Landsskatteretten om afskrivning, fradrag og avance ved anpart i juletræsprojekt

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse vedrørende deltagelse i kommanditselskabet K/S G1, et projekt med erhvervelse og tilplantning af fast ejendom med juletræer og pyntegrønt. Klagen vedrørte opgørelse af afskrivningsgrundlag, fradrag for udgifter til læhegn og vedligeholdelse af planter samt opgørelse af avance ved salg af klagerens anpart i selskabet.

Baggrund for K/S G1-projekterne

K/S G1-projekterne blev udbudt af G2 ApS (Administrationsselskabet) og G3 A/S (Planteskolen) med det formål at erhverve fast ejendom og tilplante den med juletræer/fredskov med henblik på salg efter otte år. Ideen var at konvertere hovedsageligt fuldt fradragsberettigede anskaffelsessummer til skattefri avance ved salg af ejendommen, da salg af ejendomme med træer på rod skattemæssigt betragtes som salg af ejendom. Prospekterne angav, at indkøb af træer til udplantning var afskrivningsberettigede aktiver, der kunne afskrives med op til 20 % årligt.

Projektmaterialet omfattede prospekt, revisorredegørelse, tegningsaftaler, vedtægter, beplantnings- og vedligeholdelsesaftale med Planteskolen, samt administrationsaftale med NK. Kommanditisterne gav fuldmagt til at indgå disse aftaler. Det fremgik af nyere prospektmateriale, at investorerne erlagde en overpris på ca. 3-5 gange markedsprisen for sikkerhed og kreditgivning, herunder en genbeplantningsforpligtelse. Betalingen skete via et afdragsfrit pantebrev forrentet med 10 % p.a.

Planteskolen var komplementar i K/S G1 og hæftede solidarisk for selskabets gæld. NK, direktør i Administrationsselskabet (hvor hans samlever ejede anparterne), blev ansat som administrator og bestyrelsesformand i kommanditselskabet. Administrationsselskabet ejede 50 % af aktierne i Planteskolen, hvilket indikerede et interessefællesskab mellem parterne.

Skattemyndighedernes og klagerens opgørelser

Klageren fratrak i indkomstårene 1992-1997 forskellige beløb for afskrivning på beplantning, udgifter til læhegn og vedligeholdelse af planter. Disse fradrag var baseret på de værdier, der blev aftalt i beplantnings- og vedligeholdelsesaftalen mellem Kommanditselskabet og Planteskolen. Told- og Skatteregionen opgjorde derimod afskrivningsgrundlaget og vedligeholdelsesudgifterne baseret på det aftalte antal planter og priser oplyst af Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion med et tillæg på 50 %.

Skatteankenævnet nægtede klageren de fulde fradrag og ansatte avancen ved afståelse af anparten til 154.481 kr. Nævnet henviste til, at den aftalte betaling afveg væsentligt fra sædvanlige markedsvilkår, og at aftalen var indgået mellem interesseforbundne parter. Skatteankenævnet fandt, at skatteforvaltningens skønsmæssige fastsættelse var berettiget.

Klagerens repræsentant påstod nedsættelse af indkomsten og avancen. Repræsentanten argumenterede for, at der ikke var et økonomisk interessefællesskab, og at de aftalte priser var i overensstemmelse med markedsvilkår på grund af en særlig grogaranti og betalingsvilkår.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende afskrivning og fradrag

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om nægtelse af fradrag for afskrivning på beplantning, udgifter til læhegn og vedligeholdelse af planter for indkomstårene 1992-1997. Afgørelsen var baseret på følgende:

• Overpris for beplantning: Landsskatteretten lagde til grund, at der blev betalt en betydelig overpris for beplantningen i K/S G1, hvilket afveg væsentligt fra sædvanlige markedsvilkår.
• Samlet projekt: Projektet blev anset for et samlet projekt, hvor de enkelte kommanditister ikke havde indflydelse på de indgåede aftaler. Dette berettigede skattemyndighederne til at tilsidesætte grundlaget for afskrivninger og vedligeholdelsesudgifter.
• Skønsmæssig ansættelse: Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af afskrivningsgrundlaget og vedligeholdelsesudgifterne, baseret på kontroloplysninger og priser fra Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion med et tillæg på 50 %, blev fundet rimelig. Der var ikke grundlag for at ændre skønnet, da det ikke var godtgjort, at det havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
• Restafskrivning: Der blev ikke indrømmet yderligere restafskrivning i indkomståret 1997, da der ikke resterede en yderligere saldo til afskrivning.

Landsskatteretten henviste til den dagældende Ligningsloven § 8k, stk. 2 vedrørende afskrivning på træer til erhvervsmæssig anvendelse og Ligningsloven § 8k, stk. 3 vedrørende fradrag for læhegn. Retten henviste desuden til en dom fra Østre Landsret af 10. januar 2008, gengivet i SKM 2008.126.ØLR, der i et tilsvarende projekt (K/S G4) tilsidesatte aftalte beplantningsværdier og ansatte afskrivningsgrundlaget i overensstemmelse med skattemyndighedernes opgørelser.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende ejendomsavance

Landsskatteretten nedsatte avancen ved afståelse af klagerens anpart i K/S G1 til -20.134 kr. (negativ). Dette skete på baggrund af en ny avanceopgørelse udarbejdet af SKAT, som klagerens repræsentant ikke havde indsigelser imod.

Opgørelsen af den skattemæssige avance blev foretaget i henhold til skattelovgivningens almindelige regler for afståelse af aktiver, hvor kommanditister anses for at have afstået ideelle anparter i kommanditselskabets aktiver og passiver, jf. Ligningsvejledning 1997, afsnit E.F.2.3. Afståelsessummen blev omregnet til kontantværdi, der beregnes ved at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 4.

SKATs avanceopgørelse, som Landsskatteretten tiltrådte, var som følger:

Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for at tiltræde den af SKAT udarbejdede avanceopgørelse, hvorefter avancen blev ansat til -20.134 kr. (negativ) pr. anpart.