Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En norsk statsborger søgte i 2011 to stillinger som ABA-træner (Applied Behavior Analysis) på en specialskole for børn med infantil autisme og mental retardering. Klageren besidder en mastergrad i ABA, en uddannelse der ikke findes tilsvarende i Danmark, og har flere års erfaring med metoden i arbejdet med udviklingshæmmede.
Sagen omhandler to specifikke rekrutteringsprocesser:
| Ansøgningsrunde | Forløb for klager | Indklagedes fokusområder |
|---|---|---|
| Juni 2011 | Afslag uden samtale | Kontinuitet for barnet og erfaring fra børnehave. |
| November 2011 | Indkaldt til samtale | Faglig viden, samarbejdsevner og kommunikation. |
Ved den anden ansøgningsrunde i november blev klageren indkaldt til en samtale med et bredt ansættelsesudvalg bestående af 12 personer, herunder forældre til de berørte børn, lærere, pædagoger og en afdelingsleder.
Klageren gjorde gældende, at han blev udsat for diskrimination på grund af sin nationale oprindelse. Han anførte, at hans faglige kompetencer var væsentligt højere end den valgte kandidats, og at afslaget reelt var begrundet i hans norske accent. Han påpegede, at han i sit daglige virke arbejder med unge på samme mentale niveau, som uproblematisk forstår ham.
Skolen anførte derimod, at valget af en anden kandidat beroede på en helhedsvurdering. De lagde vægt på:
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Nævnet opdelte sin vurdering i de to ansøgningsrunder:
Nævnet fandt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling. Det forhold, at en kvalificeret ansøger med norsk baggrund ikke indkaldes til samtale, skaber ikke i sig selv en formodning om diskrimination jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Her fandt nævnet, at skolens direkte henvisning til klagerens sprogkundskaber som en del af afslaget skabte en formodning for indirekte forskelsbehandling. Dog vurderede nævnet, at skolen havde løftet bevisbyrden for, at dette krav var sagligt begrundet.
"Det er indgået i denne vurdering, at der var tale om en stilling som ABA-træner for to børn med infantil autisme, at indklagedes ansættelsesudvalg, som blandt andet bestod af disse børns forældre, bedst kunne vurdere børnenes behov, og at det derfor ikke i denne sammenhæng var usagligt også at lægge vægt på klagers danske sprog."
Nævnet lagde vægt på, at en arbejdsgiver har et vidt skøn ved ansættelser, og at det i den konkrete kontekst med autistiske børn var afgørende med en præcis sproglig model. Da den valgte kandidat (ligeledes af ikke-dansk nordisk oprindelse) vurderedes at have bedre kommunikationsevner i forhold til målgruppen, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skolens skøn.
Vurderingen skaber et bedre samspil med det civile uddannelsessystem og styrker kadetternes muligheder.

Sagen omhandler en ansøger med anden etnisk baggrund end dansk, der søgte en stilling som underviser hos et sprogcenter. Efter at have modtaget et afslag på sin ansøgning, rettede klageren henvendelse til sprogcenteret for at få en uddybende begrundelse for beslutningen.
Sprogcenteret oplyste, at de til deres officielle danskuddannelser forventer, at underviserne kan tale, læse og skrive dansk 100 % korrekt og fyldestgørende. Centret vurderede, at klagerens ansøgning udviste mangler i denne henseende. Samtidig oplyste indklagede, at de i stedet havde valgt at ansætte to andre kandidater, som besad undervisningserfaring fra sprogcentre og var i gang med den lovkrævede universitetsuddannelse i Dansk som Andetsprog.
En del indvandrere og flygtninge mangler mulighed for at tale dansk i hverdagen. Arbejdet kan være et oplagt sted at øve sig, men det kræver ofte støtte fra ledere og kollegaer.
Arbejdet i ældreplejen bliver i stigende grad varetaget af medarbejdere med udenlandsk baggrund, men hvordan kan vi bedst inkludere disse medarbejdere til gavn for borgerne, medarbejderne selv og driften af ældreplejen. Det spørgsmål skal seniorforsker Sara Lei Sparre undersøge sammen med VIVE-kollegaer.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at begrundelsen om utilstrækkelige danskkundskaber er diskriminerende og nedladende. Hun påpeger, at hun er uddannet lærer og var villig til at påbegynde den nødvendige tillægsuddannelse. |
| Indklagede | Anførte, at man er forpligtet til at ansætte den bedst kvalificerede. Ved ansættelse af sprogundervisere er det afgørende, at ansøgeren har et fejlfrit sprog, hvilket klageren ikke blev vurderet til at have ud fra ansøgningsmaterialet. |
Klageren anførte yderligere, at en henvisning til hendes uddannelsesniveau alene havde været acceptabel, men at kritikken af hendes sprogbrug i ansøgningen føltes som en personlig og etnisk baseret afvisning. Hun bestred, at hendes ansøgning var sprogligt mangelfuld i et omfang, der kunne retfærdiggøre afslaget.

Sagen omhandler en læge af kinesisk oprindelse, som i januar 2009 søgte en hoveduddannelsesstilling i specialet klinisk ...
Læs mere
Sagen handler om en kvindelig organist med taiwansk baggrund, der har været bosiddende i Danmark siden 2006. Hun er udda...
Læs mere