anvendt klagerens materiel i forbindelse med arbejdets udførelse.

I henhold til Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3, og det bagvedliggende 6. momsdirektivs artikel 21, stk. 1, litra b) (nu momssystemdirektivets artikel 196) samt artikel 9, stk. 2, litra e), 6. led (nu momssystemdirektivets artikel 56, stk. 1, litra f), er det den danske aftager (klageren), der er betalingspligtig for momsen, når ydelser som arbejdsudleje modtages fra en virksomhed etableret i udlandet. Klageren skulle således selv have beregnet og angivet momsen af fakturaværdien for leje af den udenlandske arbejdskraft.

Selvom klageren ville have haft fuld fradragsret for momsbeløbet, hvis udgiften udelukkende vedrørte momspligtig aktivitet og momsen var korrekt angivet, kunne fradrag for den fejlagtigt fakturerede moms ikke godkendes. Momsloven § 52, stk. 7 giver alene hjemmel til, at indbetaling af uretmæssig afgift kan undlades, hvis fejlen berigtiges over for køber ved udstedelse af en kreditnota. Da dette ikke var sket, og da momsen var fejlagtigt påført fakturaerne af det engelske selskab, kunne der ikke godkendes fradrag for den indgående afgift i henhold til Momsloven § 56, stk. 3. Klagerens argument om, at det engelske selskab havde afregnet momsen til SKAT i Danmark, ændrede ikke på den juridiske betalingspligt og fradragsret.