Landsskatteretten om afskrivning og fradrag for beplantning og læhegn i kommanditselskab

Sagen vedrører en klage over Skatteankenævnets nægtelse af fradrag for afskrivning på beplantning, udgifter til læhegn og vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med klagerens deltagelse i K/S G1 for indkomstårene 1994, 1995 og 1996.

Projektets baggrund og struktur

K/S G1 var et af flere kommanditistprojekter udbudt af G2 ApS (Administrationsselskabet) og G3 A/S (Planteskolen) i årene 1992-1996. Projekternes formål var at erhverve fast ejendom, tilplante den med juletræer/fredskov og sælge ejendommen efter otte år. Prospekterne fremhævede et skattemæssigt aspekt, hvor en hovedsageligt fuldt fradragsberettiget anskaffelsessum skulle konverteres til skattefri avance ved salg af ejendommen, forudsat at investoren ikke næringsbeskattedes for handel med fast ejendom. Indkøb af træer til udplantning blev anset for afskrivningsberettigede aktiver, og beplantningsudgifter over 25.000 kr. kunne afskrives med op til 20 % årligt.

Aftaleforhold og prisdannelse

Projektmaterialet omfattede prospekt, revisorredegørelse, tegningsaftaler, vedtægter, beplantnings- og vedligeholdelsesaftale med Planteskolen, samt administrationsaftale med NK. Tegningsaftalen gav bestyrelsen fuldmagt til at indgå aftaler på kommanditistens vegne. Planteskolen var komplementar i K/S G1 og hæftede solidarisk for selskabets gæld, herunder gælden til Planteskolen selv. NK, direktør i Administrationsselskabet (hvor hans samlever ejede anparterne), blev valgt som bestyrelsesformand i kommanditselskabet. Administrationsselskabet ejede 50 % af aktierne i Planteskolen, hvilket indikerer et interessefællesskab mellem parterne.

Det fremgik af nyere prospektmateriale, at investorerne erlagde en overpris på ca. 3-5 gange markedsprisen for sikkerhed og kreditgivning, da en "almindelig beplantningspris" ville kræve kontantbetaling og ikke tilbyde en genbeplantningsforpligtelse. Betalingen skete via et afdragsfrit pantebrev forrentet med 10 % p.a., mens markedsrenten var ca. 12 % p.a. Planteskolen garanterede, at minimum 95 % af beplantningen ville være salgbar i år 7.

Klagerens selvangivelser og skattemyndighedernes justeringer

Klageren tegnede fem af i alt 61 anparter i Kommanditselskabet. Ejendommen blev overtaget ved skøde af 1. marts 1995. Klageren selvangav følgende negative resultater fra sin deltagelse i Kommanditselskabet:

Skatteankenævnet nægtede fradrag for 1994, da ejendommen først blev erhvervet i 1995. For 1996 blev fradrag for vedligeholdelse kun godkendt delvist, da vedligeholdelse først blev udført i dette indkomstår. Nævnet tilsidesatte de aftalte betalinger for beplantnings- og vedligeholdelsesarbejder, da de afveg væsentligt fra sædvanlige markedsvilkår, og aftalen blev anset for indgået mellem interesseforbundne parter. Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af afskrivningsgrundlag og vedligeholdelsesudgifter, baseret på Dansk Skovforenings priser med et tillæg på 50 %, blev fastholdt.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod nedsættelse af den skattepligtige indkomst og argumenterede for, at der ikke var et økonomisk interessefællesskab mellem Administrationsselskabet, Planteskolen og Kommanditselskabet. Repræsentanten gjorde gældende, at de aftalte priser var i overensstemmelse med almindelige markedsvilkår, idet den særlige grogaranti og de aftalte betalingsvilkår (pantebrev) medførte en højere pris end den, der var oplyst af Skovforeningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 1994, 1995 og 1996, hvilket indebar en nægtelse af fradrag for afskrivning på beplantning, udgifter til vedligeholdelse af beplantning og udgifter til læhegn.

Begrundelse for indkomståret 1994

Landsskatteretten lagde til grund, at ejendommen først blev overtaget til beplantning ved skøde af 1. marts 1995. Derfor kunne der ikke indrømmes fradrag for afskrivning på beplantning, udgifter til vedligeholdelse af beplantning og udgifter til læhegn i indkomståret 1994, jf. Højesterets dom af 5. marts 2002 gengivet i SKM 2002.226.HR.

Begrundelse for tilsidesættelse af udgifter og skøn

Landsskatteretten henviste til en tidligere ikke-offentliggjort kendelse (journal nr. 2-5-1885-0242) vedrørende et tilsvarende projekt (K/S G4), hvor vedligeholdelsesudgifter og afskrivningsgrundlag blev fastsat i overensstemmelse med skattemyndighedernes opgørelser. Denne kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 10. januar 2008, gengivet i SKM 2008.126.ØLR, som tilsidesatte de aftalte beplantningsværdier og ansatte afskrivningsgrundlaget skønsmæssigt.

Retten lagde til grund, at der blev betalt en betydelig overpris for beplantningen. Det blev bemærket, at det alene er udgifter med en vis nærmere tilknytning til plantningen, der kan fradrages efter Ligningsloven § 8 K, stk. 2 og 3.

Projektet blev anset for et samlet projekt, hvor de enkelte kommanditister ikke havde indflydelse på de indgåede aftaler. Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at skattemyndighederne var berettiget til at tilsidesætte grundlaget for udgifter til læhegn, afskrivninger og udgifter til vedligeholdelse af planterne.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af læhegnsbeplantningen, afskrivningsgrundlaget og vedligeholdelsesudgifterne var foretaget på baggrund af kontroloplysninger fra Told- og Skatteregionen og baseret på det aftalte antal planter og priser oplyst af Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion, med et tillæg på 50 %. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre det foretagne skøn, da det ikke var godtgjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.