Landsskatteretten om skattepligt af ejendomsavance ved salg af ejerlejlighed
Dato
26. juni 2009
Hoved Emner
Ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ejendomsavancebeskatning, Parcelhusreglen, Bopælskrav, Skattefri avance, Ejendomssalg, Bevisbyrde
Sagen omhandlede, hvorvidt fortjenesten ved salget af en ejerlejlighed var skattepligtig. Klageren, en VVS-montør, købte en ejerlejlighed den 28. februar 2000 for 1.125.000 kr. og videresolgte den allerede den 14. juli 2000 for 1.610.000 kr., hvilket resulterede i en avance på 438.750 kr. Klageren havde ejet ejendommen i ca. 6 måneder.
Klageren var tilmeldt ejendommens adresse i folkeregistret fra den 7. marts til den 13. august 2000. Før og efter denne periode var han tilmeldt en anden adresse sammen med sin samleverske. Skatteankenævnet anså avancen for skattepligtig, idet de vurderede, at ejendommen ikke havde tjent til bolig for klageren i ejertiden i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Nævnet mente, at klagerens flytning af folkeregisteradresse alene var sket med henblik på at opnå skattefrihed, og at han ikke havde dokumenteret reel bebølse.
Klagerens repræsentant påstod, at fortjenesten var skattefri, da klageren havde beboet ejendommen. Som begrundelse blev anført, at klageren flyttede ind på grund af uoverensstemmelser med sin samleverske, finansierede købet med et realkreditlån og en kassekredit til forbedringer, og flyttede sine ejendele ind efter ombygning af tag. Desuden blev det fremhævet, at klageren havde foretaget en række handlinger, der understøttede en reel bopæl, herunder flytning af postadresse, kontakt til Familie- og beskæftigelsesforvaltningen vedrørende boligstøtte, tegning af indboforsikring, oprettelse af ny telefon og flytning af licens. Repræsentanten argumenterede for, at bevisbyrden for, at fortjenesten ikke var skattefri, lå hos skatteforvaltningen, da de ønskede at ændre skatteansættelsen.
Skatteankenævnet henviste til, at tilmelding til folkeregister og posthus ikke var tilstrækkeligt i sig selv, og fremhævede et lavt elforbrug (418 kWh) og ingen bevægelse på varmemåleren i ejerperioden som indikationer på manglende reel bebølse. Klageren havde desuden rådighed over to boliger i perioden og flyttede tilbage til sin samleverske efter salget.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse om, at fortjenesten ved salget af ejendommen Y1-vej B var skattepligtig. Retten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen havde tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i perioden fra den 7. marts til den 13. august 2000, hvor klageren var tilmeldt folkeregistret på adressen.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
- Klageren rådede over to boliger i den omhandlede periode, idet han efterfølgende flyttede tilbage til sin tidligere adresse, hvor hans samleverske boede.
- Der havde ikke været bevægelse på varmemåleren i ejerperioden, til trods for at klageren angiveligt flyttede ind i starten af marts måned.
- Enkeltstående ophold eller overnatninger i ejendommen medfører ikke i sig selv, at ejendommen reelt har tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.
Fortjenesten ved salget af ejendommen skulle derfor medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1. Da der ikke var uenighed om beregningen af avancen, blev den påklagede afgørelse stadfæstet.
Lignende afgørelser