Landsskatteretten om efteropkrævning af told ved aktiv forædling af fisk

Sagen omhandlede en efteropkrævning af told og udligningsrenter på 9.492,50 kr. mod et selskab, der importerer hele laks fra Norge til forædling i Danmark. SKATs efteropkrævning skyldtes, at de indførte fisk ikke blev anset for at være anvendt i overensstemmelse med selskabets bevilling til aktiv forædling (suspensionsordningen).

Selskabet havde en bevilling til aktiv forædling, suspensionsordningen, der tillod forædling af fersk laks (KN-kode 03.20.12.00) til fersk laksefilet (KN-kode 03.04.10.13). Bevillingen omfattede også ækvivalens med varer under KN-kode 03.02.12.00, forudsat at varerne var af samme handelsmæssige kvalitet og tekniske egenskaber.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret efteropkrævede told og udligningsrenter for perioden 1. januar - 17. oktober 2005. Begrundelsen var, at selskabet på flere tidspunkter havde en fysisk beholdning af laks, der var mindre end den regnskabsmæssige beholdning af aktiv forædlingsvarer af den pågældende størrelse og kvalitet. Skattecentret anførte, at ækvivalens kun var tilladt mellem nabostørrelser og ikke mellem kvaliteterne "SUP" (Superior) og "ORD" (Ordinary), da disse ikke havde samme kvalitet. Varer, der ikke var anvendt korrekt under ordningen, blev anset for anvendt til almindelig T2-produktion, hvilket udløste toldskyld i henhold til EF-Toldkodeksen artikel 204.

Skattecentret afviste anvendelse af EF-Toldkodeksen artikel 220, stk. 2 (myndighedsfejl) og EF-Toldkodeksen artikel 239 (særlig toldgodtgørelse), da der ikke forelå en særlig situation.

Den efteropkrævede told og udligningsrenter blev beregnet som følger:

Udligningsrenter:

Klagerens argumenter

Selskabet påstod nedsættelse af det efteropkrævede beløb til 0 kr. med henvisning til:

• Selskabets lagerføringsprincipper, hvor "svømmende varer" (varer under transport) indgik i den regnskabsmæssige beholdning for at sikre produktionsplanlægning. Selskabet mente, at den regnskabsmæssige beholdning af disponible råvarer svarede til den fysiske lagerbeholdning, selvom historiske lister ikke viste "svømmende varer".
• At ækvivalensreglerne burde anvendes på den samlede beholdning af ækvivalente varer, ikke på den enkelte størrelse og kvalitet for sig. Selskabet argumenterede for, at en begrænsning til nabostørrelser og udelukkelse af ækvivalens mellem "SUP" og "ORD" kvaliteter var uhensigtsmæssig og hindrede rentabel eksportvirksomhed, da alle tilførte fisk kunne anvendes til filetproduktion.
• At ombytning af mindre fisk med større, fortoldede fisk ikke gav en toldmæssig fordel, da told allerede var betalt af de dyrere fisk.
• At SKATs tidligere undladelse af lagerkontrol for en periode indikerede en principgodkendelse af selskabets forretningsgange.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede den påklagede afgørelse. Retten lagde til grund, at EF-Toldkodeksen artikel 114, stk. 1 og EF-Toldkodeksen artikel 115, stk. 2 definerer ækvivalente varer som fællesskabsvarer af samme kvalitet og egenskaber, der anvendes i stedet for indførselsvarer.

Ækvivalens af varer

Retten fandt, at der ud fra ordlyden af begreberne "handelsmæssig kvalitet" og "samme egenskaber" i EF-Toldkodeksen artikel 115, stk. 2 ikke kunne ækvivaleres udover nabostørrelser eller mellem kvalitetsbetegnelserne "ORD" og "SUP". Dette understøttede skattecentrets afgørelse på dette punkt.

Medregning af "svømmende varer"

Vedrørende spørgsmålet om medregning af "svømmende varer" i den regnskabsmæssige lagerbeholdning, fandt retten, at dette ville vanskeliggøre både selskabets egen og skattecentrets kontrol af, hvorvidt ordningen for aktiv forædling var korrekt anvendt. Retten henviste til det generelt anerkendte bogføringsprincip om overensstemmelse mellem fysisk og regnskabsmæssig lagerbeholdning og de yderligere fejlkilder, som "svømmende varer" kunne medføre (f.eks. ikke-bestillingssvarende varer eller manglende ankomst). Derfor kunne "svømmende varer" ikke medregnes ved opgørelsen af den regnskabsmæssige lagerbeholdning.

Toldskyld og misligholdelse

Da selskabet ikke havde overholdt betingelserne for anvendelsen af ordningen om aktiv forædling, var der opstået toldskyld i henhold til EF-Toldkodeksen artikel 204, stk. 1. Retten vurderede, at hverken spørgsmålet om ækvivalens eller "svømmende varer" kunne henføres til de misligholdelser, der ikke har reelle følger for toldprocedurerne, som beskrevet i Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksen artikel 859, jf. Gennemførelsesbestemmelserne til EF-Toldkodeksen artikel 860.

Opgørelse af toldbeløb

Retten fandt, at skattecentrets opgørelse af det skyldige toldbeløb var berettiget, idet reglerne om ækvivalens ikke finder anvendelse ved opgørelsen af den fysiske lagerbeholdning. Der var ikke fremsat yderligere beløbsmæssige indsigelser til skattecentrets opgørelse.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten den påklagede afgørelse.