Afslag på stilladsreklame: Kommune må lovligt inddrage byrumsmæssige og æstetiske hensyn

Sagen omhandler en klage over Københavns Kommunes delvise afslag på opsætning af stilladsreklamer på en ejendom ved Nørreport Station. Kommunen havde givet tilladelse til en reklame, der dækkede 40% af stilladset, men afvist ansøgninger om reklamer på 50% og 60% dækning. Begrundelsen var, at de større reklamer ville virke for dominerende og anmassende i det særlige byrum omkring Nørreport Station og ikke harmonere med områdets arkitektur og åbne udtryk.

Kommunens afgørelse

Københavns Kommune, som er vejmyndighed for den offentlige vej Nørre Voldgade, jf. Vejlovens § 7, traf afgørelse om tre ansøgninger om stilladsreklamer for forskellige perioder. Afgørelserne var baseret på en vurdering af reklamernes visuelle effekt på byrummet.

Klagers anbringender

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var ulovlig af flere grunde:

• Kommunen kan ifølge Vejloven kun inddrage trafikale og vejtekniske hensyn, ikke æstetiske eller byrumsmæssige.
• Æstetiske hensyn kan højst være sekundære.
• Kommunen har sat sit skøn "under regel" ved at følge faste retningslinjer, i stedet for at foretage en konkret vurdering.
• Afslaget udgør en uforholdsmæssig økonomisk byrde.

Vejdirektoratets vurdering og afgørelse

Vejdirektoratet fandt, at kommunens afgørelse var lovlig. Direktoratet lagde vægt på, at en vejmyndigheds administration efter Vejlovens § 80, stk. 1 ikke er begrænset til rent trafikale og vejtekniske hensyn. Med henvisning til forarbejderne til Vejlovens § 1 fastslog Vejdirektoratet, at en kommune lovligt kan varetage "landskabs- og bymæssige værdier", hvilket omfatter æstetiske, arkitektoniske og byrumsmæssige hensyn.

Vejdirektoratet vurderede, at kommunen havde foretaget en konkret og saglig afvejning af forholdene ved Nørreport Station. Kommunen havde lagt vægt på det åbne byrum, bygningens klassicistiske arkitektur, det smalle vejprofil og den intense fodgængertrafik. Disse hensyn blev anset for saglige og relevante.

Argumentet om, at kommunen havde sat sit skøn "under regel", blev afvist. Vejdirektoratet fandt, at kommunen netop havde foretaget en konkret vurdering af de specifikke forhold på stedet, og at den nye praksis med en grænse på 40% var resultatet af denne konkrete vurdering, ikke en vilkårlig regel. En kommune har desuden ret til at ændre sin administrative praksis, så længe den nye praksis er lovlig og sagligt begrundet.

Endelig blev det fastslået, at kommunen havde overholdt de forvaltningsretlige regler, herunder krav til partshøring og begrundelse i henhold til Forvaltningslovens §§ 19 og 24.

Konklusion

Vejdirektoratet opretholdt kommunens afgørelse, da den var baseret på saglige hensyn og en korrekt anvendelse af det skøn, som Vejlovens § 80, stk. 1 giver vejmyndigheden.

Vejdirektoratet opretholder Københavns Kommunes delvise afslag af 20. januar 2023.