Landsretten stadfæster afslag på erstatning for varetægtsfængsling grundet udvisningsbegrundende kriminalitet

E fremsatte krav om erstatning på 232.800 kr. med tillæg af procesrente for 289 dages uretmæssig frihedsberøvelse. Anklagemyndigheden påstod frifindelse.

Sagens Forløb og Anklager

E blev oprindeligt anholdt og varetægtsfængslet fra den 15. december 2015 til den 13. januar 2016. Dette skete på baggrund af sigtelser for to rambuktyverier i henhold til Straffeloven § 276, jf. Straffeloven § 286, stk. 1. Fængslingen var begrundet i Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 og 3.

Efter en kort løsladelse blev E genanholdt den 14. januar 2016 og varetægtsfængslet på ny, fortsat sigtet for rambuktyveri og yderligere forhold. Selvom E blev frifundet for de specifikke rambuktyverier, der oprindeligt førte til fængslingen, blev hans varetægtsfængsling opretholdt og løbende forlænget, hvilket Østre Landsret stadfæstede den 26. februar 2016.

Sagen omfattede i alt otte tiltalte og var berammet over 12 retsdage. E var tiltalt for tyveri af særlig grov beskaffenhed (Straffeloven § 286, stk. 1, jf. Straffeloven § 276) og forsøg herpå (Straffeloven § 21), samt hæleri (Straffeloven § 290, stk. 1). E erkendte under hovedforhandlingen at have været med på et posthus, hvor tyvekoster blev sendt.

Dom og Udvisning

E blev dømt for hæleri i henhold til Straffeloven § 290, stk. 1, til dels jf. Straffeloven § 21, og idømt 30 dages fængsel. Han blev desuden udvist af Danmark i 6 år. Efter dommen blev E fængslet i medfør af Udlændingeloven § 35, stk. 1, nr. 1 og udsendt af landet den 9. november 2016.

Afvisning af Erstatningskrav

E fremsatte krav om erstatning den 18. november 2016 i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1. Statsadvokaten afviste kravet den 20. januar 2017 med henvisning til E's egen skyld, da han var dømt for udvisningsbegrundende kriminalitet og måtte påregne fængsling. Rigsadvokaten stadfæstede afgørelsen den 7. juli 2017 og fremhævede, at E's sag ikke kunne udskilles fra det samlede sagskompleks, og at varetægtsfængslingen ikke havde overskredet, hvad E selv måtte bære risikoen for.

Retten i Glostrup afviste E's erstatningskrav og frifandt Anklagemyndigheden. Byretten lagde vægt på, at selvom fængslingsperioden stod i misforhold til den idømte straf, havde E udvist egen skyld i henhold til Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, da han havde begået udvisningsbegrundende kriminalitet i forening med andre. Retten fandt desuden, at E ville have været varetægtsfængslet efter Udlændingeloven § 35 med henblik på at sikre hans tilstedeværelse under sagen.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom. Landsretten tiltrådte, at frihedsberøvelsen fra den 15. december 2015 til den 13. januar 2016 og fra den 14. januar 2016 til den 31. oktober 2016 stod i misforhold til den idømte straf på fængsel i 10 dage, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 2.

Landsretten tiltrådte dog også, at E selv havde givet anledning til varetægtsfængslingen, jf. Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, da han var dømt for udvisningsbegrundende kriminalitet. Erstatning blev derfor nægtet. Landsretten fandt, at den samlede varetægtsfængsling ikke i væsentlig grad havde overskredet, hvad E måtte påregne i en sag med syv andre tiltalte.

Landsretten bemærkede desuden, at sagen var fremmet behørigt under hensyn til dens karakter, kompleksitet og omfang, og at de strafforfølgende myndigheder ikke havde begået ansvarspådragende fejl, der kunne begrunde erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. Retsplejeloven § 1018 h. Der var heller ikke grundlag for at antage, at E's sag kunne have været udskilt fra sagskomplekset.

• Resultat: Byrettens dom stadfæstes.
• Omkostninger: E skal betale sagens omkostninger for landsretten.