Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en thailandsk statsborger og hendes barn, som ansøgte om EU-opholdskort i Danmark som familiemedlemmer til en dansk statsborger. Den danske statsborger havde i en kortere periode opholdt sig i Sverige, og spørgsmålet i sagen var, om dette ophold kvalificerede sig som et reelt og faktisk ophold, der kunne danne grundlag for afledt opholdsret i Danmark efter EU-reglerne om sekundær bevægelighed.
Parret flyttede ifølge det oplyste til Sverige i november 2018 og vendte tilbage til Danmark i februar 2019 efter cirka 3,5 måneder. Under opholdet i Sverige bibeholdt den danske statsborger sin ansættelse i Danmark og beholdt ligeledes rådigheden over sin danske bolig på 308 kvm. I Sverige boede familien i en tidsbegrænset, møbleret lejlighed på 69 kvm.
Til støtte for ansøgningen blev der fremlagt en række dokumenter, herunder:
Ansøgeren gjorde gældende, at den danske statsborger havde udøvet sin ret til fri bevægelighed ved at etablere en reel tilværelse i Sverige. Der blev henvist til registreringer i det svenske Skatteverket og det danske CPR-register som dokumentation for flytningen. Modsat herover rejste myndighederne tvivl om opholdets realitet, navnlig på baggrund af den korte varighed og den danske statsborgers fortsatte stærke tilknytning til Danmark i perioden.
Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) afgørelse om afslag på opholdskort i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen § 1, stk. 3.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at den danske statsborgers ophold i Sverige ikke var af reel og faktisk karakter. Afgørelsen blev baseret på følgende hovedpunkter:
| Kriterium | Myndighedens observation |
|---|
| Konsekvens |
|---|
| Reel opholdstid | Gennemgang af bro-passager viste, at statsborgeren opholdt sig i Danmark i store dele af perioden. | Opholdet i Sverige var reelt under 3 måneder. |
| Boligforhold | Bibeholdelse af en stor bolig i Danmark og leje af en mindre, møbleret bolig i Sverige. | Indikerer manglende hensigt om varig flytning. |
| Forbrugsmønster | Manglende dokumentation for normale husholdningsudgifter (el, internet, etc.) i Sverige. | Underbygger at opholdet ikke var en reel etablering. |
| Tilknytning | Fortsat arbejde og daglig gang i Danmark. | Center for livsinteresser blev ikke flyttet. |
Nævnet lagde vægt på, at de fremsendte kontoudtog vedrørte en fælleskonto, hvorfor det ikke entydigt kunne bevises, at det var den danske statsborger, der havde foretaget indkøbene i Sverige. Endvidere blev det bemærket, at administrative registreringer i CPR og hos Skatteverket ikke i sig selv er tilstrækkelige til at godtgøre et reelt ophold, når de øvrige faktiske omstændigheder taler imod det.
"Udlændingenævnet finder, at den danske statsborger ikke har indrettet sig i Sverige på en måde, som viser, at han har haft til hensigt at etablere en reel tilværelse dér, og har draget de nødvendige konsekvenser af at være flyttet til et andet land."
Som følge heraf kunne ansøgeren og barnet ikke aflede opholdsret fra den danske statsborger, da betingelsen om et reelt og faktisk ophold i værtsmedlemsstaten ikke var opfyldt.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Datatilsynet
Sagen drejer sig om en statsborger fra Pakistan, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle, som ligeledes oprindeligt stammer fra Pakistan.
Den herboende ægtefælle indrejste i Danmark i februar 1986 og opnåede tidsubegrænset opholdstilladelse i juni 1988 efter et tidligere ægteskab med en dansk statsborger. Parret indgik ægteskab i Pakistan i maj 1990 og har to fællesbørn, der begge er pakistanske statsborgere. Den herboende ægtefælle har i Danmark drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i to længere perioder, henholdsvis fra 1986 til 2003 og igen fra 2007.
Ansøgeren er uddannet skolelærer med en gymnasial uddannelse fra Pakistan. Hendes kontakt til Danmark har bestået af flere kortere besøgsophold på turistvisum:
Datatilsynet udtaler kritik af Udlændinge- og Integrationsministeriet for utilstrækkelig kontrol med slettefrister og fejl i håndteringen af oplysninger i det fælles europæiske visumsystem.
Udlændingenævnet genoptager nu sagsbehandlingen af sager om familiesammenføring efter TEUF artikel 20, som har været sat i bero siden august 2022 efter en dom fra EU-Domstolen.
Partsrepræsentanten anførte i klagen, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af parrets samlede situation. Der blev lagt vægt på følgende punkter:
Det blev fremhævet, at den herboende ægtefælle har boet i Danmark i næsten 30 år, mens ansøgeren har en ægtefælle og to børn i landet.
En somalisk statsborger søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammenføring med sin herboende part...
Læs mereSagen omhandler en somalisk mand, der søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammenføring med sin ...
Læs mereForslag til Lov om indfødsrets meddelelse
