Landsskatteretten om fradrag og afskrivninger i blandet virksomhed med landbrug og hestehold

Sagen omhandler en skatteyders fradrag og afskrivninger for årene 2002 og 2003 i forbindelse med drift af en landejendom, der huser tre forskellige aktiviteter: en travstald (fritidsvirksomhed), et landbrug (markbrug) og en erhvervsmæssig hestetransport- og opstaldningsvirksomhed for slagteheste. Skatteankenævnet havde allerede nedsat skatteansættelsen, men klageren søgte yderligere nedsættelser.

De centrale stridspunkter var fordelingen af omkostninger og fradragsret for udgifter til opstaldede slagteheste, kørsel med egne travheste, markudgifter, bygningsafskrivninger, udgifter til en traktor samt tab på debitorer.

Klageren argumenterede for, at udgifter til opstaldning af slagteheste var erhvervsmæssige og nødvendige grundet transportvirksomhedens natur. Vedrørende kørsel med egne heste, anførte klageren, at egen transport af hobbyheste ikke skulle indtægtsføres i transportvirksomheden. For markudgifter blev det fremført, at en del af produktionen gik til foder for de erhvervsmæssigt opstaldede slagteheste. Bygningsafskrivninger blev krævet for den del af staldbygningerne, der blev anvendt til slagteheste. Traktoren blev anset for delvist erhvervsmæssigt anvendt, og et tab på en debitor blev anset for et konstateret tab.

Sagen illustrerer kompleksiteten i at adskille og allokere omkostninger mellem erhvervsmæssige aktiviteter og hobbyvirksomhed, samt kravene til dokumentation for fradrag og afskrivninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser for de omstridte punkter:

Opstaldede heste

Landsskatteretten fandt, at klageren havde sandsynliggjort, at der i et vist omfang var opstaldet slagteheste på ejendommen. Da der ikke forelå præcise opgørelser, tiltrådte retten Skatteankenævnets skøn om 275 heste opstaldet gennemsnitligt 2 dage pr. hest. Omkostningerne til opstaldningen blev ansat til 40 kr. pr. hest pr. dag, hvilket dækker alle omkostninger undtagen afskrivninger på bygninger. Ansættelsen blev nedsat med 22.000 kr. for både 2002 og 2003.

Kørsel med egne heste

Retten bemærkede, at den udgift, en skatteyder sparer ved at udføre arbejde i sin fritid, som ellers skulle have været betalt til andre, ikke betragtes som indkomst. Dette er i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4 og Ligningsvejledningens afsnit E.B.2.1 og E.B.2.2. Klageren skulle derfor overføre 13.700 kr. i 2002 og 13.200 kr. i 2003 fra hobbyvirksomheden til transportvirksomheden. Indkomsten blev nedsat med 8.040 kr. i 2002 og 9.045 kr. i 2003.

Markudgifter

Retten fandt, at fradraget på 40 kr. pr. opstaldet hest pr. dag allerede inkluderede foder og dermed også udgifter til frembringelse af foder og markudgifter. Derfor kunne der ikke godkendes yderligere nedsættelse på baggrund af markudgifter.

Bygningsafskrivninger

Landsskatteretten henviste til Afskrivningsloven § 14 og Afskrivningsloven § 19, som kræver erhvervsmæssig anvendelse for afskrivning. Retten godkendte, at 440 m² af den tidligere kostalds 600 m² blev anvendt til opstaldning af slagteheste. Da fradraget for opstaldning ikke dækkede bygningsafskrivninger, kunne klageren yderligere afskrive 2.730 kr. på den tidligere kostald i både 2002 og 2003. For laden blev der ikke anerkendt yderligere fradrag, da dens erhvervsmæssige anvendelse blev anset for underordnet, især da jorden hovedsageligt var bortforpagtet i 2003, og foderproduktionen var dækket af opstaldningsfradraget.

Traktor

Retten bemærkede, at udgifter til traktoren i forbindelse med opstaldning var inkluderet i standardfradraget på 40 kr. pr. dag pr. hest. Dog kunne retten ikke afvise, at traktoren blev benyttet i forbindelse med bortforpagtningen, transportvirksomheden og vedligeholdelse af ejendommen. Det blev skønnet, at traktoren blev anvendt 25 % erhvervsmæssigt ud over anvendelsen til opstaldede heste. Derfor kunne der fradrages 1.275 kr. på traktoren i 2003.

Tab på fordringer 2003

Retten henviste til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6, hvorefter tab på debitorer kan fratrækkes, når tabet er konstateret og endeligt. Da klageren ikke havde foretaget egentlige retsskridt til inddrivelse af gælden, kunne fordringen ikke anses for endeligt tabt i 2003. Den påklagede ansættelse blev derfor tiltrådt.

El, forsikringer, telefon, regnskab, tidsskrifter, ejendomsskat og driftsmidler

Klagerens repræsentant trak klagen på disse punkter tilbage, og der blev derfor ikke foretaget yderligere nedsættelser.