Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T
Forsvarer: Advokat Gunnar Homann
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Dommere
Thomas Rørdam
Højesteretsdommer
Jens Kruse Mikkelsen
Højesteretsdommer
Lars Apostoli
Højesteretsdommer
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt betingelserne for varetægtsfængsling af en udlænding (T) på tålt ophold var opfyldt efter gentagne overtrædelser af en pålagt meldepligt. T var tidligere udvist for bestandig, men kunne ikke udsendes grundet risiko for overgreb i hjemlandet.
T blev i juni 2019 anholdt og sigtet for at have overtrådt sin meldepligt 15 gange i perioden fra den 1. juni til den 15. juni 2019. Han var pålagt daglig meldepligt hos Østjyllands Politi i Aarhus. T erkendte de faktiske omstændigheder, men anførte, at meldepligten var urimeligt tyngende, bl.a. fordi han manglede penge til transport, og at indgrebet var i strid med hans bevægelsesfrihed og privatliv.
Sagen tog udgangspunkt i de nylige ændringer af Udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. marts og 1. juni 2019:
De centrale juridiske spørgsmål i sagen var:
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse om varetægtsfængsling.
Højesteret fandt, at der var begrundet mistanke om, at T gentagne gange havde overtrådt sin meldepligt. Retten lagde vægt på følgende:
Retten vurderede, at varetægtsfængslingen ikke var i strid med proportionalitetsprincippet i Retsplejelovens § 762, stk. 3. Højesteret bemærkede desuden:
"Højesteret finder endvidere, at landsretten ikke havde det fornødne klare grundlag for at fastslå, at den pålagte meldepligt er i strid med Danmarks internationale forpligtelser..."

Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.


Lovforslaget har til formål at samle og systematisere reglerne for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark i en ny, selvstændig lov: hjemrejseloven. Loven skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver og regulere en udlændings forhold fra tidspunktet for en endelig afgørelse om, at vedkommende ikke har ret til ophold, og frem til udrejsen er gennemført. Lovforslaget indeholder en række nye initiativer og samler eksisterende regler fra bl.a. udlændingeloven.
Lovens udgangspunkt er, at en udlænding uden lovligt ophold har (§ 1). Hjemrejsestyrelsen får ansvaret for at kontrollere og bistå med udrejsen, mens politiet yder bistand, når magtanvendelse er nødvendig.
To lovudkast vil stramme dansk håndtering af udlændinge uden lovligt ophold ved at begrænse deres muligheder. Stramningerne skal dog respektere Danmarks menneskeretlige forpligtelser, fastslår Institut for Menneskerettigheder.
Danmark fik medhold i udvisningssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kriminalitetens alvor og klagers tilknytning til Danmark og oprindelsesland blev tillagt vægt i dommen.
En central del af loven er pligten til at medvirke til egen udrejse (§ 3). Dette indebærer at medvirke til at fastlægge sin identitet, skaffe rejsedokumenter og deltage i samtaler med myndighederne. Hjemrejsestyrelsen træffer en formel afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvirker. Denne afgørelse har betydning for adgangen til ydelser som f.eks. hjemrejsestøtte. En udlænding, der i første omgang ikke medvirker, kan senere få en afgørelse om medvirken, hvis vedkommende aktivt samarbejder over en periode.
Der indføres en obligatorisk digital kommunikationsløsning for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 4). Meddelelser sendt via denne løsning anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren. Dette skal effektivisere kommunikationen og forkyndelsen af afgørelser. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for fritagelse fra ordningen.
Hjemrejsestyrelsen kan udarbejde en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 5). Kontrakten, der så vidt muligt indgås i enighed, har til formål at forberede udrejsen og fastlægger udlændingens rettigheder og pligter. Den kan omfatte:
Reglerne for økonomisk støtte til hjemrejse samles (§ 7-8). En udlænding skal som udgangspunkt selv betale for sin udrejse, men staten kan afholde udgifterne, hvis udlændingen ikke har midler. Adgangen til hjemrejsestøtte er betinget af, at udlændingen medvirker til sin udrejse. Hvis en udlænding først medvirker efter en periode med manglende samarbejde, kan der kun ydes reduceret hjemrejsestøtte. Der indføres også en supplerende kontant støtte til asylansøgere, der hurtigt accepterer et afslag fra Udlændingestyrelsen og frafalder klage til Flygtningenævnet.
Loven fastsætter pligter for beboere på indkvarteringssteder. Udlændinge over 18 år skal medvirke til nødvendige opgaver i driften af stedet (§ 9). Der skal desuden fastsættes en husorden for hvert indkvarteringssted, som regulerer adfærd, brug af fællesarealer og konsekvenser ved overtrædelse (§ 10).
For at sikre udlændinges tilstedeværelse og medvirken indføres en række kontrolforanstaltninger:
Loven samler og præciserer reglerne for frihedsberøvelse:
Loven træder i kraft den 1. juni 2021, dog med mulighed for senere ikrafttræden af visse bestemmelser (§ 24). Lovforslaget medfører omfattende ændringer i bl.a. udlændingeloven, repatrieringsloven og straffeloven for at flytte relevante bestemmelser og tilpasse lovgivningen til den nye hjemrejse-struktur (§ 25-30).

T, en afghansk statsborger, blev i 2005 udvist for bestandig efter en dom på 7 års fængsel for grov vold. På grund af ri...
Læs mere
T, en statsløs palæstinenser fra Syrien, blev tiltalt for 75 forhold af overtrædelser af administrative kontrolforpligte...
Læs mere
Fastholdelse af udvisning og skærpet straf for massive overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligt i udrejsecenter