Grov overtrædelse af narkotikalovgivningen og hvidvask i forbindelse med kokaindistribution

Tiltalte, en 35-årig mand identificeret som A, var tiltalt for grov narkotikakriminalitet og efterfølgende hvidvask af udbytte. Sagen omhandlede primært A’s rolle i organiseret distribution af store mængder narkotika i hovedstadsområdet over en periode på 18 måneder (2021-2022).

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden påstod, at A i forening med ukendte medgerningsmænd havde solgt eller været i besiddelse af i alt ca. 5 kg kokain med henblik på videre distribution. Dette udgjorde en overtrædelse af den grove bestemmelse i Straffeloven § 191, stk. 1 på grund af narkotikaens særligt farlige karakter og den store mængde.

Derudover blev A tiltalt for hvidvask, idet han angiveligt havde omsat mindst 750.000 kr. af udbyttet fra narkotikahandlen ved at investere i luksusure og dyre biler via stråmænd. Dette blev anklaget efter Straffeloven § 290a, stk. 1, da det drejede sig om midler erhvervet direkte gennem en strafbar handling.

Forsvarets centrale argumenter

Forsvaret argumenterede for, at selvom A erkendte kendskab til narkotikaen, burde hans rolle klassificeres som kurér snarere end bagmand eller hovedaktør. Dette ville betyde en mildere strafudmåling, da hans ansvar og beslutningskompetence var begrænset. Det blev fremført, at bevisbyrden for A's direkte ejerskab af de 5 kg kokain ikke var løftet, og at mængden derfor burde nedsættes til 2 kg baseret på de faktiske fund.

Vedrørende hvidvasken påstod forsvareren, at A blot havde modtaget og opbevaret beløb for andre og ikke selv havde foretaget den aktive hvidvask. Alternativt blev det argumenteret, at hvidvaskforholdet alene burde henføres under almindeligt hæleri.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt tiltalte skyldig i alle forhold. Retten lagde vægt på, at A's kommunikation via krypterede tjenester, sammenholdt med vidneforklaringer og beslaglæggelser, godtgjorde, at hans rolle var langt mere central end en simpel kurér.

Landsrettens begrundelse for skyldspørgsmålet

Landsretten fandt det bevist, at A havde haft en ledende og koordinerende funktion i distributionen. Beviserne viste, at A's adfærd ikke blot var passiv besiddelse, men aktiv deltagelse i at organisere salget af en meget stor mængde kokain. Dette berettigede anvendelsen af Straffeloven § 191, stk. 1.

Angående hvidvask fandt retten, at transaktionerne med luksusgenstande var en bevidst handling foretaget for at skjule udbyttet af narkotikahandlen. Dette faldt direkte ind under definitionen af grov hvidvask i .