Skatterådgiver nægtet fradrag for advokatudgifter i selskabstømmersag

Sagen omhandler, hvorvidt et skatterådgivningsselskab kunne fratrække advokatudgifter på 50.000 kr. afholdt i forbindelse med en selskabstømmersag. Selskabet havde ydet rådgivning i forbindelse med salget af anparterne i selskabet G1 ApS, som efterfølgende blev tømt for midler.

Selskabets forsikringsselskab afholdt udgifterne til advokatbistand, da man forventede, at rådgivningsselskabet ville blive inddraget i den erstatningssag, som det tømte selskabs konkursbo anlagde. Rådgivningsselskabet blev dog aldrig sagsøgt og betalte ikke erstatning i sagen, men afholdt udgiften som en del af selvrisikoen på sin ansvarsforsikring.

Selskabet argumenterede for, at udgiften var en normal driftsomkostning forbundet med den risiko, der er ved at drive professionel rådgivningsvirksomhed. De henviste til, at præmien for den professionelle ansvarsforsikring var fradragsberettiget, og at selvrisikoen burde behandles på samme måde. SKAT fastholdt, at udgiften ikke var fradragsberettiget, da den udsprang af en sag om erstatningsansvar for medvirken til selskabstømning, hvilket ikke er en udgift til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteafdelingens afgørelse og nægtede selskabet fradrag for advokatudgifterne.

Juridisk begrundelse

Landsskatteretten lagde til grund, at fradrag for advokatudgifter forudsætter, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen.

Retten fandt, at de afholdte advokatudgifter ikke opfyldte denne betingelse. Begrundelsen var som følger:

• Udgifterne opstod, fordi selskabet forventede at blive sagsøgt (adciteret) i en selskabstømmersag, hvor det havde fungeret som rådgiver.
• En sådan udgift er ikke afholdt i tilknytning til at skabe skattepligtig indkomst eller fradragsberettigede udgifter.
• Det blev anset for irrelevant, at selskabet i sidste ende ikke blev sagsøgt. Retten bemærkede, at udgiften heller ikke ville have været fradragsberettiget, hvis selskabet var blevet sagsøgt.

Landsskatteretten konkluderede, at advokatudgifterne ikke kunne anses for sædvanlige eller naturlige driftsomkostninger i en rådgivningsvirksomhed. Derfor var der ikke grundlag for fradrag.