Afslag på ægtefællesammenføring for vietnamesisk par grundet stærkere tilknytning til hjemlandet

Under sagens behandling opstod der tvivl om parrets forklaringer vedrørende deres kontakt, da de i en tidligere ansøgning havde oplyst, at de først mødte hinanden igen i 2005, på trods af deres fælles barn fra 1992 og det tidligere lange ægteskab.

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Nævnet vurderede, at parrets samlede tilknytning til Danmark ikke var større end deres tilknytning til Vietnam, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 7.

Begrundelse for afgørelsen

Udlændingenævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende forhold:

• Oprindelig tilknytning: Parret havde kendt hinanden i Vietnam siden 1991, været gift i næsten ti år i hjemlandet og stiftet familie der før referencens indrejse i Danmark.
• Kortvarigt ophold: Ansøgerens ophold i Danmark som kok i tre måneder i 2007 blev ikke anset for at have skabt en væsentlig tilknytning til landet.
• Sproglige og familiære bånd: Parret kommunikerer på vietnamesisk, og begge parter har omfattende nær familie i Vietnam, herunder forældre og søskende.
• Arbejdsmarkedstilknytning: Selvom referencen havde været i arbejde i Danmark siden 2007, vurderede nævnet ikke, at denne tilknytning var så væsentlig og fast, at den kunne opveje de stærke bånd til Vietnam.

Hensynet til børnene og internationale konventioner

Nævnet forholdt sig specifikt til parrets to fællesbørn. Det blev bemærket, at det ældste barn var myndigt på afgørelsestidspunktet. Vedrørende det yngste barn, født i 2006, fandt nævnet, at det var parrets eget valg at lade barnet opholde sig i Danmark, mens faderen ikke havde opholdstilladelse.

Nævnet vurderede, at afslaget ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN’s Børnekonvention. Begrundelsen var, at parret selv havde valgt at udøve familielivet adskilt i en årrække, og at der ikke var hindringer for, at de kunne fortsætte familielivet i Vietnam, hvor de begge har deres rødder.

Børnenes situation og familiens tilknytning

Parret har i alt fire fællesbørn, hvoraf de tre ældste er født i Tyrkiet, mens det yngste barn er født i Danmark. De familiemæssige forhold kan skitseres således:

Den herboende ægtefælle har siden år 2000 arbejdet fuldtid som slagter i Danmark. Ansøgeren har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark udover sin ægtefælle og børnene, mens den herboende ægtefælle fortsat har søskende boende i Tyrkiet. Parret kommunikerer internt på både tyrkisk og dansk. Spørgsmålet i sagen er, om parrets samlede tilknytning til Danmark er tilstrækkelig til at opfylde Udlændingeloven § 9, stk. 7.