Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en ansøgning om ægtefællesammenføring indgivet af en afghansk statsborger, der ønsker at blive forenet med sin ægtefælle i Danmark. Den herboende reference er dansk statsborger, men kom oprindeligt til Danmark som flygtning fra Afghanistan.
Parret indgik ægteskab i Afghanistan i 1997 og boede sammen i en kort periode på otte til ni måneder. Ifølge ansøgerens oplysninger blev de adskilt som følge af et Taleban-angreb, hvorefter referencen forsvandt, og ansøgeren flyttede tilbage til sine forældre. Referencen indrejste senere i Danmark og søgte asyl i 2001. Under asylsagen oplyste han, at ansøgeren opholdt sig i en større by i Afghanistan, men at de ikke havde haft kontakt i længere tid.
Efter mange års adskillelse blev kontakten mellem parret angiveligt genoptaget i 2014. Dette skete efter, at ansøgerens forældre ved et tilfælde mødte en af referencens venner i Afghanistan, som kunne oplyse, at referencen boede i Danmark. Det fremgår af sagen, at referencen har besøgt Afghanistan i 2010, 2011 og 2014, men det er ikke præciseret, om han i den forbindelse forsøgte at lokalisere ansøgeren.
Det centrale spørgsmål i sagen er vurderingen af parrets samlede tilknytning til Danmark sammenholdt med deres tilknytning til Afghanistan, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 7. Der rejses tvivl om:
Udlændingenævnet traf afgørelse om at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling.
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag var utilstrækkeligt til at fastslå, om tilknytningskravet i Udlændingeloven § 9, stk. 7 var opfyldt. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:
Ved den fornyede behandling skal Udlændingestyrelsen indhente disse supplerende oplysninger og foretage en samlet vurdering af, om der foreligger sådanne omstændigheder, at der kan gives opholdstilladelse uanset den lange adskillelse.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.

Sagen omhandler en afghansk kvinde, der i marts 2014 søgte om familiesammenføring med sin ægtefælle i Danmark. Den herboende ægtefælle er ligeledes afghansk statsborger og har haft opholdstilladelse i Danmark som flygtning siden 2002.
Den herboende ægtefælle havde på tidspunktet for ansøgningen boet i Danmark i knap 12 år og var etableret på det danske arbejdsmarked gennem sit virke som kok. Ansøgeren selv havde aldrig besøgt Danmark og besad dermed ingen forudgående selvstændig tilknytning til landet. Under sagens forløb blev det vurderet af myndighederne, at den herboende mand ikke længere ville være i risiko for asylrelevant forfølgelse, såfremt han vendte tilbage til Afghanistan.
Udlændingenævnet har gennemgået sager om familiesammenføring for somaliske statsborgere og ændret praksis for fastsættelse af udrejsefrister i tilfælde, hvor referencens asylsag endnu ikke er afgjort.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt parrets samlede tilknytning til Danmark var stærkere end deres samlede tilknytning til Afghanistan. Dette vurderes efter Udlændingeloven § 9, stk. 7, som stiller krav om en vis grad af selvstændig tilknytning fra begge parters side. Der skulle herunder tages stilling til, om parret kunne henvises til at udøve deres familieliv i deres fælles hjemland.

Sagen drejer sig om en statsborger fra Pakistan, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammen...
Læs mere
Sagen vedrører en irakisk kvinde, som ansøgte om opholdstilladelse i Danmark gennem ægtefællesammenføring med sin herboe...
Læs mere