Turnuslæge fik ikke rejsefradrag, da sædvanlig bopæl var flyttet med familien til arbejdsstedet

Sagen omhandler en turnuslæge, der søgte om bindende svar på, hvorvidt han var berettiget til fradrag for kost og logi i forbindelse med en 18-måneders turnusansættelse i Y1-By. Klageren ejede en andelsbolig i Y2-By, som han anså for sin sædvanlige bopæl, men flyttede sammen med sin hustru og to børn til en lejebolig i Y1-By for perioden. Afstanden mellem de to byer var 220 km.

Klageren argumenterede for, at hans centrum for livsinteresser forblev i Y2-By, hvor parrets sociale netværk og familie boede. Familien beholdt boligen i Y2-By og besøgte den hyppigt i weekender og ferier. Flytningen af folkeregisteradressen til Y1-By var ifølge klageren alene et krav fra kommunen for at få tildelt institutionspladser til børnene.

Skatteankenævnet og efterfølgende Landsskatteretten fandt dog, at klagerens sædvanlige bopæl reelt var flyttet til Y1-By. Afgørelsen var baseret på en samlet vurdering af, at hele familien var flyttet, hustruen havde fået arbejde i Y1-By, børnene gik i institution der, og familien havde en fuldt funktionel bolig. At boligen i Y2-By blev fremlejet i en del af perioden understøttede yderligere, at familiens livsinteresser var centreret i Y1-By. Derfor var betingelserne for rejsefradrag efter Ligningsloven § 9 A ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at retten til fradrag for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9 A afhænger af, om en lønmodtager på grund af afstanden mellem et midlertidigt arbejdssted og den sædvanlige bopæl ikke kan overnatte hjemme. Begrebet "sædvanlig bopæl" defineres som det sted, der udgør centrum for skatteyderens livsinteresser, hvilket afgøres efter en konkret, samlet vurdering.

I denne sag fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde bevaret sin sædvanlige bopæl i Y2-By. Retten lagde vægt på følgende faktorer:

• Hele familien, inklusiv ægtefælle og to børn, flyttede til Y1-By.
• Familien rådede over en helårsbolig i Y1-By, der fungerede som base for deres dagligdag.
• Klagerens ægtefælle fik arbejde i Y1-By-området.
• Parrets børn blev indskrevet i institutioner i Y1-By.
• Boligen i Y2-By var i en periode fremlejet.
• Klageren tilbragte størstedelen af sin tid i Y1-By.

På baggrund af denne helhedsvurdering konkluderede Landsskatteretten, at klagerens centrum for livsinteresser var flyttet til Y1-By. Dermed var betingelserne for rejsefradrag ikke opfyldt, da han ikke var på rejse væk fra sin sædvanlige bopæl. Landsskatteretten henviste til Vestre Landsrets dom i en lignende sag, SKM2008.454.VLR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse og besvarede spørgsmålet med et "nej".