Momsgrundlag ved "byt til nyt"-handel med brugte mobiltelefoner

Sagen omhandlede den momsmæssige behandling af et "byt til nyt"-koncept, hvor en detailbutik, der solgte mobiltelefoner, gav kunderne en rabat på en ny telefon ved samtidig indlevering af en brugt telefon. Skattecentret havde efteropkrævet moms, da de mente, at værdien af den indbyttede telefon skulle medregnes i momsgrundlaget for salget af den nye telefon.

Klageren argumenterede for, at momsgrundlaget skulle baseres på den faktiske markedsværdi, som de brugte telefoner indbragte ved videresalg til tredjepart via kædesamarbejdet H2 A/S, fratrukket omkostninger. Klageren mente, at den annoncerede rabat ikke afspejlede telefonens reelle værdi, men også indeholdt et markedsføringstilskud fra H2 A/S, som der allerede var betalt moms af. At medregne hele rabatten i momsgrundlaget ville derfor føre til dobbeltbeskatning af tilskuddet.

Skattecentret fastholdt, at handlen var en byttehandel i henhold til Momsloven § 28, stk. 2. Afgiftsgrundlaget skulle derfor være den nye telefons almindelige salgspris (normalprisen), hvilket er summen af kundens kontante betaling og den værdi, der blev tillagt den brugte telefon (rabatten). Denne værdi var den subjektive værdi for klageren, da det var den værdi, der blev kommunikeret til kunden og registreret i klagerens eget regnskabssystem.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse.

Forældelse

Retten afviste klagerens påstand om, at en del af kravet var forældet. Varslet om efteropkrævning blev sendt den 23. februar 2007, og selvom den endelige afgørelse kom senere, var dette inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Retten bemærkede, at klagerens repræsentant selv havde anmodet om udsættelser, og at et senere forslag til afgørelse blot var en præcisering af det oprindelige varsel.

Værdiansættelse og momsgrundlag

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at modværdien af de indleverede brugte mobiltelefoner var en anden end den værdi (rabat), der blev annonceret og anvendt i klagerens eget bogholderi. Rettens begrundelse var baseret på følgende punkter:

• Værdi for klageren: Fastsættelsen af modværdien skulle tage udgangspunkt i værdien for klageren som en selvstændig juridisk enhed, ikke værdien for andre enheder som f.eks. kædesamarbejdet H2 A/S.
• Intern bogføring: Klageren havde i sine egne salgsstatistikker og bogholderi registreret værdien af de brugte telefoner til at svare til den rabat, der blev givet til kunden. Dette skabte en stærk formodning for, at dette var den reelle subjektive værdi for klageren, jf. Vestre Landsrets dom i SKM2005.39.
• Utilstrækkelig dokumentation: De fremlagte fakturaer for H2 A/S' videresalg af telefonerne til udlandet blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Dels vedrørte de salg fra en anden juridisk enhed (H2 A/S), og dels var det ikke med fornøden sikkerhed dokumenteret, at fakturaerne vedrørte de specifikke telefoner, som klageren havde modtaget i bytte.
• Byttehandel: Konceptet "byt til nyt" blev anset for en byttehandel omfattet af Momsloven § 28, stk. 2. Afgiftsgrundlaget er derfor virksomhedens almindelige salgspris for den nye telefon.
• Overensstemmelse med EU-ret: Afgørelsen var i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a) (nu momssystemdirektivets artikel 73) og praksis fra EU-Domstolen, herunder sagen C-288/94 (Argos Distributors Ltd), hvor beskatningsgrundlaget er den subjektive værdi, som leverandøren reelt modtager.