Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En boligkøber klagede over en tilstandsrapport udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig. Klagen omhandlede primært en utilstrækkelig beskrivelse og fejlagtig karaktergivning (K1) af revner i klinkegulve i køkken, alrum og entré. Klager mente, at skaderne var mere omfattende end beskrevet og burde have fået karakteren K2 eller K3.
Klager henviste til en rapport fra en anden sagkyndig, som påpegede flere alvorlige forhold, der ikke var nævnt i den indklagede tilstandsrapport:
Den indklagede bygningssagkyndige afviste at have begået fejl. Han henviste til, at to tidligere tilstandsrapporter havde beskrevet forholdene på samme måde, og at revnerne i entréen var skjult af et tæppe, hvilket han havde taget forbehold for i rapporten.
Skønsmanden konstaterede, at ejendommen fra 1976 havde konstruktive fejl fra opførelsen. Undersøgelserne afslørede:
Skønsmanden vurderede, at disse konstruktionsfejl var den primære årsag til revnerne i klinkerne, nedbøjningen af dækelementerne og forsætningen mellem elementerne i garagen. Skaderne blev anset for at være opstået kort efter opførelsen og var ikke i udvikling. Der var ingen risiko for kollaps.
Skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndige i det store hele havde handlet inden for rammerne af Huseftersynsordningens regelsæt. De beskrevne skader i tilstandsrapporten var korrekt vurderet med karakteren K1, da de var af stationær karakter uden risiko for svigt eller følgeskader.
Det blev ikke anset for en fejl, at den bygningssagkyndige ikke havde opdaget de bagvedliggende konstruktionsfejl, såsom det tunge betonpudslag og de fejlplacerede skillevægge. Sådanne undersøgelser, der kræver projektgranskning, falder uden for en normal bygningsgennemgang under Huseftersynsordningen.
Den bygningssagkyndige havde dog begået én fejl ved ikke at registrere en revne i kantfugen mellem gulv og væg i badeværelset. Skønsmanden vurderede dog, at denne skade, hvis den var blevet registreret, korrekt skulle have haft karakteren K1, da den var af beskeden størrelse og uden risiko for følgeskader. Udbedringsomkostningerne for denne ene fejl blev anslået til 500 kr. inkl. moms, med et fradrag for forbedring på 80 %, da fugens levetid var anset for udlevet.
Lægeklinik får kritik for ikke at formidle en revideret røntgenbeskrivelse til en patient på trods af, at patienten i mellemtiden havde skiftet læge.
Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at selskabet har afvist dækning for revner i gulvene.
Ejendommen er opført i 1976, og klagerne overtog den 23. marts 2012. En tilstandsrapport fra 18. august 2011 anfører:
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Apotek får kritik for ikke at foretage dobbeltkontrol ved manuel ekspedering og for ikke at overholde apotekets egen instruks.
Klagerne anmeldte via advokat den 30. marts 2012 en revne i klinkegulvet i køkkenet, der gyngede. Selskabets konsulent besigtigede forholdet den 1. maj 2012.
Selskabet afviste dækning, da der ikke var tale om en skade, og forholdet var korrekt anmærket i tilstandsrapporten.
Klagerne fik udarbejdet et notat af et rådgivende ingeniør- og arkitektfirma den 5. juli 2012, der konstaterede revner i flere gulve med lunker. Notatet konkluderede, at revnerne skyldtes defekte dækelementer, og at køber var ført bag lyset.
Klagerne påstår, at selskabet skal anerkende, at der er tale om en dækningsberettigende skade.
Selskabet anfører, at revnerne er beskrevet i tilstandsrapporten med en K1-anmærkning og er uden konstruktiv betydning. Selskabet mener, at der er tale om ældre sætninger uden tegn på udvikling, og at der ikke er nærliggende risiko for skade.
Klagerne fastholder, at nedbøjningen er dokumentation for et problem og tegn på et varslet brud. De har fremlagt et overslag på reparation af skaderne på 425.000 kr.
Der er udarbejdet en skønserklæring af 26. juni 2013 i forbindelse med en klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Erklæringen konkluderer, at der er begået konstruktive fejl ved opførelsen af huset, men at dækelementerne ikke er overbelastet ud over det sikkerhedsmæssigt forsvarlige, og at der ikke er risiko for kollaps eller yderligere skadeudvikling.
Klagerne mener, at skønserklæringen ikke er fyldestgørende og påpeger manglende mål på lunke og manglende anførelse af revne i køkkenet samt manglende anførelse af revner og lunker i køkken-alrum.
Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S o...
Læs mereKlagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mere