Beskatning af rejsegodtgørelse og differencefradrag for ansat på vagtskib

Sagen omhandler beskatning af rejsegodtgørelse og retten til differencefradrag for kost for en ansat ved [virksomhed1], der gjorde tjeneste på vagtskibet [x1]. Klagen vedrørte indkomstårene 2003 og 2004.

For indkomståret 2003 afviste Skatteankenævnet klagen på grund af fristoverskridelse, hvilket Landsskatteretten stadfæstede. Klagen var indgivet ca. 8 måneder for sent i forhold til den dagældende Skattestyrelsesloven § 21, stk. 1.

For indkomståret 2004 havde Skatteankenævnet forhøjet klagerens indkomst med 25.881 kr., da den udbetalte rejsegodtgørelse blev anset for skattepligtig, og det selvangivne differencefradrag på 30.200 kr. blev nedsat til 0 kr. Landsskatteretten stadfæstede også denne afgørelse.

Klageren var ansat ved [virksomhed1] og gjorde tjeneste på vagtskibet [x1], der var udstationeret i [havnen], [by2]. Klageren boede privat ca. 5 km fra [havnen]. Tjenesten foregik i skiftehold: 1 uge på tjeneste (24 timer i døgnet) og 1 uge fri. Besætningsudskiftning foregik i [havnen]. På grund af et kort varsel måtte besætningen ikke fjerne sig langt fra skibet, selv under ophold i [havnen]. Der var ingen kok ombord, og besætningen stod selv for indkøb og tilberedning af mad.

Klageren argumenterede for, at han var på rejse i henhold til Ligningsloven § 9 A, stk. 1, da han var forhindret i at overnatte på sin sædvanlige bopæl under vagterne, selvom han boede tæt på. Han mente, at arbejdsstedet var midlertidigt, da skibet havde hjemstedshavn i [by4] og var udstationeret i [havnen], og at skibet af arbejdsgiveren blev betragtet som værende til søs, når det forlod flådestationen i [by4]. Han påberåbte sig også, at det ville være i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning at beskatte ham, da kolleger ikke blev beskattet, og Skattecentret tidligere havde godkendt fradraget. Klageren henviste til Ligningsloven § 9 A, stk. 1 og Ligningsloven § 9 A, stk. 2 samt Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnet og Landsskatteretten fandt dog, at fartøjets udstationering i [havnen] måtte anses for varig i skattemæssig henseende, og at der derfor ikke var tale om et midlertidigt arbejdssted. Dette medførte, at betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse og fradrag for rejseudgifter ikke var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse for 2003

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at afvise klagen for indkomståret 2003. Afvisningen skyldtes, at klagen var indgivet for sent i henhold til den dagældende Skattestyrelsesloven § 21, stk. 1. Klagen var modtaget ca. 8 måneder efter fristens udløb, og retten fandt ikke, at klagerens manglende kendskab til fristen eller den sideløbende sag for 2004 udgjorde tilstrækkeligt grundlag for at fravige fristen.

Landsskatterettens afgørelse for 2004

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for indkomståret 2004, hvilket medførte, at den udbetalte rejsegodtgørelse blev anset for skattepligtig, og det selvangivne differencefradrag blev nedsat til 0 kr.

Landsskatteretten begrundede afgørelsen med følgende:

• Rejsebegrebet: I henhold til Ligningsloven § 9 A, stk. 1 kan skattefri godtgørelse for rejseudgifter udbetales, eller fradrag foretages, hvis lønmodtageren er på rejse. En lønmodtager anses for at være på rejse, når afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted umuliggør overnatning på sædvanlig bopæl, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted, der medfører manglende mulighed for overnatning hjemme.
• Midlertidigt vs. fast arbejdssted: Et arbejdssted kan højst anses for midlertidigt i 12 måneder for kostgodtgørelse, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 5. Landsskatteretten vurderede, at klagerens arbejdssted i [havnen] var et fast arbejdssted, da hans arbejde/vagter på skibet fast påbegyndtes og afsluttedes her. Dette gjaldt uanset, at hans faste ansættelsessted ifølge kontrakten var angivet som [by1].
• Liggetid og beredskabsvagt: Retten fastslog, at en rejse først begynder, når det faste arbejdssted ([havnen]) forlades, og et midlertidigt arbejdssted opstår. Liggetid i havnen og beredskabsvagt, der umuliggør overnatning på sædvanlig bopæl, tillægges ikke betydning i vurderingen af, om der er tale om en rejse. Der blev henvist til Højesterets dom af 28. juni 2007 (SKM 2007.559 HR), SKM 2009.146 LSR og SKM 2009.129 HR.
• Lighedsgrundsætningen: Landsskatteretten fandt, at de forvaltningsretlige regler, herunder lighedsgrundsætningen, var opfyldt. For at kunne støtte ret på en lighedsgrundsætning, der strider mod almindelige skatteretlige principper, kræves en direkte forhåndstilkendegivelse fra skattemyndighederne, som klageren har støttet ret på. Dette var ikke tilfældet i nærværende sag, og tidligere godkendelser fra Skattecentret blev ikke anset for bindende for Landsskatteretten.