Momspligt for online slankerådgivning og sundhedsydelser
Dato
19. oktober 2009
Hoved Emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Momsfritagelse, Sundhedsydelser, Slankerådgivning, Internetydelser, Klinisk diætist, Lægevirksomhed, Terapeutisk formål
Lovreferencer
Sagen omhandler, hvorvidt ydelser vedrørende slankerådgivning leveret over internettet af H1 ApS (G1.dk) er momspligtige. Selskabet, der er momsregistreret for salg af bøger og franchiseaftaler, tilbyder rådgivning om vægttab, motion og rygestop. Kontakten med brugerne foregår udelukkende online, og der foretages ingen fysisk klinisk undersøgelse. Selskabets direktør er læge, og ydelserne leveres primært af læger og autoriserede kliniske diætister. Sundhedsstyrelsen har tidligere anset selskabet for at levere sundhedsydelser.
Selskabets ydelser
G1.dk har en åben, gratis del med artikler og BMI-test, samt en lukket del mod betaling. Medlemskabet varierer i pris og omfang af vejledning, fra bronzemedlem til platinmedlem. Ved indmeldelse udarbejdes en individuel vægttabsplan baseret på brugerens oplysninger. Medlemmer fører online kost- og motionsdagbøger, som systemet automatisk beregner kalorieindtag og -forbrænding ud fra. Al kontakt med selskabets personale sker via internettet, typisk via e-mail, med varierende hyppighed afhængigt af medlemsniveauet.
Skattecentrets argumentation
SKAT pålagde selskabet at afregne moms fra 1. januar 2008, idet de mente, at rådgivningen ikke var omfattet af momsfritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1. SKAT argumenterede for, at ydelsen ikke opfyldte betingelserne for at være "behandling" i momslovens forstand, da den ikke havde til formål at diagnosticere, behandle og helbrede sygdomme. De fremhævede, at H1 ApS ikke stiller diagnoser eller ordinerer medicin, og at formålet primært var livsstilsbehandling og adfærdsændring. SKAT lagde vægt på, at rådgivningen sjældent berettigede til offentligt tilskud, og at den manglende umiddelbare fysiske kontakt mellem patient og sundhedspersonale forhindrede korrekt diagnosticering. De anførte også, at overvægt ikke nødvendigvis er en sygdom, og at medlemskab kunne være begrundet i kosmetiske hensyn. SKAT henviste til, at momsfritagelsesbestemmelser skal fortolkes strengt, og at formålet med ydelsen er afgørende.
Klagerens argumentation
Klageren påstod, at aktiviteterne var momsfritagne sundhedsydelser leveret af læger og autoriserede kliniske diætister. De henviste til EF-Domstolens praksis, der fastslår, at "behandling af personer" ikke skal fortolkes særligt indskrænkende, og at formålet er at diagnosticere, behandle og helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier, herunder forebyggelse. Klageren argumenterede for, at overvægt er sundhedsskadelig, og at behandlingen altid har til formål at beskytte patientens sundhed. De fremhævede, at behandlingen foregår på samme måde som traditionelle behandlinger, blot netbaseret, og at internetkonsultationer allerede anvendes af praktiserende læger og er momsfrie. Klageren anførte, at Sundhedsstyrelsen anser H1 ApS for at levere sundhedsydelser, og at Sygesikringen "danmark" yder tilskud til behandlingerne, hvilket understreger deres sundhedsfaglige karakter. De fremlagde også en erklæring fra professor, dr.med. AA, der vurderede, at G1.dk udfører slankebehandling efter videnskabelige principper med sundhedsgavnlige virkninger, uanset om den er personlig, telefonisk eller web-baseret.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse med en væsentlig ændring. Retten fandt, at selskabets behandlingsydelser (konsultationer), hvortil der konkret ydes refusion fra sygesikringen, er momsfritagne. Den nærmere prøvelse og opgørelse skal foretages af skattecentret.
Begrundelse
Landsskatteretten henviste til Momsloven § 4, stk. 1, som fastslår momspligt for varer og ydelser, og Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, der fritager hospitalsbehandling og lægevirksomhed samt anden egentlig sundhedspleje. Retten tog udgangspunkt i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, nr. 1, litra b og c (nu momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c), og EF-Domstolens praksis, herunder dommene C-307/01 (Peter d´Ambrumenil), C-384/98 (Rosenmayer) og C-141/00 (Ambulanter Pflegedienst Kügler). Disse domme fastslår, at momsfritagelsesbestemmelser skal fortolkes strengt, og at begrebet "behandling af personer" forudsætter et terapeutisk formål, dvs. at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.
Retten lagde til grund, at formålet med de omhandlede ydelser – i hvert fald i et vist omfang – er at diagnosticere og behandle sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier relateret til vægtproblemer, herunder forebyggelse. Det blev også lagt til grund, at konsultationerne typisk gives af autoriserede medicinalpersoner (læger eller kliniske diætister).
Landsskatteretten fandt, at ydelserne er momsfritagne i det omfang, de berettiger til refusion efter den offentlige sygesikring, baseret på et forventningssynspunkt ud fra Momsvejledning 2009-1 pkt. D.11.1.4.
Imidlertid blev det ikke godtgjort, at der i alle konsultationstilfælde var tale om behandling af personer i momsretlig henseende. Dette skyldtes, at selskabets hjemmeside henvender sig til en bred kreds af personer, hvor vægtreguleringsbehov ikke udelukkende kan anses for at udspringe af sygdom eller sundhedsmæssig uregelmæssighed. Retten henviste til oplysninger fra Institut for Sygdomsforebyggelse, der understregede vigtigheden af en klinisk undersøgelse med fysisk tilstedeværelse for at konstatere overvægt i medicinsk forstand.
Landsskatteretten fandt det afgørende for en bredere momsfritagelse, at ydelserne foregår på baggrund af en klinisk undersøgelse, hvor den pågældende person fysisk er til stede. Det blev dog fastslået, at det ikke i sig selv er en hindring for momsfritagelse, at visse behandlingsydelser leveres via internettet. Da en klinisk undersøgelse på grundlag af fysisk tilstedeværelse ikke foretages af de personer, der modtager selskabets ydelser, kan disse ydelser kun anses for momsfritagne i det omfang, de berettiger til refusion fra den offentlige sygesikring.
Lignende afgørelser