Vurdering af lovligheden af krav om medlemskab af folkekirken i kirkelig hjælpeorganisation

Sagen vedrører et stillingsopslag fra en kirkelig organisation, der søgte fem medarbejdere til en døgnvarmestue for socialt udsatte. I opslaget var det angivet som en betingelse for ansættelse, at kandidaterne var medlemmer af den danske folkekirke og kunne arbejde ud fra organisationens kristne menneskesyn. Klageren, der er uddannet socialrådgiver og jøde, mente, at dette krav udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af religion.

Stillingsbeskrivelse og kvalifikationskrav

Organisationen søgte medarbejdere med relevant uddannelse og gerne erfaring med mennesker præget af vanskelige sociale vilkår og psykisk sygdom. Udover de faglige kompetencer blev det betonet, at medarbejderne skulle kunne indgå i samvær, der indebar både praktisk hjælp og sjælesørgerisk støtte.

Parternes påstande og argumenter

Klageren anførte, at hun som socialrådgiver var fuldt ud kvalificeret til at varetage de sociale opgaver, men at hun grundet sin tro var afskåret fra at søge. Hun argumenterede for, at:

• Kravet om medlemskab af folkekirken er for vidtgående for socialt arbejde.
• Organisationen benytter frivillige uden samme krav, hvilket indikerer, at det ikke er tvingende nødvendigt.
• En person kan sagtens arbejde ud fra et kristent menneskesyn uden at være medlem af folkekirken.

Indklagede forsvarede kravet med henvisning til organisationens vedtægter og kerneformål. De anførte, at:

• Deres kerneopgave er diakonalt arbejde baseret på det kristne evangelium.
• Medarbejdere i varmestuen skal kunne forkynde, bede med brugerne og føre sjælesorgssamtaler.
• Kravet kun gælder stillinger med direkte brugerkontakt, hvor den religiøse dimension er central.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6 at stille krav om medlemskab af folkekirken i det pågældende stillingsopslag. Klager fik dermed ikke medhold.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro ikke gælder for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme en bestemt trosretning, forudsat at medarbejderens tro er af betydning for virksomheden.