Fortolkning af legalitetsprincippet ved overgivelse til Storbritannien: Ændrede regler for prøveløsladelse anses ikke for strengere straf

Det centrale spørgsmål for Domstolen var, om denne overgang fra automatisk til betinget prøveløsladelse udgjorde en ændring af selve straffens omfang og dermed en "strengere straf" i strid med Chartrets artikel 49, stk. 1.

Domstolen (Store Afdeling) fastslår, at chartrets artikel 49, stk. 1, andet punktum, skal fortolkes således, at de ændrede regler for prøveløsladelse i Det Forenede Kongerige ikke udgør pålæggelse af en strengere straf, selvom de objektivt set medfører en skærpelse af frihedsberøvelsens betingelser.

Domstolen baserer sin afgørelse på sondringen mellem selve "straffen" (sanktionens maksimale omfang) og foranstaltninger vedrørende straffens "fuldbyrdelse" eller "anvendelse".

Begrundelse for afgørelsen

• En ændring af prøveløsladelsesordningen falder kun ind under forbuddet mod retroaktivitet, hvis den medfører en ændring af selve omfanget af den straf, der ifaldtes på gerningstidspunktet.
• De omhandlede ændringer forlænger ikke den maksimale varighed af den tidsbestemte fængselsstraf, som forbliver uændret (præmis 41).
• Muligheden for prøveløsladelse er ikke i væsentlig grad blevet afskaffet, da den nye ordning både bevarer en proces for betinget løsladelse baseret på farlighedsvurdering og garanterer automatisk løsladelse senest ét år før straffens udløb (præmis 36-39).
• Kriteriet om den dømte persons farlighed, som vurderes af Parole Commissioners, udgør et almindeligt straffepolitisk kriterium, der er knyttet til straffuldbyrdelsen og en fremadrettet vurdering af adfærd – ikke til fastsættelsen af straffens omfang (præmis 44).

Domstolen konkluderer, at da ændringerne vedrører de nærmere vilkår for fuldbyrdelsen og ikke selve arten eller det maksimale omfang af straffen, er de forenelige med legalitetsprincippet i Chartrets artikel 49, stk. 1.

Loven fastslår to centrale principper for straffuldbyrdelsen:

1. Dobbelt formål (§ 3): Fuldbyrdelsen skal både sikre en effektiv gennemførelse af straffen og hjælpe den dømte til en fremtidig kriminalitetsfri tilværelse.
2. Minimalitetsprincippet (§ 4): En person må ikke pålægges andre begrænsninger end dem, der er fastsat ved lov eller er en direkte følge af selve straffen.

Kriminalforsorgens organisation fastlægges med Justitsministeriet som øverste myndighed og Direktoratet for Kriminalforsorgen som den centrale ledelse. Arresthuset på Færøerne hører organisatorisk under Kriminalforsorgen Hovedstaden.

Fuldbyrdelse af Fængselsstraffe

Valg af Afsoningsinstitution

Et centralt element i loven er reglerne for, hvor en fængselsstraf skal afsones. Valget afhænger primært af straffens længde.

Når en indsat afsoner i Danmark, gælder reglerne i den danske straffuldbyrdelseslov, dog med den vigtige undtagelse, at afgørelser om prøveløsladelse altid træffes efter reglerne i denne færøske lov (§§ 29-30).

Indsattes Rettigheder og Pligter

Loven specificerer en række rettigheder og pligter for indsatte:

• Plan for afsoning (§ 31): Kriminalforsorgen skal i samarbejde med den indsatte udarbejde en plan for afsoningen og tiden efter løsladelse.
• Fællesskab (§ 33): Indsatte har som udgangspunkt ret til fællesskab med andre indsatte.
• Beskæftigelse (§ 38): Indsatte har ret og pligt til at være beskæftiget med arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
• Kontakt til omverdenen:
  • Besøg (§ 51): Ret til mindst ét ugentligt besøg. Besøg kan kontrolleres af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
  • Brevveksling (§ 55): Ret til brevveksling, men breve kan åbnes og i visse tilfælde gennemlæses og tilbageholdes af personalet. Brevveksling med bl.a. advokater, domstole og ombudsmanden er ukontrolleret (§ 56).
  • Telefonsamtaler (§ 57): Ret til at føre telefonsamtaler, som udgangspunkt kan påhøres eller optages af personalet.
  • Udgang (§ 46): Mulighed for at få tilladelse til udgang, hvis der ikke er fare for misbrug, og formålet er rimeligt begrundet.
• Sundhed og behandling (§§ 45, 45a): Ret til lægebehandling og vederlagsfri behandling mod stofmisbrug.

Indgreb og Disciplinærstraf

Loven giver kriminalforsorgen beføjelser til at gribe ind over for indsatte for at opretholde orden og sikkerhed:

• Undersøgelse (§ 60): Personalet kan undersøge en indsats person og opholdsrum (visitation).
• Magtanvendelse (§ 62): Anvendelse af magt (greb, stav, peberspray) er tilladt for at afværge vold, hindre undvigelse eller gennemtvinge en nødvendig foranstaltning.
• Udelukkelse fra fællesskab (§ 63): En indsat kan isoleres, hvis det er nødvendigt for at forebygge undvigelse, vold eller anden grov adfærd.
• Disciplinærstraf (§§ 67-70): Ved overtrædelse af reglerne kan der ikendes disciplinærstraf i form af advarsel, bøde eller strafcelle (isolation i op til 4 uger).

Prøveløsladelse

Reglerne for prøveløsladelse moderniseres:

• Ordinær prøveløsladelse (§ 79a): Kan ske, når to tredjedele af straffen (dog mindst 2 måneder) er afsonet, hvis den dømtes forhold ikke gør det utilrådeligt.
• Tidlig prøveløsladelse (§ 79a, 79d): Kan i særlige tilfælde ske allerede efter halvdelen af straffen, f.eks. hvis den dømte har ydet en særlig indsats for resocialisering.
• Livstid (§ 79e): Dømte med fængsel på livstid kan søge om prøveløsladelse efter 12 års afsoning.

Prøveløsladelse sker på vilkår, typisk med tilsyn af kriminalforsorgen i en prøvetid.

Andre Straffeformer

• Bøder (§§ 90-93): Politiet står for opkrævning og kan tillade afdragsordninger. Ved manglende betaling kan bøden inddrives ved udpantning eller indeholdelse i løn.
• Betingede domme og Samfundstjeneste (§§ 94-104): Kriminalforsorgen fører tilsyn med dømte og administrerer afviklingen af samfundstjeneste.
• Forvaring (§ 105): Denne foranstaltning fuldbyrdes normalt i Herstedvester Fængsel i Danmark.

Klageadgang og Domstolsprøvelse

En væsentlig nyskabelse er indførelsen af en udvidet adgang til at få prøvet kriminalforsorgens afgørelser ved domstolene. Den dømte kan inden 4 uger indbringe visse endelige administrative afgørelser for Retten på Færøerne. Det gælder bl.a. afgørelser om:

• Strafcelle i mere end 7 dage.
• Konfiskation af genstande eller penge over en vis værdi.
• Nægtelse af prøveløsladelse efter 2/3 afsoning (eller efter 14 år for livstidsdømte).
• Genindsættelse til afsoning af reststraf efter vilkårsbrud.
• Anbringelse i eller overførsel til afsoning i Danmark af sikkerhedsmæssige årsager.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. marts 2023. Samtidig ophæves lov nr. 188 af 7. juni 1958 om arrestvæsenets ordning på Færøerne.