Vurdering af aldersdiskrimination ved afskedigelse af 58-årig socialpædagog grundet budgetbesparelser

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

I afgørelsen lagde nævnet særlig vægt på følgende:

• Sammenligningsgrundlag: Det faktum, at flere socialpædagoger, der var ældre end klageren, ikke blev indstillet til afskedigelse, svækkede formodningen om aldersdiskrimination.
• Saglige kriterier: Udvælgelsen baseret på sygefravær og dokumenterede udfordringer med specifikke arbejdsopgaver (kontaktpædagogfunktionen) blev anset for at være sagligt begrundet i institutionens drift.
• Bevisbyrde: Da der ikke var etableret en formodning for forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, overgik bevisbyrden ikke til indklagede for at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet var overholdt.

Konklusionen blev derfor, at klageren ikke fik medhold i sin påstand om godtgørelse for uretmæssig afskedigelse.

Parternes påstande og argumenter

Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Hun fremhævede følgende punkter:

• Alderssammensætning: Samtlige medarbejdere, der blev indstillet til afskedigelse, var over 40 år, hvilket ifølge klageren skabte en formodning for forskelsbehandling.
• Økonomisk incitament: Besparelsesmålet på 59 kr. i timen kunne ifølge klagerens beregninger kun opnås ved at afskedige erfarne medarbejdere med mere end 10 års anciennitet, hvilket ofte korrelerer med højere alder.
• Mangel på dokumentation: Klageren anførte, at der manglede en skriftlig sammenligning af hendes kvalifikationer i forhold til de kolleger, der fik lov at blive.

Indklagede afviste påstandene og anførte, at udvælgelsen beroede på et konkret skøn over, hvem der bedst kunne undværes i den fremtidige drift. Ledelsen lagde vægt på, at klageren havde udtrykt ønske om ikke at arbejde med udadreagerende borgere, samt på faktorer som psykisk robusthed og stabilitet i fremmøde.