Landsskatteretten om fradrag og afskrivning for læhegn og beplantning i K/S G1

Sagen omhandlede klagerens fradrag for udgifter til læhegnsbeplantning, opgørelse af afskrivningsgrundlaget og fradrag for vedligeholdelse af planter i forbindelse med deltagelse i kommanditselskabet K/S G1. Skatteankenævnet havde nægtet fradrag og afskrivninger for indkomstårene 1992, 1993 og 1994, idet de mente, at priserne for de aftalte ydelser oversteg markedsprisen, og at aftalevilkårene var usædvanlige og indgået mellem parter med sammenfaldende interesser.

Projektets karakter og finansiering

K/S G1 var et af flere kommanditistprojekter udbudt af G2 ApS (Administrationsselskabet) og G3 A/S (Planteskolen). Formålet var at erhverve fast ejendom, tilplante den med juletræer/fredskov og sælge ejendommen efter otte år med henblik på at konvertere hovedsageligt fradragsberettigede anskaffelsessummer til skattefri avance ved salg af ejendommen. Prospektet fremhævede en skattebesparelse her og nu samt muligheden for en skattefri gevinst.

Betalingen for beplantning skete via et pantebrev, der var afdragsfrit indtil salg af ejendommen. Det fremgik af nyere prospektmateriale, at investorerne erlagde en overpris på ca. 3-5 gange markedsprisen som betaling for sikkerhed og kreditgivning, herunder en genbeplantningsforpligtelse.

Parternes relationer

Planteskolen var komplementar i Kommanditselskabet og hæftede solidarisk for gælden. Planteskolen blev stiftet af NK, HK og Administrationsselskabet. NK var direktør i Administrationsselskabet, som ejede 50 % af aktierne i Planteskolen. NK blev desuden valgt som bestyrelsesformand i kommanditselskabet.

Skattemyndighedernes og klagerens argumenter

Skatteankenævnet anførte, at der var rejst begrundet tvivl om markedsprisen og sædvanligheden af aftalevilkårene, samt om aftalerne var indgået mellem parter med modsatrettede interesser. De mente, at bevisbyrden påhvilede klageren, og at denne ikke var løftet. Skattemyndighederne havde derfor ret til at tilsidesætte aftalerne og foretage en skønsmæssig ansættelse baseret på kontroloplysninger og priser fra Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion med et tillæg på 50 %.

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke var et økonomisk interessefællesskab, og at de aftalte priser var i overensstemmelse med almindelige markedsvilkår på grund af en særlig grogaranti og de aftalte betalingsvilkår.

De nægtede fradrag og afskrivninger

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 1992, 1993 og 1994, hvilket indebar en nægtelse af fradrag for udgifter til læhegnsbeplantning, afskrivning på beplantning og fradrag for vedligeholdelse af planter.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at der var betalt en betydelig overpris for beplantningen. Retten bemærkede, at det alene er udgifter med en vis nærmere tilknytning til plantningen, der kan fradrages efter den dagældende Ligningsloven § 8k, stk. 2 (vedrørende afskrivning på træer til juletræer/pyntegrønt) og Ligningsloven § 8k, stk. 3 (vedrørende fradrag for læhegn).

Landsskatteretten fandt, at:

• Projektet skulle anses for et samlet projekt, hvor de enkelte kommanditister ikke havde indflydelse på de indgåede aftaler.
• Skattemyndighederne var berettiget til at tilsidesætte grundlaget for udgifter til læhegn, afskrivninger og vedligeholdelse af planterne.
• Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse, baseret på kontroloplysninger fra Told- og Skatteregion og priser fra Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion med et tillæg på 50 %, ikke var åbenbart urimelig.
• Der var ikke grundlag for at ændre det foretagne skøn.

Retten henviste desuden til Østre Landsrets dom af 10. januar 2008, gengivet i SKM 2008.126.ØLR, som i en tilsvarende sag (K/S G4) tilsidesatte de aftalte beplantningsværdier og ansatte afskrivningsgrundlaget i overensstemmelse med skattemyndighedernes opgørelser.