Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2023/1 SF.L L 14
Dato
5. oktober 2023
Vedtaget
15. december 2023
Ikraft
29. december 2023
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Justitsministeriet
Dette lovforslag har til formål at indføre en selvstændig kriminalisering af psykisk vold i nære relationer i Grønland. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra Naalakkersuisut og bygger på en tilsvarende dansk lovændring fra 2019. Målet er at anerkende, at psykisk vold kan være lige så skadeligt som fysisk vold, og at sikre ofrene den nødvendige beskyttelse og anerkendelse fra samfundet.
Lovforslaget indsætter en ny paragraf, § 88 a, i kriminallov for Grønland. Denne bestemmelse gør det strafbart at udøve psykisk vold.
Hvem er omfattet? Bestemmelsen gælder for gerningspersoner, der:
For at bestemmelsen finder anvendelse, skal der være en forbindelse mellem den psykiske vold og gerningspersonens tilknytning til husstanden.
Hvad er psykisk vold? For at der er tale om psykisk vold efter § 88 a, skal flere betingelser være opfyldt:
Eksempler på adfærd, der kan udgøre psykisk vold, inkluderer:
For at styrke ofrenes retsstilling foretages der en række følgereguleringer i retsplejeloven for Grønland.
| Retsplejelovsbestemmelse | Ændring | Betydning for offeret |
|---|---|---|
| § 333, stk. 1 | Tilføjer henvisning til § 88 a | Giver offeret ret til at anmode om en beskikket bisidder (en form for juridisk støtteperson) i sager om psykisk vold. |
| § 336 b, stk. 1 | Tilføjer "psykisk vold" | Giver offeret ret til, efter anmodning, at blive underrettet om gerningsmandens første uledsagede udgang, løsladelse eller eventuelle flugt fra en anstalt. |
| § 340 a, stk. 1 | Tilføjer henvisning til § 88 a | Giver politiet mulighed for at foretage videoafhøring af børn under 15 år, når efterforskningen vedrører psykisk vold, og den mistænkte er en af barnets nærmeste. |
Fastsættelsen af foranstaltning (straf) vil bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder adfærdens karakter, varighed og konsekvenser for offeret. Den nye bestemmelse om psykisk vold kan anvendes i sammenstød med andre bestemmelser i kriminalloven, f.eks. hvis den psykiske vold er sket i kombination med fysisk vold (§ 88) eller trusler (§ 98).
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.
Regeringen og en række partier er enige om at stramme trossamfundsloven for at modvirke religiøse kontrakter, der tvinger kvinder til at fraskrive sig deres rettigheder ved skilsmisse.
Justitsministeriet
Indenrigs- og SundhedsministerietDette lovforslag har til formål at modernisere og styrke den kriminalretlige indsats i Grønland på udvalgte områder, herunder at styrke indsatsen mod stalking, kriminalisere identitetsmisbrug og forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefrister. Forslaget søger at bringe grønlandsk lovgivning tættere på dansk standard med respekt for lokale forhold.
Lovforslaget indfører en ny, i kriminalloven for Grønland (§ 88 b). Denne bestemmelse kriminaliserer den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende. Det betyder, at en gerningsperson kan dømmes for stalking, selvom der ikke forudgående er udstedt et tilhold, opholdsforbud eller sket bortvisning. Bestemmelsen omfatter både direkte og indirekte kontakt, herunder fysisk fremmøde, skriftlig, telefonisk og digital kontakt, samt forfølgelse via f.eks. GPS-udstyr eller hacking. Chikane kan omfatte beskadigelse af ejendele, spredning af rygter eller falske anklager. Kravet om 'systematisk og vedvarende' adfærd indebærer, at der skal være tale om et gentaget mønster over en periode, hvor intensitet og potentiel skadevirkning er afgørende. Forsæt er en betingelse, og det kan udledes af f.eks. et meddelt tilhold, politiets intervention eller en klar tilkendegivelse fra forurettede om uønsket adfærd. Ved strafudmåling skal der tages hensyn til adfærdens karakter, omfang og varighed, samt forurettedes forhold til gerningspersonen og konsekvenserne for forurettede og pårørende. Tidligere domme for stalking eller tilholdsovertrædelser, samt situationer hvor forurettede er tvunget til kontakt (f.eks. kolleger eller forældre til fælles børn), vil være skærpende omstændigheder.
Justitsministeren har i dag fremsat et lovforslag, der blandt andet sætter ind over for stalking og kriminaliserer identitetsmisbrug i Grønland. Lovforslaget er tiltrådt af Grønlands Selvstyre, og det forventes at træde i kraft den 1. marts 2025.
I denne pjece kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes på en psykiatrisk afdeling eller udsættes for tvang under deres indlæggelse.
En ny bestemmelse, § 95 a i kriminalloven, kriminaliserer identitetsmisbrug. Den omfatter to hovedtyper:
Kriminallovens § 21, stk. 5, ændres for at forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefrister. Fremover afbrydes påtalefristen, når den sigtede gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. For juridiske personer kan fristen afbrydes over for en person, der kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne.
En ny bestemmelse, § 99 a i kriminalloven, giver domstolene mulighed for at bestemme, at en udtalelse, meddelelse eller et billede m.v. skal slettes, hvis det er muligt, ved dom for overtrædelse af §§ 94 (fredskrænkelser), 95 a (identitetsmisbrug) og 99 (ærekrænkelser). Forpligtelsen påhviler primært den domfældte, men kan pålægges andre, der har rådighed over materialet, f.eks. en redaktør af et medie. Bestemmelsen supplerer persondatalovens regler og skal sikre, at krænkende indhold fjernes fra offentligheden.
Kriminallovens § 99, stk. 5, nyaffattes, så mortifikation (en bemærkning i domsslutningen om, at en ærefornærmende sigtelse er ubeføjet) kun finder anvendelse på ærefornærmende sigtelser, der er 'statement of facts', og ikke 'value judgements'. Bestemmelsen i stk. 6 om offentliggørelse af domme ophæves som overflødig.
Der indsættes nye bemyndigelsesbestemmelser i kriminalloven (§ 160 a) og retsplejeloven (§ 361, stk. 4 og § 436, stk. 6). Disse giver justitsministeren hjemmel til, efter forhandling med Naalakkersuisut, social- og boligministeren samt indenrigs- og sundhedsministeren, at fastsætte administrative regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. for personer, der er anbragt på hospital eller anden institution i henhold til retsafgørelser. Kompetencen til at meddele og tilbagekalde tilladelser kan delegeres til overlæger og institutionsledere, og afgørelser truffet i medfør af disse regler kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Retsplejeloven ændres for at styrke forurettedes rettigheder i stalkingsager:
Retsplejelovens § 301 ændres, så sager, hvor der nedlægges påstand om mortifikation efter kriminallovens § 99, stk. 5, eller pålæg efter kriminallovens § 99 a, når ærefornærmelser påtales offentligt, skal behandles efter kriminalretsplejens regler.
Loven træder i kraft den 1. marts 2025.
T, en svensk statsborger, var tiltalt for gentagen vold og psykisk vold mod sin tidligere samlever, F, i perioden fra 20...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ajourføre og forenkle retsplejen på Færøerne ved at implementere en række ændringer, ...
Læs mere
