Landsretten stadfæster afslag på erstatning for varetægtsfængsling grundet egen skyld

E, en erstatningssøgende, anmodede om 280.800 kr. i erstatning for varetægtsfængsling i perioden fra den 3. marts 2016 til den 10. juni 2018. Han var tidligere blevet anholdt og varetægtsfængslet, men blev ved Østre Landsrets dom af 16. december 2016 frifundet for tiltale om overtrædelse af Straffeloven § 261, stk. 1 (frihedsberøvelse) og Straffeloven § 288, stk. 1 (røveri).

Anklagemyndighedens Påstand og Argumenter

Anklagemyndigheden påstod frifindelse og bestred ikke erstatningskravets størrelse, men argumenterede for, at E havde udvist "egen skyld" og selv havde givet anledning til den straffeprocessuelle indgriben.

Anklagemyndigheden fremhævede følgende punkter:

• E opholdt sig i lejligheden i flere timer, mens frihedsberøvelsen og røveriet fandt sted.
• På grund af lejlighedens beskedne størrelse kunne E ikke have været uvidende om hændelserne.
• E burde have forladt stedet for at undgå mistanke om medvirken.
• E's forklaringer om ankomsttidspunkt, kendskab til personer og aktiviteter (hashrygning, kokainsnifning, alkoholindtag) i lejligheden var skiftende.
• E's selvpåførte beruselse medfører ikke en lempet vurdering af egen skyld, jf. princippet i Erstatningsansvarsloven § 24.
• Frifindelse for passiv medvirken i straffesagen udelukker ikke, at erstatning nægtes på grund af egen skyld.

E's Forklaring

E forklarede, at han var stærkt påvirket af stoffer den pågældende dag og må være blevet misforstået under grundlovsforhøret. Han fastholdt, at han ankom til lejligheden efter mørkets frembrud, gik direkte ud i køkkenet for at ryge hash og sniffe kokain, og derefter faldt i søvn på en sofa uden at bemærke tumulten. Han benægtede at være medlem af den bandegruppering, som "klubhuset" angiveligt var tilknyttet, men kendte nogle af medlemmerne. E oplyste desuden, at han nu studerer på DTU for at tage en bacheloruddannelse.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og nægtede E erstatning for varetægtsfængslingen. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse om, at E havde udvist en sådan grad af egen skyld, at der var grundlag for at nægte ham erstatning i medfør af Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

Landsretten lagde vægt på følgende:

• E's tilstedeværelse i lejligheden under frihedsberøvelsen og røveriet.
• E's skiftende forklaringer vedrørende ankomsttidspunkt, kendskab til de tilstedeværende personer og hans aktiviteter i lejligheden.
• At E's selvpåførte beruselse ikke medfører en lempet vurdering af egen skyld, jf. princippet i Erstatningsansvarsloven § 24.
• At selvom E blev frifundet for medvirken i straffesagen, udelukker dette ikke, at han kan anses for selv at have givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3.

E blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.