Krav om pasdokumentation som bevis for statsborgerskab var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Genoptagelse af sagen

Sagen var oprindeligt blevet afvist af nævnet i 2020 med henvisning til retsfortabende passivitet. Som følge af en senere praksisændring, hvor nævnet fastslog, at tidsforløbet ikke i sig selv kan afskære en realitetsbehandling af spørgsmålet om forskelsbehandling, blev sagen genoptaget i 2023 efter anmodning fra klageren.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, at virksomheden bad om dokumentation for klagerens statsborgerskab.

Nævnets vurdering af forskelsbehandling

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling. En central del af begrundelsen var, at begrebet "national oprindelse" i lovens forstand ikke omfatter statsborgerskab. Da det er tilladt for en arbejdsgiver at indhente oplysninger om statsborgerskab for at sikre overholdelse af regler om arbejdstilladelse, var anmodningen ikke i strid med loven.

Begrundelse for genoptagelse og bevisførelse

Nævnet genoptog sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 10 grundet den ændrede praksis om passivitet. Ved realitetsbehandlingen fandt nævnet dog intet grundlag for at give klageren medhold, idet den delte bevisbyrde efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a ikke førte til en formodning om diskrimination. Det blev fastslået, at arbejdsgivere har en legitim interesse og pligt til at verificere ansattes ret til at arbejde i Danmark.

Klageren gjorde gældende, at systemet burde tillade brug af udenlandske pasnumre, og at de nuværende regler udgjorde forskelsbehandling af udenlandske statsborgere i strid med EU's principper.

Teknisk og sikkerhedsmæssig baggrund for begrænsningen

Den indklagede myndighed forsvarede praksis med henvisning til it-systemets sikkerhedskrav og tekniske opbygning:

• Realtidsverifikation: Ved online bestilling foretages der automatiske opslag i Rigspolitiets databaser for at sikre, at legitimationen er gyldig og tilhører ansøgeren.
• Databaseadgang: Myndighederne har kun digital adgang til de danske registre over pas og kørekort, hvilket gør det umuligt at validere udenlandske dokumenter i en automatiseret online-proces.
• Sikkerhedsniveau: For at opretholde det høje tillidsniveau til NemID er det nødvendigt, at personer, der ikke kan verificeres digitalt, møder fysisk op med deres nationale pas for at blive identificeret manuelt.