Landsskatteretten: Beskatning af avance ved salg af sommerhus - Næringsvirksomhed
Dato
29. marts 2010
Hoved Emner
Ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Næringsvirksomhed, Ejendomsavance, Sommerhus, Murermester, Skattepligtig indkomst, Næringsformodning, Anlægsformue
Sagen omhandler skattepligt af avance ved salg af en sommerhusejendom på Y1-vej, X-ø, som klageren, en selvstændig murermester, selv havde opført. Skatteankenævnet havde ansat avancen til 850.000 kr. og beskattet den som personlig indkomst under henvisning til, at klageren var næringsdrivende inden for ejendomsbranchen. Klageren påstod, at avancen skulle ansættes til 0 kr. eller et mindre beløb, idet der ikke forelå næring i nærværende sag.
Sagens baggrund og parternes argumenter
Klageren, der driver selvstændig murervirksomhed siden 1997, havde tidligere købt, opført og solgt et parcelhus (Y2-vej 44) i 1997-1998, hvor avancen blev selvangivet som personlig indkomst. Den aktuelle ejendom på Y1-vej, X-ø, var en ubebygget sommerhusgrund købt i november 2002, hvorpå klageren opførte et sommerhus, færdigmeldt i september 2003. Ejendommen blev solgt i maj 2004.
Klageren argumenterede for, at salget af parcelhuset i 1998 var en enkeltstående disposition, og at han primært udførte murer- og reparationsarbejde som underentreprenør. Sommerhuset på Y1-vej, X-ø, blev opført med henblik på privat benyttelse og udlejning, hvilket blev understøttet af, at der var givet bundfradrag i lejeindtægten efter Ligningsloven § 15o, en bestemmelse der kun anvendes ved privat benyttelse. Klageren mente derfor, at der ikke forelå næringsvirksomhed i relation til sommerhuset.
Skatteankenævnet fastholdt, at klageren var næringsdrivende, idet han som murermester tilhører en faggruppe med formodning for næring. Det blev fremhævet, at opførelsen af sommerhuset var virksomhedens eneste væsentlige aktivitet i en lang periode, og at klageren tidligere havde solgt en ejendom med avance som personlig indkomst. Nævnet anførte, at det forhold, at klageren ikke havde opført eller solgt andre ejendomme mellem 1998 og 2003, ikke ændrede ved næringsstatus.
Opgørelse af avance
Klageren havde ikke bilag til dokumentation af byggeudgifterne og havde holdt byggeriet uden for sit regnskab. Skatteankenævnet foretog et skøn over avancen, som klageren bestred. Klageren anførte, at den skønnede kvadratmeterpris på 6.500 kr. var for lav, og at der ikke var taget højde for kørselsudgifter og færgebilletter. Desuden var sommerhuset solgt med inventar, som skønsmæssigt var ansat til 50.000 kr., hvilket klageren mente var for lavt, da inventaret alene oversteg dette beløb. Klageren gjorde gældende, at avancen herefter ikke kunne overstige 300.000 kr.
SKATs opgørelse af avancen var som følger:
Post | Beløb (kr.) |
---|---|
Afståelsessum | 2.000.000 |
Afståelsesomkostninger | 75.000 |
Nettoafståelsessum | 1.925.000 |
Købspris | 200.000 |
Købsomkostninger | 7.325 |
El og kloakering | 150.000 |
Materialeforbrug uden arbejdsløn | 650.000 |
Andre skønnede udgifter | 17.675 |
Samlede omkostninger | 1.025.000 |
Avance i alt | 900.000 |
SKAT skønnede inventarets anskaffelsessum til 50.000 kr., hvilket reducerede den skattepligtige avance til 850.000 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om, at avancen ved salg af ejendommen Y1-vej, X-ø, skulle beskattes som personlig indkomst, idet klageren blev anset for næringsdrivende med fast ejendom.
Retten lagde vægt på, at klageren som selvstændig murermester tilhører en faggruppe med formodning for næring. Denne formodning blev yderligere bestyrket af, at klageren tidligere havde købt, opført og afstået en ejendom (Y2-vej 44), hvor avancen blev selvangivet som personlig indkomst i 1998. Klageren blev således anset for at have været omfattet af næringsformodning allerede før købet af den omstridte ejendom på Y1-vej, X-ø.
Det blev endvidere vurderet, at klageren ikke havde afkræftet næringsformodningen, da sommerhuset kun havde været i klagerens besiddelse fra færdigmeldingen i september 2003 til afståelsen den 24. maj 2004. For at en ejendom kan overgå til anlægsformuen, kræves der efter praksis mindst 20 års ejertid, jf. TfS 1995.468 og TfS 1995.508.
Fortjenesten ved salget af Y1-vej, X-ø, blev derfor anset for omfattet af klagerens næringsvirksomhed og skulle beskattes efter Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5a. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets skønsmæssige ansættelse af avancen, idet der var taget højde for skønnede udgifter til anskaffelsessum, inventar samt købs- og salgsomkostninger.
Lignende afgørelser