Landsskatteretten om arbejdsudleje og indeholdelsespligt for polske arbejdere

Sagen omhandlede, hvorvidt en række kontrakter mellem et dansk selskab, H1, og en polsk virksomhed, G1, havde karakter af arbejdsudleje eller entreprisekontrakter. Skattecentret havde ansat H1 for pligtig indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet de anså forholdet for arbejdsudleje. H1 klagede over afgørelsen og fastholdt, at der var tale om entreprisekontrakter.

Selskabet H1, der driver bygge- og anlægsvirksomhed, havde indgået seks enslydende kontrakter med den polske virksomhed G1 om opførelse af sommerhuse. Kontrakterne specificerede omfang, pris, tidsplan og ansvarsfordeling, herunder at G1 skulle levere ressourcer og mandskab, samt bære den finansielle risiko indtil levering. H1 skulle dog stille gratis bolig til rådighed for G1's medarbejdere.

Skattecentrets vurdering

Skattecentret foretog kontrolbesøg og fandt, at den faktiske overordnede ledelse af arbejdet blev udført af EJ, en ansat i H1. EJ tilrettelagde og instruerede de polske medarbejdere, indkøbte materialer på vegne af G1, og registrerede polakkernes arbejdstimer. H1 stillede hovedparten af arbejdsredskaber og materiel til rådighed, og arbejdet blev udført på byggepladser, som H1 reelt disponerede over. Der blev ikke foretaget en formel afleveringsforretning. Desuden oversteg betalingen for to af projekterne den aftalte kontraktsum betydeligt:

Skattecentret bemærkede også, at det ikke var almindeligt i entrepriseforhold, at hvervgiveren stillede lager til rådighed, eller at udgifter ved vejrlig var irrelevante for hvervgiveren. EJ's rolle, aflønning og faglige kompetencer modsagde H1's påstand om, at han blot var en pedel; hans opgaver svarede til en pladsansvarligs.

Klagerens argumenter

H1's repræsentant påstod, at kontrakterne var entreprisekontrakter. De anførte, at G1 ifølge kontrakten skulle stille en formand til rådighed, som skulle instruere sine folk. EJ's funktion var udelukkende fagligt tilsyn. Alt værktøj og arbejdsredskaber, med undtagelse af én maskine, var stillet til rådighed af G1. H1's lån på 250.000 kr. til G1 til materialekøb blev anset for uden betydning for vurderingen af entrepriseforholdet. H1 havde desuden anmodet Skattecentret om et bindende svar for at sikre korrekt momsafregning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at arbejdsforholdet mellem selskabet og den polske virksomhed, uanset sagsbehandlingstidens længde, måtte anses for arbejdsudleje. Afgørelsen stadfæstede Skattecentrets ansættelse af selskabet for pligtig indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende momenter:

• EJ, ansat i H1, blev anset for at have haft den faktiske instruktionsbeføjelse over de polske arbejdere, hvilket understøttes af interviews og hans daglige tilstedeværelse på byggepladsen.
• EJ indkøbte materialer på vegne af den polske virksomhed til brug for arbejdet og medvirkede ved udarbejdelsen af byggetegningerne.
• H1 stillede indkvartering til rådighed for de polske arbejdere samt en lagerhal til den polske virksomhed.
• De udenlandske arbejdstagere blev anset for begrænset skattepligtige til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.
• Klageren (selskabet) var pligtig til at indeholde A-skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1.
• Klageren var endvidere pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke forelå dokumentation for, at de udenlandske arbejdstagere var omfattet af social sikring i deres hjemlande, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1.

Landsskatteretten tilsluttede sig Skattecentrets opgørelse i sin helhed.