Landsskatteretten: Erhvervsmæssig drift af stutteri - underskud og fradrag

Sagen drejede sig om skattemæssig fradragsret for underskud fra en stutterivirksomhed for indkomstårene 2002-2004. Klageren havde erhvervet en landbrugsejendom i 1998 med henblik på privat bebølse, stutteri og skovdrift. Klageren drev stutteri, skovdrift og konsulentvirksomhed under et samlet regnskab.

Faktiske oplysninger og SKATs afgørelse

Stutterivirksomheden havde siden etableringen i 1999 udvist vedvarende årlige underskud. SKAT foretog en regnskabsmæssig opdeling af aktiviteterne og godkendte ikke de negative resultater fra stutteridriften, som blev anset for en hobbyvirksomhed. Dette medførte, at underskud på henholdsvis 41.766 kr. (2002), 293.395 kr. (2003) og 146.844 kr. (2004) ikke blev anset for fradragsberettigede, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skatteankenævnet havde ikke taget stilling til yderligere fradrag for dræningsudgifter, el og ejendomsforsikring, da stutteriets underskud var afvist.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod principalt, at stutterivirksomheden skulle anerkendes som erhvervsmæssig, og at underskuddene derfor skulle fradrages. Det blev anført, at stutteriet var drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt, og at det havde udsigt til at give et rimeligt driftsresultat efter en etableringsfase på op til seks år. Klageren fremhævede, at den faktiske afvikling af stutteriet i de omhandlede år skyldtes uforudsete økonomiske forhold i klagerens privatøkonomi og ikke manglende erhvervsmæssig hensigt. Subsidiært påstod klageren, at visse udgifter, som SKAT havde henført til stutteriet, i stedet skulle henføres til skovbrug og konsulentvirksomhed, da de knyttede sig til ejendommens erhvervsmæssige anvendelse generelt.

Syns- og skønserklæringer

Der blev afholdt syn og skøn, som resulterede i flere erklæringer. Skønsmanden beskrev stutterivirksomheden og dens budgetter. Selvom der indledningsvis blev peget på svagheder i budgetterne (f.eks. manglende risikovurdering og høj forventet effektivitet), blev disse punkter afklaret i de supplerende erklæringer. Skønsmanden bekræftede, at stutteriet var drevet teknisk/landbrugsfagligt forsvarligt, og at årene 2002-2004 ikke var typiske driftsår. Efter rettelser af faktuelle fejl og medregning af forsikringsdækning og en planlagt drift med 4 avlshopper, vurderede skønsmanden, at det ville være muligt at opnå et resultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn. Klageren fremhævede, at skønsmandens endelige konklusioner støttede påstanden om erhvervsmæssig drift.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at den erhvervsmæssige karakter af stutterivirksomheden skulle vurderes særskilt, da den ikke havde en naturlig driftsmæssig eller forretningsmæssig sammenhæng med skovdriften og konsulentvirksomheden. Som udgangspunkt er underskud fra landbrugsdrift fradragsberettiget, hvis driften er sædvanlig, forsvarlig og tilsigter et rimeligt driftsresultat. SKAT har bevisbyrden for, at en virksomhed ikke er erhvervsmæssig, typisk ved at vise, at den ikke kan blive overskudsgivende, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Tre medlemmer, herunder retsformanden, fandt, at stutteriet ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet. Deres begrundelse var:

• Syns- og skønsmanden fandt ikke udsigt til et positivt resultat før driftsherreløn og renter inden for en overskuelig årrække, medmindre der blev indregnet væsentlige, men usikre, beløb for omkostningsreduktion og forsikringsdækning.
• Disse forudsætninger var ikke understøttet af de faktisk opnåede driftsresultater, og virksomheden ophørte uden nogensinde at have haft overskud, jf. SKM2009.24.HR.
• Selvom driften var teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig, var der ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at driften på sigt kunne give et positivt resultat eller balancere, jf. TfS 2005, 582 HR og SKM2005.308.VLR.
• Disse medlemmer stemte derfor for at stadfæste Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Et retsmedlem voterede for at ændre afgørelsen i overensstemmelse med klagerens principale påstand, idet stutteriet skattemæssigt burde anses for erhvervsmæssigt drevet. Medlemmet mente, at den tvungne afvikling af økonomiske årsager, der var uafhængige af stutteriet, ikke burde medføre nægtelse af fradraget.

Landsskatteretten hjemviste dog enstemmigt spørgsmålene om yderligere fradrag for afskrivning på dræn (2002-2003), yderligere fradrag for udgifter til el og ejendomsforsikring (2004), samt spørgsmålet om fordeling af udgifterne på driftsgrenene til fornyet behandling hos SKAT. Dette skyldtes, at hverken SKAT eller Skatteankenævnet havde taget reel stilling til disse punkter, da de havde afvist stutterivirksomheden som erhvervsmæssig, og der var fremlagt en ny fordeling af udgifter, som SKAT ikke tidligere havde behandlet.