Landsskatteretten om tidsmæssig sammenhæng ved forskerordningen

Sagen omhandlede en canadisk statsborgers ret til beskatning efter forskerordningen i Kildeskatteloven § 48 E for indkomståret 2007. Klageren blev ansat som "project manager" i virksomheden G1 med en oprindelig startdato den 1. april 2007. På grund af forsinket visum og virksomhedens sommerlukning blev ansættelsen udskudt, og klageren påbegyndte først arbejdet den 1. august 2007, selvom han indrejste og blev tilmeldt folkeregisteret den 18. maj 2007.

Skattecentret havde ikke godkendt ansøgningen om beskatning efter forskerordningen. Begrundelsen var, at klageren var ankommet til Danmark mere end én måned før ansættelsesforholdets påbegyndelse (31. maj 2007 vs. 1. august 2007), hvilket stred mod Skattecentrets fortolkning af kravet om, at bopæl skal erhverves "i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse". Skattecentret henviste til administrativ praksis, der fastsætter denne periode til én måned, og argumenterede for, at der ikke var dispensationsmuligheder for særlige tilfælde.

Klagerens repræsentant påstod, at klageren var berettiget til at anvende ordningen. Repræsentanten argumenterede for, at Skattecentrets fortolkning var for indskrænkende og uden hjemmel i loven eller dens forarbejder. Det blev fremhævet, at der skulle foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, og at klagerens forsinkelse udelukkende skyldtes udefrakommende begivenheder, som han ikke havde kontrol over. Det primære formål med klagerens indrejse var ansættelsen hos G1, hvilket opfyldte kravet om tids- og årsagsmæssig sammenhæng.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattecentrets afgørelse og fandt, at klageren for indkomståret 2007 var berettiget til at anvende Kildeskatteloven § 48 E.

Retten lagde til grund, at klageren var rekrutteret i udlandet. Ved vurderingen af, om arbejdet påbegyndtes i tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng med tilflytningen og indtræden af fuld skattepligt, var Skattecentret forpligtet til at foretage en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Landsskatteretten fandt, at klagerens påbegyndelse af arbejdet måtte antages at være sket uden unødigt ophold.

Landsskatteretten henviste til:

• Udsættelsen af klagerens ansættelse i Danmark alene beroede på udefrakommende begivenheder (forsinket visum, virksomhedens sommerlukning).
• Klageren alene havde anvendt den forholdsvis korte periode inden ansættelsens start til flytning og ferie, hvilket ikke stred mod bestemmelsens ordlyd eller forarbejder.

Landsskatteretten understregede, at selvom administrativ praksis angiver en frist på 1 måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse, skal der foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, da lovteksten ikke sætter en klar og entydig tidsmæssig grænse. Det afgørende var den tids- eller årsagsmæssige sammenhæng mellem indtræden af fuld skattepligt og ansættelsen.