Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en tyrkisk statsborgers forsøg på at få genoptaget en sag om børnesammenføring med sin herboende far, hvis opholdstilladelse er baseret på Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Sagen strækker sig over en længere årrække med flere ansøgninger og efterfølgende klager.
Sagen tog sin begyndelse i 2006, hvor Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration stadfæstede et afslag på familiesammenføring. På det tidspunkt blev sagen udelukkende vurderet efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, da man antog, at faderens opholdsgrundlag i medfør af Associeringsaftalen betød, at de almindelige regler om familiesammenføring ikke fandt anvendelse.
I 2011 indgav ansøgeren en ny ansøgning. Da ansøgeren på dette tidspunkt var fyldt 15 år, vurderede myndighederne ansøgningen i forhold til de særlige grunde, der er nævnt i Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, men meddelte i december 2012 afslag, da sådanne grunde ikke mentes at foreligge.
Der gik en betydelig mængde tid mellem de forskellige skridt i sagen, hvilket er centralt for de juridiske spørgsmål om passivitet:
| Periode | Varighed | Begivenhed |
|---|---|---|
| 2006 - 2011 | Ca. 6 år | Tid mellem første endelige afslag og ny ansøgning |
| 2012 - 2018 | Ca. 5,5 år |
| Tid fra Udlændingestyrelsens afslag til klagen blev indgivet |
I april 2018 klagede ansøgeren over afgørelsen fra 2012 og bad om genoptagelse af sagen fra 2006. Udlændingenævnet afviste i juni 2018 at behandle sagen på grund af passivitet. Ansøgeren har efterfølgende i 2019 anmodet om, at nævnet genoptager denne afvisning.
Det centrale spørgsmål i sagen er, om ansøgeren har fortabt sin ret til at få prøvet sagen på grund af den tid, der er gået. Ansøgeren, der er repræsenteret af en professionel partsrepræsentant, gør gældende, at tidligere afslag byggede på en forkert retsopfattelse vedrørende Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, og at 15-års grænsen i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2 er problematisk i forhold til EU-retten.
Udlændingenævnet har truffet afgørelse om ikke at genoptage nævnets tidligere afgørelse fra juni 2018. Det betyder, at nævnet fastholder afvisningen af at behandle klagerne over de tidligere afslag fra 2006 og 2012.
Nævnet har lagt afgørende vægt på den omfattende passivitet, som ansøgeren har udvist. Der henvises til de to lange perioder på henholdsvis 6 år og 5,5 år, hvor der ikke er foretaget aktive skridt i sagen. Nævnet finder ikke, at der er oplyst om særlige grunde, der kan retfærdiggøre denne forsinkelse.
"Udlændingenævnet finder... at der... er udvist retsfortabende passivitet i et omfang, der ikke kan berettige en genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse fra juni 2018."
Nævnet har inddraget EU-Domstolens praksis, herunder dommen C-379/20 B mod Danmark, i sin vurdering:
Som et yderligere element i vurderingen af passiviteten har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har været bistået af en professionel partsrepræsentant. Dette forstærker forventningen om, at klager og anmodninger indgives rettidigt, hvis man ønsker at anfægte en administrativ afgørelse. Da ansøgeren var over 15 år ved den fornyede ansøgning, vurderes integrationsmulighederne ikke længere at have samme vægt som ved en tidligere ansøgning.
Udlændingenævnet har justeret praksis for ægtefællesammenføring for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere efter fejl i administrationen af opholdskrav. Justeringen sker som følge af EU’s associeringsaftale med Tyrkiet.

En kinesisk statsborger fik i 2011 afvist indgivelsen af en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Sagen har været behandlet i flere instanser i det administrative system.
I februar 2011 traf Udlændingeservice afgørelse om at afvise indgivelsen af en ansøgning om opholdstilladelse med henvisning til Udlændingeloven § 9, stk. 18. Denne afgørelse blev påklaget til det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration, som i august 2011 stadfæstede den oprindelige afgørelse.
Sagen lå herefter stille i en længere periode uden yderligere aktivitet fra ansøgerens side. I oktober 2014 rettede ansøgerens søn imidlertid henvendelse til Udlændingenævnet. Denne henvendelse blev af myndighederne tolket som en anmodning om at få genoptaget sagen fra 2011.
Udlændingenævnet genoptager nu sagsbehandlingen af berostillede sager om ægtefællesammenføring for tyrkiske statsborgere efter en afklaring af EU-Domstolens dom.
Udlændingenævnet præciserer praksis for opholdstilladelse til forældre fra tredjelande med danske børn efter en dom fra EU-Domstolen og undersøger mulighederne for genoptagelse af sager.
Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt en anmodning om genoptagelse, der indgives med betydelig tidsmæssig afstand til den oprindelige afgørelse, overhovedet kan tages under behandling. Der blev i vurderingen fokuseret på:

Sagen omhandler to tyrkiske brødre, født i henholdsvis 1994 og 2000, som søgte om genoptagelse af deres tidligere afslut...
Læs mere
Sagen omhandler tre søskende, hvis fader i 2001 dræbte deres moder. Ansøgerne var på gerningstidspunktet mellem 2 og 4 å...
Læs mereLov om ændring af reglerne for bortfald af opholdstilladelse ved genopdragelsesrejser og adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus